Navigation path

Left navigation

Additional tools

Bedre samarbejde og mobilitet i fokus i ny EU-migrationsstrategi

European Commission - IP/11/1369   18/11/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Bedre samarbejde og mobilitet i fokus i ny EU-migrationsstrategi

Bruxelles, den 18. november 2011 – EU skal styrke forholdet til tredjelande og høste de gensidige fordele af migration. Migration står højt på Den Europæiske Unions dagsorden, men det arabiske forår og udviklingen i det sydlige Middelhavsområde i 2011 understregede yderligere behovet for en sammenhængende og bredtfavnende migrationspolitik i EU. Derfor foreslår Europa-Kommissionen i dag at styrke dialogen og det operationelle samarbejde med partnerlande uden for EU på mobilitets- og migrationsområdet. Dermed uddybes forslagene i meddelelsen om partnerskaber og øget velstand med det sydlige Middelhavsområde af 8. marts. Den nye tilgang er specificeret i den nye 'Samlet migrations- og mobilitetsstrategi' (Global Approach to Migration and Mobility - GAMM) som har fokus på tredjelandsstatsborgeres mobilitet samt holdbare og fremtidsorienterede partnerskaber. Tredjelandsstatsborgeres mobilitet hen over EU's ydre grænser er vigtig, da det vedrører visumpolitik og gælder for en stor gruppe mennesker, såsom korttidsbesøgende, turister, studerende, forskere, forretningsfolk eller besøgende familiemedlemmer.

"Vi fremsætter et strategisk politisk grundlag for migration og udvikling som er entydigt og konsekvent. En fortsat dialog og et styrket samarbejde med partnerlande vil ruste EU til at håndtere migration, både hjemme og globalt. Den nye GAMM-strategi repræsenterer de strategiske rammer som er nødvendige for at øge værdien af EU og medlemsstaternes arbejde på dette område, " siger Cecilia Malmström, kommissær for Indre Anliggender.

Nu prioriteres to operationelle indsatsområder:

EU's nærområder, i første omgang Tunesien, Marokko og Egypten, vil blive tilbudt mobilitetspartnerskaber . Mobilitetspartnerskaber danner et konkret grundlag for dialog og samarbejde mellem EU og tredjelandene. Disse partnerskaber søger at skabe et konkret grundlag for lovlig migration, effektive og humane foranstaltninger for at håndtere illegal migration og konkrete tiltag, der skal føre til, at migrationen får en positiv virkning for udviklingslandene . Indgåelse af aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse skal være en del af disse partnerskaber.

For andre lande foreslår Kommissionen at etablere fælles programmer for migration og mobilitet , der skal udgøre et alternativt grundlag for samarbejde, baseret på fælles anbefalinger, mål og forpligtelser for dialog og samarbejde.

Der vil blive etableret ressourcecentre for migration og mobilitet , hvor der tilbydes de nødvendige ressourcer og den nødvendige støtte til individer og EU's partnerlande vedrørende kvalifikationer og matchning af arbejdsmarkedsbehov. EU-indvandringsportalen, som bliver lanceret online i dag, vil derudover hjælpe migranter med at foretage informerede valg om migration og mobilitet i EU.

Der vil nu blive udarbejdet en strategirapport hvert andet år, med start i juni 2013, for at overvåge gennemførelsen og sikre fremskridt.

Baggrund

Den nye GAMM-strategi vil:

  • være bedre integreret i EU's udenrigspolitik og udviklingssamarbejde. Implementeringen sker i et samarbejde mellem Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (herunder EU-delegationerne) og EU-medlemsstaterne

  • være bedre tilpasset EU's målsætninger for interne politikker, især Europa 2020-strategien, men også beskæftigelses- og uddannelsespolitikkerne. For at sikre fremgang skal Europa være mere tiltrækkende i den globale konkurrence om at tiltrække talentfulde arbejdstagere

  • øge fokus på mobilitet og visumpolitik

  • supplere de tre oprindelige søjler i GAMM-strategien – lovlig migration, illegal migration, migration og udvikling – med en fjerde søjle om international beskyttelse og de eksterne aspekter af asylpolitikken

  • gøre EU's indsats mere migrantfokuseret med henblik på at styrke migranterne og deres menneskerettigheder i oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene. Interregional migration uden for EU vil ligeledes blive behandlet

  • fortsat prioritere EU's nærområde, EU/Afrika-partnerskabet og lande i øst

  • identificere de bekymringer og interesser som EU deler med dets partnerlande samt intensivere samarbejdet. Europa-Kommissionen har siden 2005 finansieret ca. 300 migrationsrelaterede projekter i tredjelande med op imod 800 millioner Euro (se MEMO/11/801 for konkrete eksempler).

Den oprindelige samlede migrationsstrategi blev vedtaget i 2005 som et politisk rammeværktøj til at behandle alle relevante aspekter af migration med en afbalanceret og samlet tilgang og i samarbejde med tredjelande.

Strategien blev evalueret i første halvdel af 2011 i en bred offentlig høring, som bekræftede dens nytteværdi, men som også understregede behovet for et stærkere samarbejde med andre politiske områder og en bedre tematisk og geografisk balance.

Kommissionens forslag i dag bygger på seks års erfaring og bekræfter de politiske prioriteter som fremlagt i meddelelserne af 4. maj ( IP/11/532 og MEMO/11/273 ) og 24. maj 2011 ( IP/11/629 ).

Yderligere oplysninger:

MEMO/11/800 : Fremme af strategisk dialog og partnerskab med tredjelande

MEMO/11/801 : Konkrete eksempler i forbindelse med GAMM-strategien

IP/11/1370 : Dokument om EU-indvandringsportalen

Websted for Cecilia Malmström, EU-kommissær for Indre Anliggender:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/malmstrom/welcome/default_en.htm

Websted for Generaldirektoratet for Indre Anliggender:

http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Michele Cercone (+32 2 298 09 63)

Tove Ernst (+32 2 298 67 64)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website