Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Bedre håndhævelse af EU-reglerne og beskyttelse af skatteydernes penge gennem fornuftig brug af strafferetten

Bruxelles, den 20. september 2011 – Bekæmpelse af kriminalitet er et højt prioriteret mål for de europæiske borgere (se bilaget), som finder det vigtigt, at kriminelle ikke skal kunne krybe i ly bag grænser eller udnytte forskelle mellem de nationale retssystemer. Men strafferet er samtidig er relativt nyt område for EU.

Der er behov for en klar europæisk kriminalpolitik, der sætter Unionen i stand til at afgøre, hvornår og hvordan den skal gøre brug af strafferetten for at sikre en bedre gennemførelse af en politik. Lissabontraktaten har givet os et sæt rammer, der åbner mulighed herfor, idet de sætter EU i stand til at styrke håndhævelsen af EU's politikker og regler gennem strafferetlig lovgivning.

Strafferetlige sanktioner er ikke altid den bedste måde at få håndhævet en politik på. Men de kan få nogle EU-regler til at fungere mere effektivt, uanset om det drejer sig om at forebygge kursmanipulation på finansmarkederne eller om at beskytte skatteydernes penge mod svig. Brugen af strafferetlige sanktioner bør være forbeholdt de særligt grove lovovertrædelser og bygge på en solid og grundig analyse.

I en meddelelse med titlen "På vej mod en EU-politik på det strafferetlige område", som Europa-Kommissionen udsendte i dag, har den for første gang skitseret den strategi og de principper, den agter at følge med hensyn til at bruge EU-lovgivning på det strafferetlige område til at styrke håndhævelsen af EU's politikker og beskytte borgernes interesser.

"De europæiske borgere forventer, at EU hjælper med til at bekæmpe kriminalitet. Det er en udfordring, som vi er nødt til at tage op, med fuld respekt for de nationale parlamenters rolle i relation til straffelovgivning, " sagde Kommissionens næstformand med ansvar for retlige anliggender, Viviane Reding. "Lissabontraktaten har givet os redskaberne til at tackle de udfordringer, lovgivning på det strafferetlige område stiller os overfor, på en afbalanceret måde, der tilgodeser de grundlæggende friheds- og sikkerhedsrettigheder. Den nye traktat indeholder også klare grænser og sikkerhedsventiler – intet kan vedtages uden fuld demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets side, og uden at de nationale parlamenter har et vigtigt ord at skulle have sagt i beslutningsprocessen."

Det skønnes, at kriminalitet koster samfundet som helhed i EU 233 mia. EUR om året. En klart defineret EU-kriminalpolitik kan hjælpe med til at sikre, at EU-reglerne håndhæves, bl.a. for at forebygge kursmanipulation og insiderhandel på finansmarkederne, beskytte skatteydernes penge mod svig rettet mod EU's budget eller beskytte miljøet.

I den politikmeddelelse, Kommissionen i dag har fremlagt, skitserer den, hvordan EU og medlemsstaterne kan samarbejde om indførelsen af en sammenhængende og konsekvent kriminalpolitik på EU-plan.

De vigtigste ledende principper er følgende:

  • Strafferetten skal altid være et redskab, der benyttes som en sidste udvej

  • Strafferetlige sanktioner skal være forbeholdt særligt grove lovovertrædelser

  • Strafferetlige foranstaltninger er følsomme i relation til grundlæggende rettigheder – al ny lovgivning på dette område må vedtages under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder, som garanteres i EU's charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder

  • Enhver beslutning om, hvilken form for strafferetlig foranstaltning eller sanktion der skal vedtages, må træffes på grundlag af klart dokumenterede fakta og overholdelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne.

Der er én meget væsentligt forskel mellem de strafferetlige foranstaltninger, Europa-Parlamentet og Rådet vedtager på EU-plan, og de nationale straffelovgivninger – EU-foranstaltningerne kan ikke pålægge enkeltpersoner direkte forpligtelser. EU-lovgivning om strafferet kan kun afføde sanktioner for enkeltpersoner, når et nationalt parlament har gennemført denne lovgivning i national ret. Derfor ser Europa-Kommissionen det som en absolut nødvendighed, at de nationale parlamenter inddrages i hele lovgivningsprocessen på dette område.

