Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/11/114

Bruxelles, den 1. februar 2011

Ny resultattavle for innovations-EU: De vigtigste konkurrenter overhaler EU til trods for fremgang i mange medlemslande

Det er ikke lykkedes EU at indhente efterslæbet med hensyn til innovationsresultater i forhold til sine vigtigste internationale konkurrenter, nemlig USA og Japan. Selv om tendenserne i de fleste EU-medlemslande til trods for den økonomiske krise er lovende, sker fremskridtet ikke hurtigt nok. EU er fortsat klart førende i forhold til Indiens og Ruslands vækstøkonomier, men Brasilien gør støt fremskridt, og Kina er ved at indhente os. I EU er det Sverige, der har de mest imponerende resultater, efterfulgt af Danmark, Finland og Tyskland. Det Forenede Kongerige, Belgien, Østrig, Irland, Luxembourg, Frankrig, Cypern, Slovenien og Estland, i nævnte rækkefølge, danner næste gruppe. Dette er blot nogle af hovedkonklusionerne i resultattavlen for innovations-EU for 2010, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. Det er første udgave inden for rammerne af initiativet innovations-EU (IP/10/1288), og den erstatter den tidligere resultattavle for innovation (EIS). Resultattavlen bruges i den nylig offentliggjorte årlige vækstoversigt (IP/11/22) for at hjælpe medlemslandene med at identificere deres styrker og svagheder og til at sætte skub i innovationsresultaterne gennem deres nationale Europa 2020-reformprogrammer.

Kommissionens næstformand Antonio Tajani, der er ansvarlig for erhvervsliv og iværksætteri, påpegede, at "resultattavlen viser, at vi bør øge indsatsen for at gøre Europa mere innovativ for at holde trit med vores vigtigste konkurrenter og genfinde en robust og vedvarende vækst".

"Denne nye og forbedrede resultattavle for innovations-EU fremhæver Europas innovationskrise. Lige som der ikke er noget liv uden vand, kan man ikke opnå en velfungerende moderne økonomi uden innovation. Det er et centralt element i formuleringen af økonomiske politikker og den vigtigste forudsætning for at skabe beskæftigelse. Resultattavlen, der offentliggøres i dag, er således en central del i Europa 2020-strategien. Vi ønsker, at medlemslandene i størst muligt omfang gør brug af resultattavlen til at udnytte deres stærke sider og forbedre deres svage sider", sagde Máire Geoghegan-Quinn, der er kommissær med ansvar for forskning, innovation og videnskab.

Resultattavlen for 2010 bygger på 25 forsknings- og innovationsrelaterede indikatorer og dækker 27 EU-medlemslande samt Kroatien, Serbien, Tyrkiet, Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Norge og Schweiz. Disse indikatorer kan inddeles i tre kategorier:

- "Virkemidler", dvs. de grundliggende byggeklodser, der giver mulighed for innovation (menneskelige ressourcer, finansiering og støtte, velfungerende og attraktive forskningssystemer).

- "Virksomhedsaktiviteter", der viser, hvor innovative EU's virksomheder er (virksomhedsinvesteringer, forbindelser og iværksætterkultur, intellektuelle aktiver).

- "Output", der viser, hvorledes dette kommer hele økonomien til gode (innovatorer, økonomiske virkninger).

Hvis man sammenligner indikatorerne for EU-27, USA og Japan, kan man konstatere, at EU-27 ikke er ved at indhente sine vigtigste konkurrenters forspring med hensyn til innovationsresultater.

Det største efterslæb er i kategorien "virksomhedsaktiviteter", hvor EU-27 er bagud med hensyn til offentlig-private sampublikationer, erhvervslivets udgifter til FoU og, i forhold til Japan, med hensyn til PCT-patenter (patentsamarbejdstraktaten). Dette viser, at det især er i den private sektor, at Europa har et FoU-efterslæb. Der bør derfor gives prioritet til at skabe de lovgivningsmæssige og andre rammebetingelser, der ansporer til flere investeringer i den private sektor og fremmer den private sektors udnyttelse af forskningsresultater, særlig gennem et mere effektivt patentsystem. Dette efterslæb er særligt stort og hurtigt voksende inden for licens- og patentindtægter fra udlandet. Dette er en vigtig indikator for økonomisk dynamik. Den viser, at den økonomiske model og det indre marked for beskyttet viden i EU bør forbedres. Den viser også, at EU skaber færre "højimpaktpatenter" (dvs. patenter, der genererer en betydelig indtægt fra tredjelande) end USA og Japan, og at EU ikke markedsfører sig selv tilstrækkelig godt i sektorer med høj global vækst.

