Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/700

Bruxelles, den 8. juni 2010

Kommissionen udpeger tre nye koordinatorer for det transeuropæiske transportnet

Kommissionen har i dag udpeget Pat Cox, Péter Balázs og Gilles Savary som nye europæiske koordinatorer for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Deres opgave bliver at samordne højt prioriterede transportprojekter og aflægge rapport til Kommissionen.

Transportkommissær Siim Kallas, næstformand for Kommissionen, siger: "Jeg lægger stor vægt på, at de prioriterede projekter i TEN-T gennemføres rigtigt og effektivt. Derfor er jeg glad for, at Kommissionen har udpeget tre så højt profilerede koordinatorer."

De tre nye europæiske koordinatorer er udpeget i enighed med medlemsstaterne og efter høring af Europa-Parlamentet. De er:

  • Pat Cox, som er tidligere formand for Europa-Parlamentet. Han overtager samordningen af prioriteret projekt nr. 1 (Berlin-Palermo) efter afdøde Karel Van Miert.

  • Péter Balázs, Ungarns forhenværende udenrigsminister. Han vender tilbage til prioriteret projekt nr. 17 (Paris-Bratislava), som han var koordinator for mellem juli 2005 og april 2009.

  • Gilles Savary, tidligere fremtrædende medlem af Parlamentets transportudvalg, som får ansvaret for prioriteret projekt nr. 22 (Athen-Nürnberg/Dresden).

De nye mandatperioder begynder i dag og udløber den 22. juli 2013, samtidig med kommissorierne for de eksisterende koordinatorer.

Med udpegelsen af de nye koordinatorer vil der være ni koordinatorer, som tilsammen arbejder med elleve prioriterede projekter.

Siim Kallas tilføjer: "Koordinatorernes indsats har givet resultater, der har været fuldt tilfredsstillende for både medlemsstaterne, Parlamentet, Kommissionen og andre berørte parter. Den vil tilskynde os til at arbejde videre med disse projekter for at sikre en effektiv gennemførelse af vores TEN-T-politik."

Flere oplysninger om TEN-T-projekterne kan findes her:

http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website