Baggrund

EU har igennem mere end et årti vedtaget strafferetlige foranstaltninger for at sætte ind over for en kriminalitet, der er blevet stadig mere international og udspekuleret. Men den hidtidige lovgivning på området er ikke blevet udviklet på et sammenhængende politikgrundlag og håndhæves ikke altid effektivt. I marts 2010 henledte EU's justitskommissær, Viviane Reding, opmærksomheden på behovet for en afbalanceret og sammenhængende tilgang til en politik på det strafferetlige område og lovede at fremlægge et initiativ på dette område (SPEECH/10/89). Med den meddelelse – "På vej mod en EU-lovgivning på det strafferetlige område" – som Kommissionen i dag har udsendt, har Kommissionen indfriet dette løfte og samtidig også imødekommet de ønsker om en mere sammenhængende tilgang til strafferet på EU-plan, der er kommet til udtryk bl. a. i det Manifesto on EU Criminal Policy, som en række professorer i strafferet udsendte i 2009.

Denne meddelelse blev forelagt kommissærkollegiet af næstformand Viviane Reding i samarbejde med næstformand Siim Kallas og kommissærerne Janez Potočnik, Olli Rehn, Michel Barnier og Algirdas Šemeta.

I 2005 fastslog Den Europæiske Unions Domstol i en skelsættende dom, at Europa-Parlamentet og Rådet har beføjelse til at vedtage strafferetlige sanktioner, når det er nødvendigt for at lette håndhævelsen af EU-retten (se IP/05/1136). Lissabontraktaten (især artikel 83 og artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) giver EU mulighed for – under visse betingelser – at vedtage strafferetlige minimumsregler om, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt om straffene herfor, hvis EU-reglerne ikke bliver håndhævet effektivt.

Lissabontraktaten har også ændret de retlige rammer for EU-foranstaltninger på det strafferetlige område: der kan ikke vedtages nogen strafferetlige foranstaltninger uden Europa-Parlamentets godkendelse, og Den Europæiske Unions Domstol har fået tillagt fuld domstolskontrol. Den nye traktat har også styrket de nationale parlamenters rolle betydeligt, eftersom de kan afgive udtalelser om lovgivningsudkast og overvåge subsidiaritetsprincippets overholdelse. Rådet kan vedtage et forslag, hvis det støttes af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Blandt de områder, hvor der i traktaten er fastslået et behov for EU-lovgivning på det strafferetlige område, kan eksempelvis nævnes beskyttelse af finansmarkedernes funktion, beskyttelse af euroen mod forfalskninger og bekæmpelse af svig rettet mod EU's budget, som Kommissionen allerede i maj fremlagde konkrete planer for (IP/11/644).

EU-lovgivning kan fastsætte, hvilke former for overtrædelser af EU-reglerne der skal betragtes som strafbare handlinger i den nationale lovgivning overalt i EU, og også fastlægge effektive strafferetlige sanktioner, der står i et passende forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkninger, f.eks. i form af bøder eller fængselsstraf. De kan være et vigtigt afskrækkende middel, der kan forebygge fremtidig kriminalitet.

Inden den fremlægger lovgivningsforslag på dette område, vil Kommissionen foretage en vurdering af, om der er behov for at lovgive, og hvilke foranstaltninger der i så fald bedst vil kunne løse håndhævelsesproblemerne på et konkret politikområde. Den vil – i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet – fastlægge en fælles terminologi for at sikre konsekvens og sammenhæng i den fremtidige strafferetlige lovgivning. Den vil desuden nedsætte en ekspertgruppe, der skal være med til at få indsamlet dokumentation om visse former for kriminalitets grænseoverskridende karakter eller virkninger.

Flere oplysninger:

Generaldirektoratet for Retlige Anliggenders Nyhedsrum:

http://ec.europa.eu/justice/news/intro/news_intro_en.htm

EU's kriminalpolitik:

http://ec.europa.eu/justice/criminal/criminal-law-policy/index_en.htm

EU's justitskommissær, Viviane Redings, hjemmeside:

http://ec.europa.eu/reding

BILAG

Source: Eurobarometer 75, Spring 2011

Kontaktpersoner :

Matthew Newman (+32 2 296 24 06)

Mina Andreeva (+32 2 299 13 82)


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site