Navigation path

Left navigation

Additional tools

Ifølge rapport har de bulgarske og rumænske arbejdstageres mobilitet generelt haft positive virkninger for EU's økonomi

European Commission - IP/11/1336   11/11/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Ifølge rapport har de bulgarske og rumænske arbejdstageres mobilitet generelt haft positive virkninger for EU's økonomi

Bruxelles, den 11. november 2011 - Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort en ny rapport, der sætter fokus på den generelt positive rolle, mobile arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien (EU-2) har spillet for modtagerlandenes økonomi. Disse arbejdstagere har bidraget til en god blanding af kvalifikationer og har besat ledige stillinger i sektorer og job med mangel på arbejdskraft, f.eks. inden for bygge og anlæg, i private husholdninger og inden for fødevaresektoren. Skønnene viser også en positiv virkning for EU's BNP på lang sigt som følge af de rumænske og bulgarske arbejdstageres frie bevægelighed (en stigning på ca. 0,3 % for EU-27 og 0,4 % for EU-15). Undersøgelser viser, at der ikke har været en signifikant effekt på ledighed eller løn for lokal arbejdskraft i modtagerlandene, idet lønningerne i EU-15 kun er 0,28 % lavere, end de ville have været uden EU-2's mobilitet. Det understreges desuden i rapporten, at der ikke er nogen tegn på uforholdsmæssig udnyttelse af sociale fordele fra mobile EU-arbejdstageres side, og at virkningen af de seneste mobilitetsstrømme på de offentlige finanser på nationalt niveau er ubetydelig eller positiv.

I forbindelse med en konference i Wien understregede EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion László Andor mobilitetens positive virkninger over for de forsamlede journalister og udtalte: "Mobilitet mellem landene giver reelle muligheder og økonomiske fordele for både værtslandene og EU som helhed. Vi kan se, at geografisk mobilitet i høj grad afhænger af tendenserne i økonomien og af, hvor der er jobmuligheder". Han gav endvidere udtryk for, at han meget gerne så, at alle restriktioner for arbejdsmarkedet blev afskaffet, og han tilføjede: "At begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa er ikke svaret på den høje arbejdsløshed. Det, vi skal gøre, er virkelig at målrette vores indsats mod at skabe nye beskæftigelsesmuligheder".

Mobiliteten efter udvidelsen har måske haft nogle økonomiske og sociale omkostninger både for de modtagende lande og for afsenderlandene, der har mistet produktionskapacitet. Kommissionen mener, at disse omkostninger ganske vist delvis kan blive midlertidigt reduceret ved at begrænse arbejdskraftens mobilitet, men at det på længere sigt er nødvendigt at tackle ubalancer på arbejdsmarkedet gennem specifikke politikker. De foreliggende data viser, at overgangsforanstaltningerne kun har haft begrænset indflydelse på fordelingen af mobiliteten inden for EU, og at mobilitetsstrømmene er mere påvirket af faktorer som efterspørgsel efter arbejdskraft eller sprogfærdigheder. Erfaringerne fra udvidelsen i 2004 har desuden vist, at en begrænsning af den frie bevægelighed for arbejdstagere kan have negative virkninger, f.eks. en stigning i sort arbejde.

De vigtigste destinationer for tilflyttede mobile borgere fra Bulgarien og Rumænien var Italien og Spanien, og data viser, at der ved udgangen af 2010 var omkring dobbelt så mange bulgarske og rumænske statsborgere (2,9 mio.) bosiddende i EU-25 i forhold til 2006. Samtidig udgør EU-2-statsborgere med bopæl i en EU-25 medlemsstat i absolutte tal kun 0,6 % af den samlede befolkning i EU-25. Denne andel er højest i Cypern (4,1 %), Spanien (2,2 %) og Italien (1,8 %). Erhvervsfrekvensen for EU-2 (63 %) ligger desuden tæt på EU-25 (65 %). Siden den økonomiske krise har nyligt tilflyttede EU-2-statsborgere dog haft svært ved at finde job: Ca. 16 % var arbejdsløse i 2010 mod 9 % i 2007. Det står klart, at de seneste tilflyttere fra EU-2 kun har haft meget lidt betydning for arbejdsmarkedskrisen, som er en direkte konsekvens af den finansielle og økonomiske krise og af strukturelle arbejdsmarkedsproblemer.

Kommissionens rapport skal tjene som grundlag for Rådets gennemgang af, hvordan overgangsordningerne for den frie bevægelighed for bulgarske og rumænske arbejdstagere har fungeret i praksis.

Baggrund

Tiltrædelsesakten af 2005 giver EU-25-medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at begrænse den frie adgang for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien til deres arbejdsmarkeder for at forberede sig på arbejdskraftens totale mobilitet i EU. Den samlede overgangsperiode på syv år er inddelt i tre særskilte faser.

De første 2 år: Den nationale lovgivning i de øvrige medlemsstater regulerer adgangen for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien til deres arbejdsmarkeder.

De efterfølgende 3 år: Medlemsstaterne kan efter meddelelse til Kommissionen inden udgangen af første fase forlænge deres nationale foranstaltninger, ellers finder EU-retten om at give fri bevægelighed for arbejdstagere anvendelse.

De sidste 2 år: En medlemsstat, der opretholder nationale foranstaltninger ved udgangen af anden fase, kan i tilfælde af alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller risiko herfor, og efter at have underrettet Kommissionen, fortsætte med at anvende disse foranstaltninger indtil udløbet af den syvårige periode efter tiltrædelsesdatoen.

I 7-års-perioden gælder der en beskyttelsesklausul, som giver en medlemsstat mulighed for at genindføre restriktioner, hvis der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller trussel herom.

Den igangværende anden fase i overgangsordningerne udløber i december 2011. Ti EU-lande (BE, DE, IRL, FR, IT, MT, NL, AT, LU og UK) har for øjeblikket fortsat en begrænsning i adgangen for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien. De kan kun opretholde restriktionerne efter den 31. december 2011, hvis de senest den 31. december 2011 underretter Kommissionen om en alvorlig forstyrrelse af arbejdsmarkedet eller trussel herom. For rumænske arbejdstagere er der også begrænsninger i adgangen til det spanske arbejdsmarked, efter at Europa-Kommissionen godkendte Spaniens anmodning om at indføre restriktioner for rumænske arbejdstagere på sit arbejdsmarked indtil den 31. december 2012 som følge af alvorlige forstyrrelser af arbejdsmarkedet. (IP/11/960)

Overgangsordningerne ophører endeligt den 31. december 2013.

Link til Europa-Kommissionens rapport om funktionsmåden for overgangsordningerne for fri bevægelighed for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=7204&langId=en

Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/free-movement-of-workers

Se også MEMO/11/773

Kontaktpersoner:

Cristina Arigho (+32 2 298 53 99)

Maria Javorova (+32 2 299 89 03)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website