Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Den digitale dagsorden: Kommissionen indleder høring om massiv udbredelse af LED-belysning i Europa

Commission Européenne - IP/11/1554   15/12/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Den digitale dagsorden: Kommissionen indleder høring om massiv udbredelse af LED-belysning i Europa

Bruxelles, den 15. december 2011 – Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en grønbog og indledt en offentlig høring om fremtiden for LED-baseret belysning. LED-belysning er en af de mest energieffektive og fleksible former for belysning og giver en energi- og pengemæssig besparelse på op til 70 % sammenlignet med andre belysningsteknologier. En hurtigere udbredelse af LED-teknologi vil styrke den europæiske belysningsindustris konkurrenceevne og medvirke til at mindske energiforbruget ved belysning med 20% inden 2020. LED-belysning står over for en række udfordringer på markedet: høje priser, fordi det er en mere avanceret teknologi sammenlignet med alternativerne, manglende kendskab blandt de potentielle brugere og mangel på fælles standarder. Kommissionen har indledt en høring, der løber indtil den 29. februar 2012, for at indsamle feedback om Kommissionens idéer.

Næstformand for Kommissionen Neelie Kroes udtaler: "Det er indlysende, at LED-belysning skal udbredes. Det vil betyde flere penge på lommen og en sundere planet. Vi vil gerne høre jeres idéer til, hvordan vi kan sætte skub i udbredelsen af LED-belysning og få flest mulige arbejdspladser og størst mulige besparelser ud af det."

De vigtigste spørgsmål, der stilles i forbindelse med den offentlige høring, er:

  • Hvilke tiltag kan medvirke til at overvinde eksisterende hindringer og fremskynde udbredelsen af LED-belysning i Europa?

  • Hvordan sørger vi for, at der kommer LED-produkter på det europæiske marked, som er sikre og af høj kvalitet, og som opfylder forbrugernes forventninger?

  • Hvordan styrker vi samarbejdet mellem belysningssektoren og arkitekter, belysningsdesignere, elinstallatører og bygge- og anlægssektoren?

  • Hvordan kan EU bedst støtte iværksætterånd og konkurrenceevne i belysningssektoren?

Udbredelse af energibesparende belysning er et vigtigt mål for den digitale dagsorden for Europa (se IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200).

Baggrund:

Med udfasningen af salget af traditionelle elpærer i EU inden september 2012 vil omkring 8 mia. glødelamper i de europæiske hjem, kontorer og gader i løbet af de kommende par år skulle erstattes af mere energieffektive belysningsløsninger som LED- og OLED-teknologi (organisk LED), også kendt som faststofbelysning eller SSL (Solid State Lighting).

SSL giver både høj lyskvalitet og komfort og i stigende grad også gode designmuligheder.

SSL kan fremme innovationen i belysnings- og byggesektoren og byder på enorme muligheder for vores virksomheder – mange af dem SMV 'er – der fører til vækst og beskæftigelse i Europa.

Nyttige links:

Grønbogen og den offentlige høring

Den digitale dagsorden

Neelie Kroes' websted

Følg Neelie Kroes på Twitter

Kontaktpersoner :

Ryan Heath (+32 2 296 17 16); Twitter: @ECspokesRyan

Linda Cain (+32 2 299 90 19)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site