Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

IP/10/656

Bruxelles, den 2. juni 2010

Kommissionen foreslår bedre EU-tilsyn med kreditvurderingsbureauer og starter en debat om god selskabsledelse i finansielle institutioner

Som led i sit arbejde for at forhindre en finanskrise i fremtiden og styrke det finansielle system har Europa-Kommissionen i dag fremsat forslag til ændring af EU-reglerne om kreditvurderingsbureauer (KVB) og indledt en offentlig høring om reformer af den måde, hvorpå finansielle institutioner ledes. For at kunne skride til en hurtig gennemførelse af de nødvendige reformer til sikring af et sikkert og stabilt finansielt system i Europa har Kommissionen endvidere vedtaget en mere generel meddelelse, hvori den forpligter sig til at fremsætte de resterende forslag om finansielle reformer inden for de kommende 6-9 måneder. Efter at stats- og regeringscheferne har drøftet og forhåbentligt bakket stærkt op om forslagene på Det Europæiske Råds kommende møde, vil Kommissionen forelægge alle disse forslag – og sine nyeste planer om bankafviklingsfonde (se IP/10/610) – på G20-topmødet i Toronto den 26.-27. juni 2010. Med hensyn til KVB'erne har Kommissionen sat sig to hovedmål: at sikre et effektivt og centraliseret EU-tilsyn med KVB'erne og skabe øget gennemsigtighed i de enheder, der anmoder om kreditvurderinger, således at alle bureauer har adgang til de samme oplysninger. Ændringerne vil forbedre tilsynet, skabe større konkurrence på KVB-markedet og betyde, at investorerne får bedre beskyttelse. Med hensyn til god selskabsledelse har Kommissionen indledt en offentlig høring om en række aspekter heraf, bl.a. hvordan finansielle institutioner forvalter risikoen på en mere effektiv måde, og hvordan aktionærerne får større indflydelse. Fristen for afgivelse af svar er den 1. september 2010. Ud over denne forslagspakke har Kommissionen offentliggjort to rapporter om, hvordan EU-landene i praksis har gennemført Kommissionens to henstillinger fra 2009 (se IP/09/673 og IP/09/674) om aflønningspolitik i den finansielle sektor og om aflønningen af ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. I begge tilfælde er der sket fremskridt, men et betydeligt antal EU-lande har endnu ikke gennemført henstillingerne i fuldt omfang.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Kommissionen indleder i dag slutspurten for at gennemføre EU's reform af finanssektoren. Det er en del af vores store dagsorden for stabilisering, konsolidering og genopretning af bæredygtig vækst i EU-økonomien."

Michel Barnier, EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, sagde: "Ændringerne af reglerne for kreditvurderingsbureauer betyder bedre tilsyn og øget gennemsigtighed i denne vigtige sektor. Men det er kun det første skridt. Vi er i gang med at kigge dette marked nøjere efter i sømmene. Med hensyn til god selskabsledelse er jeg overbevist om, at den korrekte forebyggelse af kriser starter i virksomheden selv. Hvis vi skal forhindre nye kriser, skal de finansielle institutioner også undergå forandringer. Vi skal sørge for en mere effektiv intern kontrol. Fremme bedre risikostyring. Skærpe tilsynsmyndighedernes rolle. Desuden bør de gældende regler om en fornuftig aflønningspolitik gennemføres hurtigst muligt for at sikre, at der ikke tages alt for store risici."

Bedre EU-tilsyn med kreditvurderingsbureauerne

Da vurderingstjenesterne ikke er knyttet til et bestemt land, og de kreditvurderinger, der afgives af et KVB, kan bruges af finansielle institutioner over hele Europa, foreslår Kommissionen, at der på EU-plan indføres et mere centraliseret system for tilsyn med kreditvurderingsbureauer. Stats- og regeringscheferne opfordrede i juni 2009 Kommissionen til at fremsætte forslag herom.

