Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionens taskforce for Grækenland er hurtigt fremme med teknisk bistand

Commission Européenne - IP/11/1183   13/10/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-kommissionen - Pressemeddelelse

Kommissionens taskforce for Grækenland er hurtigt fremme med teknisk bistand

Bruxelles, den 13. oktober 2011 – Taskforcen for Grækenland afholdt onsdag den 12. oktober sit første koordineringsmøde på højt niveau med de græske myndigheder og de medlemsstater og internationale organisationer, som tilbyder Grækenland teknisk bistand. Deltagerne drøftede, hvordan den tekniske bistand til Grækenland bedst kunne tilrettelæggelse. Det skete med udgangspunkt i aftalememorandummet mellem de græske myndigheder og trojkaen samt den foreløbige liste over anmodninger, som Grækenland indgav den 4. oktober. Den tekniske bistand vil blive koncentreret om tre hovedområder:

  • foranstaltninger, der skaber vækst og beskæftigelse, således at der hurtigere kan gøres brug af EU-fondene og skabes bedre erhvervsvilkår, samt sektorvise foranstaltninger vedrørende energi, turisme, fødevareerhverv og affaldshåndtering

  • skat, udgiftskontrol og privatisering

  • tværgående strukturelle reformer vedrørende arbejdsmarkedet, folkesundheden, retsvæsenet, den offentlige forvaltning og affaldshåndteringen.

Kommissær Olli Rehn udtalte på mødet: "Jeg kan ikke sige, hvor vigtig denne konference er, tydeligt nok. For mig er dette møde intet mindre end startskuddet til en samordnet fælles europæisk indsats, som skal hjælpe Grækenland til at få gennemført de hårdt tiltrængte strukturelle reformer, der er nødvendige for at få landet på fode igen".

Taskforcen skal styrke og fremme den indsats, der allerede gøres for at støtte den græske administration. For at få et overblik over behovet og mulighederne for teknisk bistand havde taskforcen inviteret ledende repræsentanter fra medlemsstaterne, Norge samt fra europæiske og internationale organisationer (herunder EIB, EIF, IMF og OECD). Den græske delegation var ledet af Pantelis Tzortzakis, som er viceminister for offentlig forvaltning og e-forvaltning.

Mødet varede en dag og viste medlemsstaternes og de internationale organisationers solidaritet med Grækenland i igangværende reformproces. Drøftelserne betød, at der kunne gøres konkrete fremskridt med hensyn til de mest påtrængende behov for teknisk bistand inden for nogle af de prioriterede områder:

  • iværksættelse af 100 strukturfondsprojekter af højeste prioritet, som gør det muligt at få størst muligt udbytte af de resterende 15 mia. EUR fra strukturfonden og samhørighedsfonden, som var afsat til Grækenland i perioden 2007-2013; bistand til små og mellemstore virksomheders og offentligt-privat partnerskabers adgang til finansiering

  • en omfattende handlingsplan, som involverer flere medlemsstater og IMF i de meget vigtige områder skat, budget og offentlige udgifter

  • forberedelse af konkrete administrative reformer i Grækenland baseret på en OECD-analyse og eventuel støtte fra en række medlemsstater.

Deltagerne understregede, at den græske administration er nød til at tage fuldt ansvar og udnytte den tekniske bistand, der er til rådighed, bedst muligt. Det blev aftalt, at der fremover skal afholdes koordineringsmøder på højt plan en gang om måneden.

Baggrund

Taskforcen blev oprettet af Kommissionens formand José Manuel Barroso på anmodning af den græske premierminister Georg Papandreou og med Rådets opbakning. Den har til opgave at koordinere den tekniske bistand, som Grækenland har brug for til gennemførelse af EU/IMF-tilpasningsprogrammet. Den skal også anbefale lovgivningsmæssige, forskriftsmæssige og administrative foranstaltninger og eventuelle (re-)programmeringsforanstaltninger, som gør det muligt at anvende EU-midler hurtigere med fokus på konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse/ uddannelse.

Taskforcen aflægger hvert kvartal rapport for Kommissionen og den græske regering om de fremskridt, der er sket.

Taskforcen vil gøre den tekniske bistand til Grækenland mere effektiv ved:

  • at skabe én primær kontakt for de græske myndigheder, når der er tale om teknisk bistand

  • at tilvejebringe midler fra medlemsstater og andre organer på en effektiv og koordineret måde

  • at dirigere midlerne hen til de områder, hvor de med størst virkning kan forbedre de basale offentlige tjenester og skabe vækst og beskæftigelse.

Taskforcen begyndte sit arbejde den 1. september 2011. Den har siden arbejdet tæt sammen både med de græske myndigheder for at fastlægge deres behov og med de medlemsstater og internationale organisationer, som tilbyder teknisk bistand.

Der arbejdes på at rationalisere programmet for strukturfondsbistand og på at prioritere en række vigtige projekter for at forbedre Grækenlands evne til at udnytte den strukturfondsbistand, der er til rådighed.

På grundlag af et tæt samarbejde med de græske myndigheder er der ved at blive udarbejdet et program for teknisk bistand for at kunne indfri deres vigtigste behov. Der har været hyppig kontakt med de mest relevante græske ministre for at fastlægge, hvilke områder der skal prioriteres højest.

Den første kvartalsrapport forventes klar i starten af november. Den vil konsolidere resultaterne og arbejdsmetoderne fra konferencen den 12.10.2011. Rapporten vil blive stillet til rådighed for de medlemsstater og organisationer, som deltager i programmet for teknisk bistand.

Kontaktpersoner:

Olivier Bailly (+32 2 296 87 17)

Pia Seppälä (+32 2 299 24 88)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site