Navigation path

Left navigation

Additional tools

Beskatning og toldunionen: Resultater for medlemsstaterne, borgerne og erhvervslivet fra 2014

European Commission - IP/11/1328   09/11/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Beskatning og toldunionen: Resultater for medlemsstaterne, borgerne og erhvervslivet fra 2014

Bruxelles, den 9. november 2011 – EU's politik på told- og beskatningsområdet er i høj grad med til at skaffe indtægter til EU's og medlemsstaternes årlige budgetter. Men den er også til stor nytte for EU's borgere og erhvervsliv, bl.a. ved at blokere for import af farlige og ulovlige varer, bane vejen for gnidningsløs handel og et stærkt indre marked og reducere omkostningerne til regeloverholdelse og administration for virksomheder, der udøver aktiviteter på tværs af grænserne.

For at bygge videre på det arbejde og blive godt rustet til at tage kommende udfordringer på disse områder op har Europa-Kommissionen i dag fremlagt et forslag til FISCUS-programmet. Programmet skal begynde den 1. januar 2014 og vare i syv år, og det har et budget på 777,6 mio. EUR.

Algirdas Šemeta, kommissær med ansvar for beskatning og toldunion, revision og bekæmpelse af svig, udtalte: "Dette nye program er en afspejling af vores ambitioner på beskatnings- og toldområdet i de kommende år. Ved hjælp af FISCUS vil EU fortsat kunne beskytte vore borgere, virksomheder og offentlige budgetter, og vi får bedre muligheder for at tage de nye udfordringer op, som venter forude."

FISCUS skal støtte samarbejdet mellem told- og skattemyndigheder og andre parter, så de bliver så effektive som muligt, og så man undgår hindringer for det interne marked som følge af, at deres arbejdsområder ikke svarer til hinanden. Programmet giver også mulighed for landespecifik bistand, hvis særlige problemer gør det nødvendigt. Programmet vil fremme networking, fælles aktioner og uddannelse for told- og skattepersonale, men også finansiere avancerede it-systemer, der kan danne grundlag for udvikling af fuldt udbygget e-administration inden for told og skat. Ved at satse på fælles it-udvikling vil hver euro, der bruges på fælles formål, generere mindst fire gange så store omkostningsbesparelser for medlemsstaterne.

Målsætningerne for FISCUS er at beskytte EU's og medlemsstaternes finansielle interesser, fremme handelen, tilgodese EU's befolknings sikkerhed, øge told- og skattemyndighedernes kapacitet og gennemføre EU-lovgivningen på disse områder. Kommissionen har vurderet udfordringerne i de kommende år og foreslår på den baggrund, at der sættes særlig fokus på at bekæmpe svig, at mindske den administrative byrde og at samarbejde med tredjelande.

FISCUS vil også bidrage til opnåelsen af EU's mål i bredere forstand, nemlig styrke det indre marked og toldunionen, fremme vækst og innovation ved at beskytte intellektuel ejendomsret ved grænserne og støtte udviklingen af et digitalt indre marked.

Baggrund

Med FISCUS bliver de to nuværende programmer for beskatning og told smeltet sammen til ét. Derved opfyldes Kommissionens mål om forenkling og lavere omkostninger, uden at aktiviteterne på de to områder reduceres.

De næste skridt

Forordningsforslaget skal nu drøftes i Rådet og Europa-Parlamentet. Det ventes vedtaget i slutningen af 2012, så det nye program kan starte den 1. januar 2014.

Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for hele EU's budget fortsætter sideløbende. (MEMO/11/468)

Der er yderligere oplysninger om FISCUS på: MEMO/11/767

Lovteksten kan læses her:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/cooperation_programmes/fiscus/index_en.htm

http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/tax_cooperation/fiscalis_programme/fiscus/index_en.htm

Kontaktperson:

Emer Traynor (+32 2 292 15 48)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website