Chemin de navigation
Left navigation
Additional tools
![]() Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Klimaændringer: Skærpelse af EU-reglerne for overvågning af drivhusgasemissioner Bruxelles, den 23. november 2011 – Nøjagtige og rettidige oplysninger om udledningen af drivhusgasser er helt afgørende for, at EU og medlemsstaterne kan vurdere, om de er på rette spor med hensyn til at opfylde deres emissionsmål, og for, at der kan udarbejdes velfunderede, nye klimaændringspolitikker. Europa-Kommissionen har i dag fremsat forslag til lovgivning, som tager sigte på at styrke overvågningen og rapporteringen af drivhusgasemissioner, især med det formål at opfylde de nye krav i EU's klima- og energilovgivningspakke for perioden 2013-2020. Connie Hedegaard, EU's klimakommissær, udtalte i den forbindelse: "Det forslag, vi fremsætter i dag, tager sigte på at øge gennemskueligheden, koordineringen og kvaliteten af de indberettede oplysninger, hvilket vil bidrage til, at vi bedre kan føre kontrol med de fremskridt, vi gør hen imod opfyldelsen af vores emissionsmål. Forslaget vil også bidrage til overvågning og rapportering af emissioner fra bl.a. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug (LULUCF), luftfart og søtransport. Vi håber samtidig, at de nye regler kan være et eksempel til efterfølgelse i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger og kan tjene som et benchmark for gennemsigtighed i udviklingslandenes indsats mod klimaændringer." EU og medlemsstaterne samarbejder allerede om at overvåge og rapportere drivhusgasemissioner på de vilkår, der er fastsat i en beslutning fra 2004 1 . De udarbejder årlige opgørelser over drivhusgasemissioner, som lægges til grund for en vurdering af, om EU er på rette spor, når det gælder opfyldelsen af Kyoto-protokollens emissionsmål. De indsamler og offentliggør desuden oplysninger om emissionsfremskrivninger og om de politikker og foranstaltninger, de har indført for at reducere emissionerne. De gældende regler er i vidt omfang baseret på de krav, der er fastsat i Kyoto-protokollen. Den nye forordning, vi har fremsat forslag til, styrker denne overvågnings- og rapporteringsmekanisme, således at den er i overensstemmelse med kravene i klima- og energipakken fra 2009. Den går et skridt videre end Kyoto, fordi den også tager sigte på at gøre de oplysninger, der stilles til rådighed, mere gennemskuelige, og fordi den har til formål at sikre overholdelsen af EU's egne forpligtelser på klimaændringsområdet. De fem vigtigste formål med den foreslåede forordning er at:
Den styrkede overvågningsmekanismen kommer også til at omfatte de nationale myndigheders overvågning og rapportering af emissioner. Forslaget skal godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet, før det bliver lov. Der vil ved hjælp af en særskilt gennemførelsesretsakt blive indført særlige bestemmelser for virksomheders overvågning og rapportering af emissioner fra anlæg, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning (se http://ec.europa.eu/clima/news/articles/news_2011110901_en.htm ). Se også Q & A MEMO/11/816
Beslutning nr. 280/2004/EF om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen . |
Side Bar