Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

IP/10/571

Bruxelles, den 17. maj 2010

Digital dagsorden: investering i digital økonomi er ifølge Kommissionsrapport afgørende for Europas fremtidige velstand

Ifølge Europa-Kommissionens rapport om den digitale konkurrenceevne, der blev offentliggjort i dag, tiltager Europas digitale økonomi i styrke, den udbredes til alle erhvervsgrene og spiller en rolle på alle områder i vores liv. Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) har de seneste 15 år stået for halvdelen af produktivitetsvæksten i Europa. Seks ud af ti europæere bruger internettet regelmæssigt. Hvis Europa imidlertid ønsker at udnytte de potentielle fordele ved den digitale økonomi fuldt ud, må der gøres en ekstra indsats, og der må skaffes hurtigere bredbånd samt et internet, folk har tillid til. Borgernes færdigheder må forbedres, og der må tilskyndes til endnu mere IKT-innovation. Europa-Kommissionen vil foreslå specifikke foranstaltninger på disse områder med den digitale dagsorden for Europa, som er flagskibet for den Europa 2020-strategi, der snart iværksættes.

Kommissæren med ansvar for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, siger: "Europas digitale økonomi er afgørende for den økonomiske vækst og velstand. IKT'er og højhastigheds internet er lige så revolutionerende for vores liv i dag, som udviklingen af elektricitet og transportnet var for over hundrede år siden. Men vi har brug for støtte til at udvikle internettet endnu mere, så alle borgere kan drage fordel af den digitale økonomi".

Rapporten analyserer den seneste udvikling på IKT-området. Den indeholder omfattende dokumentation for udformningen af den digitale dagsorden for Europa, som er det første flagskibsinitiativ, der snart vil blive iværksat inden for rammerne af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Hoveddrivkræften bag økonomien

Rapporten identificerer IKT-sektoren som en af hoveddrivkræfterne bag den europæiske økonomi. IKT'er har siden 1995 stået for halvdelen af produktivitetsvæksten i EU takket være teknologiske fremskridt og investeringer i sektoren. Tal fra 2004-2007 viser, at denne investering for nylig er begyndt at give resten af økonomien effektivitetsgevinster. Den værdi, IKT-industrien tilfører den europæiske økonomi, er på ca. 600 mia. EUR (4,8 % af BNP). Sektoren står for 25 % af de samlede erhvervsinvesteringer i F&U i EU. IKT-værdien i USA er imidlertid større. Europa har brug for strukturreformer og en sammenhængende digital dagsorden for opnå en lignende virkning.

6 ud af 10 europæere er online

Ca. 60 % af den europæiske befolkning bruger jævnligt internettet, og 48 % bruger det dagligt. Disse tal svarer til tallene for USA, hvor 56 % bruger internettet dagligt, og 65 % har brugt det inden for de seneste tre måneder. I både EU (30 %) og i USA (32 %) har omkring en tredjedel af befolkningen ikke desto mindre aldrig være online.

Der foreligger alvorlige, socialøkonomiske og geografiske skel. Det er navnlig de ældre, dem med den korteste uddannelse og dem med de laveste indtægter som bruger internettet mindre, og som har dårligere færdigheder. Bedre digitale færdigheder er afgørende for at skabe et europæisk digitalt samfund. Igen svarer tallene for EU til tallene for USA, selv om flere ældre amerikanere bruger nettet (46 % af befolkningen over 55 i USA har aldrig brugt internettet sammenholdt med 59 % i EU). Derimod er skellene mellem de socialøkonomiske grupper i Korea og Japan mindre markante.

EU udgør verdens største bredbåndsmarked

I 2009 var EU's bredbåndsmarked igen verdens største. Næsten en fjerdel af EU-borgerne (24,8 %) har et abonnement til fast bredbånd. Selv om forbindelsernes hastighed stiger – 80 % af de faste bredbåndslinjer i EU tilbyder nu en hastighed over 2 Mbps – ligger kun 18 % over 10 Mbps. Selv om disse hastigheder er tilstrækkelige for de grundlæggende webapplikationer, er de ikke tilstrækkelige for de mere avancerede applikationer såsom TV på bestilling. Europa 2020 indeholder et ambitiøst mål om, at alle europæere skal have adgang til bredbånd på 30 Mbps eller derover. Højere hastigheder kræver indførelsen af næste generation af accesnet (NGA). EU er med hensyn til anvendelsen af sådanne net langt bagud i forhold til lande som Korea og Japan. Migration mod en større bredbåndskapacitet er en væsentlig strukturel udfordring for hele telekomsektoren.

Det indre onlinemarked

Bortset fra, at internettet spiller en væsentlig rolle i EU's økonomiske vækst, har det et enormt potentiale til at styrke det indre marked. Imidlertid varierer omfanget af e-handel og e-forretning mellem medlemsstaterne, og transaktioner på tværs af grænserne er begrænset. Selv om 54 % af internetbrugerne køber eller sælger varer over internettet, er det kun 22 %, som gør det fra andre EU-lande. E-handel er derimod mere almindeligt i USA, hvor 75 % af internetbrugerne køber eller sælger online. Dette viser, at Europa mangler et rigtigt indre digitalt marked, som er afgørende for at stimulere væksten af EU's små og mellemstore virksomheder og for at give forbrugerne et bredere udvalg til konkurrencedygtige priser.

Hele rapporten, faktablade for landene, relaterede undersøgelser og rapporter kan ses på:

http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=5789

Bilag

Figur 1: Værditilvækst fra IKT i  % af BNP (2007)

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Eurostat and IPTS-JRC

Figure 2: Contribution of ICT and non-ICT sectors to total BERD intensity (% GDP, 2007)

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: IPTS-JRC

Figure 3 Broadband penetration rate, January 2010

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Communication Committee

Figure 4: Fixed broadband lines by speed, January 2010

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Communication Committee

Figure 5: FTTx deployment in the EU, US, Japan and South Korea

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Commission Services on the basis of Point Topic

Figure 6: Domestic and cross-border Internet purchases, 2009 (in % of internet users during last year)

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Eurostat Community Survey on ICT Usage by Households and by Individuals

Figure 7: Trend in % regular internet users in the EU, Iceland, Norway and Croatia, 2008-2009

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Eurostat Community Survey on ICT Usage by Households and by Individuals

Figure 8: Internet use as a % of population (EU27) by usage frequency

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Source: Eurostat Community Survey on ICT Usage by Households and by Individuals


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site