Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Statsstøtte – Kommissionen forlænger krisereglerne for bankerne

Bruxelles, den 1. december – Europa-Kommissionen har ajourført og forlænget et sæt midlertidige statsstøtteregler, der bruges til at vurdere den offentlige støtte til finansinstitutioner under krisen. De vigtigste bestemmelser forklarer, hvordan man skal sikre, at staten får et passende afkast, hvis medlemsstaterne – som det i stigende grad må påregnes i fremtiden – beslutter at rekapitalisere deres banker med instrumenter som ordinære aktier, som betalingen ikke er fastlagt for på forhånd. Man nåede også til enighed om en ny metode til betaling for garantier for bankernes finansieringsbehov – som hidtil har udgjort broderparten af støtten – for at sikre, at de gebyrer, bankerne betaler, afspejler den iboende risiko og ikke den risiko, der er forbundet med den pågældende medlemsstat eller markedet under ét. Reglerne vil gælde, så længe markedsvilkårene kræver det.

I 2008-2009 vedtog Europa-Kommissionen særlige statsstøtteregler for at give medlemsstaterne mulighed for at støtte deres banker under finanskrisen og skabe stabilitet uden unødig fordrejning af konkurrencen på EU's indre marked. Krisereglerne har bevist deres værdi ved at sikre, at bankerne omstrukturerer, når der er behov for en ændring af deres forretningsmodel for at sikre deres rentabilitet på lang sigt, f.eks. hvis de er meget afhængige af risikobetonede aktiviteter. Ved også at sikre, at de berørte parter og indskydere af hybridkapital bærer en rimelig del af byrden, mindskede Kommissionen i sidste ende det beløb, der skulle bruges af skatteydernes penge til at støtte bankerne.

"De skærpede spændinger på markederne for statsgæld har øget presset på bankerne i EU. Det begrunder en forlængelse af krisereglerne, især for at medvirke til at indføre den pakke, Det Europæiske Råd vedtog i oktober for at genskabe tilliden og fortsætte den nødvendige omstrukturering af sektoren," udtalte næstformand i Kommissionen med ansvar for konkurrencepolitikken Joaquín Almunia. Han tilføjede: "Vi vil fortsat insistere på at omstrukturere og rydde op i regnskaberne, når det er påkrævet for at bryde den onde cirkel mellem statsgældskrisen og en svag finansektor. Når Kommissionen anvender reglerne vil den tage fuldt hensyn til forhold, som peger på, at bankerne vil være rentable på lang sigt uden behov for en grundlæggende omstrukturering. "

Den meddelelse, Kommissionen har vedtaget om – fra og med den 1. januar 2012 – at anvende statsstøttereglerne på støtteforanstaltninger for banker i forbindelse med krisen, er en fortsættelse af de fire meddelelser, der fastsætter vilkårene for foreneligheden af støtte i form af finansieringsgarantier, rekapitalisering og hjælpeforanstaltninger samt kravene om en omstrukturerings- eller rentabilitetsplan (omstruktureringsmeddelelsen).

Kommissionen vil fortsat give hurtige midlertidige godkendelser, når det er påkrævet for at bevare den finansielle stabilitet, hvis betingelserne for indgrebet stemmer overens med retningslinjerne.

Yderligere oplysninger

De øgede spændinger på statsgældsmarkederne siden i sommer har lagt nyt pres på banksektoren i EU. Vi er derfor nødt til at forlænge de ekstraordinære kriseregler, blandt andet for at bane vej for den bankpakke, EU's stats- og regeringschefer vedtog i oktober. Pakken skal genskabe tilliden i sektoren gennem garantier for mellemlang finansiering og oprettelse af en midlertidig buffer med en kapitalkoefficient på 9 % af kapital af højeste kvalitet efter at have taget højde for markedsværdien af statsgældseksponeringer.