Ifølge forslaget vil den nye EU-tilsynsmyndighed ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (se IP/09/1347)) få enebeføjelse til at føre tilsyn med de KVB'er, der er registreret i EU. Det omfatter også europæiske underafdelinger af velkendte KVB'er, f.eks. Fitch, Moody's og Standard & Poor's.

ESMA vil have beføjelse til at anmode om oplysninger, iværksætte undersøgelser og foretage kontrol i KVB'ernes lokaler. Udstedere af strukturerede finansielle instrumenter såsom kreditinstitutter, banker og investeringsfirmaer vil endvidere skulle give alle andre interesserede KVB'er adgang til de oplysninger, de giver deres eget KVB, så de får mulighed for at afgive uopfordrede kreditvurderinger.

Ændringerne betyder, at KVB'erne vil fungere under meget enklere tilsynsforhold end de nuværende forskelligartede nationale betingelser, og at de får lettere adgang til de oplysninger, de har brug for. Desuden vil brugerne af kreditvurderinger blive bedre beskyttet som følge af, at der indføres et centraliseret EU-tilsyn med alle KVB'er, og at konkurrencen mellem KVB'erne skærpes.

Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 sendes nu til behandling i EU-ministerrådet og Europa-Parlamentet. Hvis forslaget vedtages, forventes de nye regler at træde i kraft i 2011.

Baggrund: KVB'er afgiver udtalelser om virksomheders, regeringers og sofistikerede finansielle produkters kreditværdighed. De bidrog til finanskrisen ved at undervurdere risikoen for, at udstedere af visse mere komplekse finansielle instrumenter ikke ville være i stand til betale deres gæld tilbage. Eftersom det var nødvendigt at genoprette tilliden til markedet og øge beskyttelsen af investorerne, reagerede Kommissionen ved at fremsætte forslag om nye EU-regler om en fælles lovgivningsramme for afgivelse af kreditvurderinger. Ifølge disse regler, der får fuld virkning i december 2010 (se IP/09/629), skal alle KVB'er, der ønsker, at deres kreditvurderinger bliver brugt i EU, nu ansøge om at blive registreret. Registreringen åbner i denne måned. Risikoen for, at der består interessekonflikter, som kan påvirke kreditvurderingen, vil også blive undersøgt (eksempelvis kan et KVB ikke samtidigt tilbyde konsulentbistand). KVB'erne skal være mere gennemsigtige og vil blive afkrævet oplysninger om de metoder, interne modeller og udgangshypoteser, de anvender i deres kreditvurderinger. På den måde får investorerne bedre mulighed for at udvise "rettidig omhu".

Reform af principperne for god selskabsledelse i finansielle institutioner

I sin reaktion på finanskrisen forpligtede Kommissionen sig i meddelelsen "Fremdrift i den europæiske genopretning" fra marts 2009 til at forbedre principperne for god selskabsledelse i finansielle institutioner. Kommissionen ønskede at sikre, at der tages større hensyn til forbrugernes og andre berørte parters interesser, at selskaberne ledes på en mere bæredygtig måde, og at risikoen for konkurser mindskes på længere sigt. Som et første skridt indleder Kommissionen nu en offentlig høring om en grønbog med en nærmere beskrivelse af, hvordan man kan løse følgende problemstillinger:

  • Hvordan bestyrelserne for finansielle institutioner fungerer og sammensættes bedre, så de lettere kan kontrollere den øverste ledelse

  • Hvordan der skabes en risikokultur på alle niveauer i en finansiel institution, så det sikres, at der tages hensyn til institutionens interesser på langt sigt

  • Hvordan aktionærer, finansielle tilsynsførende og eksterne revisorer får større indflydelse på spørgsmål vedrørende god selskabsledelse

  • Hvordan aflønningspolitikken i selskaberne ændres, så det forhindres, at der tages overdrevne risici.

Høringen varer indtil den 1. september 2010. Eventuelle nye lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige forslag vil blive vedtaget i 2011.

