Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Den fremtidige finansiering på området indre anliggender: Flere penge, mere fleksibilitet, enklere regler

Commission Européenne - IP/11/1348   15/11/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Den fremtidige finansiering på området indre anliggender: Flere penge, mere fleksibilitet, enklere regler

Bruxelles, den 15. november 2011 – Det arabiske forår, terrorangrebene i Norge og andre begivenheder i den senere tid viser, hvor vigtigt det er, at EU er i stand til at reagere hurtigt og effektivt på krisesituationer, der udvikler sig hurtigt. Det er grunden til, at Europa-Kommissionen vil afsætte flere midler til området indre anliggender og forbedre og forenkle EU-finansieringen.

For den næste flerårige finansielle ramme (perioden 2014-2020) foreslår Kommissionen et samlet budget for indre anliggender på 10,7 mia. EUR, svarende til en forøgelse på næsten 40 % i forhold til det samlede budget for perioden 2007-2013.

Samtidig med, at der vil blive afsat flere midler til forvaltning af migrationsstrømme og håndtering af sikkerhedstrusler, vil antallet af fonde blive reduceret fra seks til to: En ny asyl- og migrationsfond med et samlet budget på 3,869 mio. EUR og en ny fond for intern sikkerhed med et budget på 4,648 mio. EUR. Enklere regler, hurtigere procedurer og mindre bureaukrati vil sikre hurtigere resultater på stedet.

"Med disse forslag øger vi EU’s evne til at yde støtte, når det er mest nødvendigt. Tilstrækkelig finansiering og enklere og mere fleksible regler er afgørende for, at EU kan løfte de stadig mere tværnationale udfordringer. EU bør kunne reagere hurtigere og mere effektivt på begivenheder af den slags, som vi har set i Nordafrika i de seneste måneder, udtaler kommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmström.

Baggrund

De to fonde, som foreslås i den meddelelse, som Kommissionen offentliggør i dag, vil give nye muligheder for finansiering af politikker for asyl og indvandring, effektive grænseforvaltningssystemer, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, terrorisme og mange andre områder:

Asyl- og Migrationsfonden vil være koncentreret om menneskestrømme og en integreret forvaltning af migration. Fonden skal støtte aktioner vedrørende alle aspekter af migration, herunder asyl, lovlig migration, integration og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Det samlede budget for fonden er fastsat til 3,869 mio. EUR.

Fonden for Intern Sikkerhed skal støtte gennemførelsen af den interne sikkerhedsstrategi (IP/10/1535 og MEMO/10/598) og EU's tilgang til samarbejdet om retshåndhævelse, herunder forvaltningen af Unionens ydre grænser. Fonden vil have et samlet budget på 4,648 mio. EUR, som også skal dække udviklingen af nye it-systemer som f.eks. det fremtidige ind- og udrejsesystem og programmet for registrerede rejsende.

Denne nye finansieringsstruktur vil give alle partnere mulighed for bedre at forstå reglerne og vil samtidig skabe stordriftsfordele. En fleksibel krisemekanisme i de to fonde vil desuden give EU mulighed for at reagere hurtigt på krisesituationer, der udvikler sig hurtigt, som f.eks. blandede migrationsstrømme, terrorangreb eller internetangreb. De to fonde erstatter Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, Den Europæiske Flygtningefond, Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og de to særprogrammer Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici.

Lisabontraktaten, Stockholmprogrammet og den tilhørende handlingsplan har fastlagt omfanget af EU's aktioner på området indre anliggender frem til 2014. EU-finansieringen af politikområdet indre anliggender efter 2013 bør række ud over denne køreplan og fokusere på at opnå resultater og bedre supplere de nationale budgetter. Kommissionen vil i begyndelsen af den næste flerårige finansielle ramme (2014-2020) drøfte med hver enkelt deltagende stat, hvordan budgettet for indre anliggender bedst kan anvendes til at nå alle EU's politiske mål på området. Denne dialog vil sikre, at der fokuseres på politiske prioriteter og resultater.

Disse forslag til retsakter vil nu blive drøftet og forhandlet med Europa-Parlamentet og Rådet. Fondene forventes at blive operationelle i 2014.

Yderligere oplysninger kan fås her:

Se MEMO/11/785

Websted for Cecilia Malmström, kommissær med ansvar for indre anliggender

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/malmstrom/welcome/default_en.htm

Websted for Generaldirektoratet for Indre Anliggender:

http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/index_en.htm

Den flerårige finansielle ramme for 2014-2020:

http://europa.eu/press_room/press_packs/multiannual_financial_framework_2014_2020/index_en.htm

Kontaktpersoner:

Michele Cercone (+32 2 298 09 63)

Tove Ernst (+32 2 298 67 64)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site