På baggrund af regelændringerne og de omskiftelige markeder forventer Kommissionen, at statslige kapitaltilførsler fremover oftere vil ske i form af aktier med variabelt afkast. Eftersom sådanne aktier giver afkast i form af udbytte og kapitalgevinster, som pr. definition er usikre, vejledes der i brug af markedsbaseret vurdering for at give en rimelig sikkerhed for et rimeligt afkast for staten. Staten skal tegne aktierne med en passende rabat i forhold til aktiekursen, afhængigt af blandt andet kapitaltilførslens størrelse i forhold til bankens nuværende kapital, og hvorvidt aktierne giver stemmeret. For at tage højde for omstændigheder, hvor bankerne kan være ude af stand til at betale det aftalte provenu på kort sigt, skal hybride kapitalinstrumenter indeholde en ordning for alternativ dækning af kuponer, som tillader, at kuponer, der ikke kan indløses kontant, i stedet betales i aktier.

Kommissionen har også revideret vejledningen for de gebyrer, bankerne skal betale for at sikre, at støtten begrænses mest muligt, og for at afspejle risikoen for de offentlige finanser. Den reviderede metode fastsætter mindstegebyrer, som skal gælde, når garantierne stilles nationalt. De nye regler gælder for garantier for gæld med en løbetid på mellem ét og fem år (syv år for dækkede obligationer). Reglerne for kortere løbetider forbliver de samme.

Omstruktureringplaner

Kommissionen vil fortsat kræve, at medlemsstaterne skal indgive en omstruktureringsplan (eller en opdatering af en tidligere godkendt plan) for alle banker, der modtager offentlig støtte i form af rekapitalisering eller foranstaltninger for værdiforringede aktiver enten fra nationale kilder eller EU, uanset deres størrelse, eller hvad årsagen til støtten måtte være. Kommissionen vil afgøre, om der er behov for omstrukturering gennem en forholdsmæssig vurdering af bankernes langfristede rentabilitet under fuld hensyntagen til alle relevante forhold: hvorvidt kapitalmanglen hovedsagelig skyldes en krise i tilliden til statsobligationerne, hvorvidt den offentlige kapitaltilførsel er begrænset til det beløb, der er påkrævet for at udligne tab fra bogføring til markedskurs af statsobligationer fra EØS-landene i banker, som ellers er rentable, og analysen viser, at den pågældende bank ikke tog uforholdsmæssigt store risici ved at erhverve statsgælden.

Banker, der ikke har modtaget offentlig støtte i form af rekapitalisering eller foranstaltninger for værdiforringede aktiver, men som modtager statsgaranteret finansiering, skal ikke fremlægge omstruktureringplaner. Kun "storforbrugere" af statsgarantier for deres forpligtelser vil fortsat skulle indgive rentabilitetsanalyser til Kommissionen.

Baggrund

Kriseordningen blev først vedtaget i 2008-2009 i kølvandet på finanskrisen efter Lehman Brothers' kollaps. Den består af bankmeddelelsen, rekapitaliseringsmeddelelsen, meddelelsen om værdiforringede aktiver og omstruktureringsmeddelelsen. Særreglerne blev indført under artikel 107, stk. 3, litra b) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver Kommission bemyndigelse til at godkende statsstøtte for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.

Reglerne blev ajourført to gange tidligere i juli 2010, hvor garantigebyrerne blev hævet for bedre at afspejle modtagernes risikoprofil og undgå uforholdsmæssig stor afhængighed af et instrument, som udgør en stor eventualrisiko for de offentlige finanser. I december 2010 blev ordningen forlænget med et år. Den vigtigste ændring var et krav om, at alle banker, der modtager støtte i form af rekapitalisering eller hjælpeforanstaltninger, skal indgive en omstruktureringsplan, uanset hvor lille støtten er (se IP/10/1636).

En oversigt over løbende undersøgelser af individuelle statsstøttesager og afgørelser, der er truffet siden krisens begyndelse, kan findes i MEMO/11/858.

Meddelelsernes fulde ordlyd finder du her:

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/temporary.html

Kontakter :

Amelia Torres (+32 2 295 46 29)

Maria Madrid Pina (+32 2 295 45 30)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website