Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/ 97

Bruxelles, den 28. januar 2010

Klimaændringer: EU følger op på Københavnsaftalen og indmelder sine emissionsreduktionsmål

EU formaliserede i dag sin støtte til Københavnsaftalen om klimaændringer og gav sine tilsagn om emissionsreduktionsmål. Europa-Kommissionen har sammen med Rådets spanske formandskab i et fælles brev formelt erklæret, at EU ønsker at blive tilknyttet til aftalen, og oplyst, hvilke mål for reduktion af drivhusgasemissioner EU har sat sig for 2020. Der er tale om et ensidigt tilsagn om at sætte EU's samlede udledninger ned med 20 % i forhold til 1990-niveauet og et tilbud om at øge nedsættelsen til 30 % på den betingelse, at andre lande med store udledninger indvilger i at yde deres del af den globale reduktionsindsats. Ifølge aftalen skal indmeldinger ske inden den 31. januar 2010.

Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, udtalte: "EU er fast besluttet på hurtigt at få implementeret Københavnsaftalen, så vi kan komme nærmere den aftale, vi har brug for for at holde den globale opvarmning nede under 2  ° C. Københavnsaftalen udgør det grundlag, som en sådan kommende aftale kan bygge på, og derfor opfordrer jeg indtrængende alle lande til ligesom vi at give deres tilslutning til den og melde ambitiøse emissionsmål eller indsatser ind."

EU's miljøkommissær Stavros Dimas tilføjede: "Der er brug for en omgående indsats for, at nogle af de centrale elementer i aftalen, fx hurtig startfinansiering til udviklingslandene, bekæmpelse af skovrydning og udvikling og overførsel af lav-CO 2 -teknologi, kan blive operationelle."

Københavnsaftalen

Københavnsaftalen er hovedresultatet af FN's klimakonference i København den 7.-19. december 2009. Den 2½ sider lange aftale blev forhandlet på plads på konferencens sidste dag af lederne af 28 industri- og udviklingslande, deriblandt Europa-Kommissionen. Disse lande står for over 80 % af hele verdens udledninger af drivhusgasser. Konferencen tog dernæst Københavnsaftalen til efterretning, og sekretariatet for FN's klimakonvention har opfordret parterne til inden den 31. januar at erklære, om de ønsker at blive tilknyttet til Københavnsaftalen. Aftalen har samme frist for industrilandene til at forelægge deres emissionsreduktionsmål og for udviklingslandene til at forelægge deres emissionsbegrænsende indsats.

EU's indmelding

I brevet fra Kommissionen og Rådets formandskab bekræfter EU sin tilslutning til en forhandlingsproces, der stræber mod det strategiske mål på en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til højst 2  ° C over niveauet før industrialiseringen. I Københavnsaftalen anerkendes den videnskabelige opfattelse, at den globale opvarmning bør holdes under 2  ° C, hvis farlige klimaændringer skal undgås, men den rummer ingen globale emissionsreduktionsmål, hvormed denne grænse kan overholdes.

I brevet gentages EU's holdning, nemlig at en øvre grænse på 2  ° C forudsætter, at de globale emissioner når deres maksimum senest i 2020 for derefter at falde med mindst 50 % under 1990-niveauet i 2050 og fortsat aftage i de følgende år. Det kan i overensstemmelse med de resultater, FN's klimapanel, IPCC, er nået frem til - fortsætter brevet - ske ved, at industrilandene som gruppe reducerer deres emissioner med 25-40 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020, og at udviklingslandene opnår et kraftigt dyk i den emissionsvækstrate, man i dag forventer, af størrelsesordenen 15-30 % inden 2020.

Brevet understreger, at EU og medlemsstaterne fortsat er fuldt opsat på at fortsætte forhandlinger, der tager sigte på snarest mulig enighed i FN-regi om en juridisk bindende international aftale, der kan gælde fra 1. januar 2013, når Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode slutter.

EU's emissionsmål

I brevet giver EU tilsagn om et ensidigt generelt emissionsreduktionsmål på 20 % inden 2020 i forhold til 1990-niveauet og stiller i udsigt, at denne reduktion kan blive på 30 %, hvis de betingelser, Det Europæiske Råd har stillet, opfyldes. Betingelserne er, at andre industrilande som led i en global overordnet aftale gældende fra 2012 giver tilsagn om tilsvarende emissionsnedsættelser, og at udviklingslandene hver især yder et anseligt bidrag, der svarer til deres ansvar og formåen.

Næste skridt

Stats- og regeringscheferne skal vurdere situationen, som den ser ud efter Københavnsaftalen, på Det Europæiske Råds uformelle møde den 11. februar.

Næste FN-forhandlingsrunde løber over to uger i maj-juni.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website