Baggrund: Finanskrisen afslørede store svagheder i finansielle institutioners selskabsledelse: bestyrelsernes tilsyn og kontrol med ledelsen var utilstrækkelig, risikostyringen var svag, mangelfulde lønstrukturer for både medlemmer af ledelsen og handlere førte til overdreven risikovillighed og kortsigtethed, og aktionærerne udøvede ingen kontrol over de risici, der blev taget i de finansielle institutioner, de var medejere af. Disse svagheder spillede en rolle under krisen, og en rettidig og effektiv kontrol med ledelsessystemerne vil kunne medvirke til at forhindre en ny krise.

Meddelelse om finansielle tjenester 2010-2011 – "Regulering af finansielle tjenesteydelser med sigte på bæredygtig vækst"

Den seneste tids uro på markedet har bekræftet, at Kommissionen er nødt til at handle hurtigt for at gennemføre de nødvendige reformer til sikring af et sikkert og solidt europæisk finansielt system. Derfor har Kommissionen forpligtet sig til i de kommende 6-9 måneder at fremsætte de forslag om en finansiel reform, der endnu mangler, og som er påkrævet for i fuldt omfang at opfylde vores G20-forpligtelser. De vigtigste forslag er:

  • Gennemsigtighed: Kommissionen fremlægger i løbet af sommeren forslag om, hvordan markederne for derivater kommer til at fungere bedre. Det bliver afgørende for øget gennemsigtighed på et marked, der er vigtigt, men lige nu meget uklart. For at genskabe tilliden til finansmarkederne vil Kommissionen foreslå passende foranstaltninger vedrørende "short selling" og "credit default swaps", herunder "naked short-selling". Kommissionen vil også fremsætte forslag om forbedring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter med det formål at skabe større gennemsigtighed på markedet før og efter handelen og få flere derivater ind i de organiserede handelssystemer.

  • Ansvar: For at beskytte investorer og indskydere vil Kommissionen foreslå, at direktivet om indskudsgarantiordninger og direktivet om investorgarantiordninger ændres. Der vil desuden blive fremlagt lovgivningsforslag om pakkeprodukter for private investorer, som skal skabe større interesse for salgsproceduren blandt forbrugerne. Direktivet om markedsmisbrug vil også blive ændret, således at bestemmelserne ikke længere kun gælder for de regulerede markeder, og således at derivater bliver omfattet af direktivets anvendelsesområde. Kommissionen vil forelægge ændringer af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) for at forbedre kvaliteten og størrelsen af bankernes kapitalgrundlag, indføre kapitalstødpuder og sikre, at der opbygges kapitalreserver i gode tider, som der kan trækkes på i tider med økonomisk modgang. Hvad angår håndhævelse, er sanktionerne i finanssektoren i vid udstrækning ikke harmoniseret, hvilket medfører divergerende praksis hos de nationale tilsynsførende. Som et første tiltag vil Kommissionen forelægge en meddelelse om sanktioner i finanssektoren for at fremme den indbyrdes tilpasning af sanktioner over hele viften af tilsynsaktiviteter.

  • Kriseforebyggelse og -styring: Kommissionen agter at offentliggøre en handlingsplan om krisestyring, der skal udmunde i lovgivningsforslag om afvikling af nødlidende banker, og hvordan det forebygges, at bankerne kommer i den situation. Kommissionen vil også arbejde hen imod en global indbyrdes tilpasning af et samlet sæt af internationale regnskabsstandarder af høj kvalitet.

Kommissionen vil presse på, for at disse foranstaltninger hurtigt vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet, således at EU-borgerne igen får fuld tillid til, at det finansielle system er sundt og udgør en af grundpillerne for vækst.

Yderligere oplysninger

Kreditvurderingsbureauer:

http://ec.europa.eu/internal_market/securities/agencies/index_en.htm

Høring om god selskabsledelse:

http://ec.europa.eu/internal_market/company/modern/corporate_governance_in_financial_institutions_en.htm

Rapporter om henstillingerne om aflønningspolitik:

http://ec.europa.eu/internal_market/company/directors-remun/index_en.htm

Kommissionens meddelelse om finansielle tjenesteydelser 2010-2011 "Regulering af finansielle tjenesteydelser med sigte på bæredygtig vækst":

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/news/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site