Det store efterslæb, der fortsat findes med hensyn til antallet af mennesker, der gennemfører en videregående uddannelse, bliver langsomt mindre, idet der er en forholdsmæssig høj vækst på dette område i EU.

EU-27 er derimod langt foran USA med hensyn til offentlige FoU-udgifter og eksport af vidensintensive tjenesteydelser.

I løbet af de seneste fem år har den største vækst i EU-27's innovationsindikatorer været inden for åbne og attraktive forskningsordninger af topkvalitet (internationale videnskabelige sampublikationer, højimpaktpublikationer og ph.d-studerende uden for EU) og intellektuelle aktiver (EF-varemærker, PCT-patenter og EF-design).

Samlet set har EU-27 bevaret sit forspring over for Indien og Rusland. EU-27 er imidlertid ved at miste sit forspring over for Brasilien og især Kina, der med hensyn til innovationsresultater fortsat er ved at lukke hullet op til EU (jf. figur 1).

Figur 1: Sammenligning med vigtigste konkurrenter

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

I resultattavlen inddeles medlemslandene i følgende fire landegrupper (jf. figur 2):

  • Innovationsførende lande: Danmark, Finland, Tyskland og Sverige, hvis resultater alle ligger langt over EU-27-gennemsnittet.

  • Innovationsfølgende lande: Østrig, Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Slovenien og Det Forenede Kongerige, hvis resultater ligger på niveau med for EU-27-gennemsnittet.

  • Innovationsmoderate lande: Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Italien, Malta, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien, hvis resultater ligger under EU-27-gennemsnittet.

  • Innovationssvage lande: Bulgarien, Letland, Litauen og Rumænien, hvis resultater ligger et godt stykke under EU-27-gennemsnittet.

Figur 2: EU-medlemslandenes innovationsresultater

0,000

0,100

0,200

0,300

0,400

0,500

0,600

0,700

0,800

LV

BG

LT

RO

SK

PL

HU

MT

GR

ES

CZ

IT

PT

EE

SI

CY

EU

FR

LU

IE

NL

AT

BE

UK

DE

FI

DK

SE

INNOVATIONSSVAGE LANDE

INNOVATIONSMODERATE LANDE

INNOVATIONSFØLGENDE LANDE

INNOVATIONSFØRENDE LANDE

Anm.: De gennemsnitlige resultater måles ved hjælp af en sammensat indikator, der bygger på data for 24 indikatorer, og som går lige fra det lavest mulige resultatniveau på 0 til det højeste niveau på 1. De gennemsnitlige innovationsresultater for 2010 viser resultaterne for 2008/2009 på grund af manglende data.

De innovationsførende landes resultater ligger mindst 20 % over EU-27-gennemsnittet; de innovationsfølgende lande ligger mellem 20 % over og 10 % under gennemsnittet; de innovationsmoderate lande ligger mellem 10 % og 50 % under; og de innovationssvage lande ligger 50% under gennemsnittet.

Baggrundsoplysninger:

Efter vedtagelsen af meddelelsen om innovations-EU i oktober 2010 er den europæiske resultattavle for innovation (EIS), der var et veletableret og anerkendt værktøj til evaluering af EU-medlemslandenes innovationsresultater, blevet omarbejdet og omdøbt til resultattavlen for innovations-EU (IUS). Resultattavlen for innovations-EU er udarbejdet af UNU-MERIT (Maastricht Economic and social Research and training centre on Innovation and Technology) efter anmodning fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik og i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC).

Den fulde rapport findes på:

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/innovation/facts-figures-analysis/index_en.htm

og http://www.proinno-europe.eu/metrics

For yderligere oplysninger henvises til MEMO/11/56.

Innovations-EU

Europa 2020


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website