Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/566

Bruxelles, den 12. maj 2010

Fem år med den europæiske naboskabspolitik: mere samhandel, mere bistand, flere mellemfolkelige kontakter

De årlige rapporter om den europæiske naboskabspolitik (ENP) viser endnu engang de klare fordele, Den Europæiske Union sikrer sine naboer. Den Europæiske Union har i de seneste fem år sikret mere samhandel, mere bistand, flere mellemfolkelige kontakter og langt mere vidtgående samarbejde i tilknytning til alle de økonomiske, politiske og sektorielle reformer, der gennemføres i nabolandene. Vores partnerskab har udviklet sig mærkbart på områder som transport, energi, miljø og klimaændringer, forskning, sundhed og uddannelse. Denne udvikling er blevet ledsaget af en forøgelse på 32 % af den nuværende finansielle ramme, som i 2013 vil nå op på 2 mia. årligt.

"Den europæiske naboskabspolitik er en succeshistorie med mange eksempler på konkrete resultater i marken," udtalte Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. "Men vi kan og bør gøre meget mere for at gøre vores del af verden mere sikker, stabil og velstående. I en globaliseret verden må de europæiske lande og middelhavslandene hjælpe hinanden over for den økonomiske krise. Vi er nødt til sammen at sætte ind over for vor tids nye trusler og udfordringer, f. eks. international terrorisme, menneskehandel og grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Vi er nødt til at samarbejde om løsning af tvister og konflikter, som stadig bremser dele af vores region og forhindrer mange almindelige mennesker i at nyde godt af globaliseringens fordele. Det er vores ønske, at vi kan gå sammen med vores naboer om at skabe fred og sikkerhed i andre dele af verden, som er mindre heldige end os. Den Europæiske Union bygger på fælles værdier, og vi ønsker, at vores naboer skal kunne nyde godt af den stabilitet og velstand, der opstår i åbne og demokratiske samfund og retsstater. Denne ambitiøse dagsorden er en nøgleprioritet for mig, nu hvor vi er i gang med at gennemføre Lissabontraktaten og oprette tjenesten for EU's optræden udadtil. Vores venner i Europa og i middelhavsområdet, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, vil være blandt de første til at nyde godt af en mere aktiv, sammenhængende og effektiv europæisk udenrigspolitik."

Štefan Füle, kommissær for udvidelse og naboskabspolitik, tilføjede: "Yderligere styrkelse af den europæiske naboskabspolitik er intet mindre end en investering i EU's egen stabilitet og velstand - og det skal afspejles i vores tilbud til partnerlandene. Naboskabspolitikken indebærer fordele for alle parter: jo større reformambitionerne er hos vores partnere, desto større bistand vil vi yde. ENP-landene har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med økonomiske reformer, både de østlige og de sydlige lande. Det er imidlertid vigtigt, at der i fremtiden gøres en større indsats med de demokratiske og politiske reformer, hvor fremskridtene har været reelle, men generelt langsommere."

Resultater med den europæiske naboskabspolitik i perioden 2004-2009

Der var I 2004 indgået associeringsaftaler med de fleste af de sydlige ENP-lande, mens der på nuværende tidspunkt sker en udbygning af forbindelserne med de partnere, der har gjort de største fremskridt (f.eks. har Marokko siden 2008 været indrømmet en "avanceret status"). Mod øst er de nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftaler i overensstemmelse med målene for østpartnerskabet ved at blive erstattet af vidtrækkende associeringsaftaler.

Den europæiske naboskabspolitik tager også sigte på at forbedre regeringsførelse. Det seneste præsidentvalg I Ukraine, den anden runde af parlamentsvalget i Moldova samt forbedret valggennemførelse i Marokko og Libanon viser, at der er gjort visse fremskridt med den demokratiske proces. Hvad angår foreningsfrihed, dødsstraf, frie medier, mindretals rettigheder og andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, er der gjort fremskridt i flere ENP-lande, men fremskridtet har i almindelighed ikke været på højde med de fælles ambitioner, der er formuleret i naboskabspolitikken og handlingsplanerne. Der mangler også at blive gjort en stor indsats med hensyn til reformer af retsvæsenet og den offentlige administration, og der er behov for en effektiv indsats mod korruption.

Hvad angår mobilitet, blev der i 2008 udstedt mere end 2 mio. EU-Schengen-visaer i ENP-landene. Der er indgået aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse med Ukraine og Moldova, og der er afsluttet forhandlinger med Georgien. Med Moldova og Georgien er der indgået aftaler om mobilitetspartnerskaber til fremme af lovlig migration. Der skal imidlertid stadig gøres mere for at udnytte naboskabspolitikkens potentiale fuldt, og der skal herunder sammen med Ukraine og Moldova fastlægges køreplaner for indførelse af visumfritagelsesordninger for korte ophold.

Hvad angår EU's samhandel med ENP-landene, blev EU's eksport øget med 63 %, mens importen steg med 91 % (i 2009 kunne der spores en vis nedgang på grund af den globale økonomiske og finansielle krise). EU er rede til at forhandle om vidtgående og omfattende frihandelsområder med alle sine naboer, så snart de er rede og forberedt hertil. Der er også taget andre skridt til mere vidtgående økonomisk integration, herunder forhandling om en række sektoraftaler gående lige fra landbrugs- og fiskeriprodukter til et fælles luftfartsområde.

Energisamarbejdet er blevet styrket med aftalememorandummer eller erklæringer formuleret sammen med Aserbajdsjan, Belarus, Ukraine, Egypten, Jordan og Marokko. I 2009 tiltrådte Ukraine og Moldova - på visse betingelser - energifællesskabstraktaten, og Georgien blev indrømmet observatørstatus.

EU har for perioden 2007-2013 afsat næsten 12 mia. EUR til gennemførelse af sin naboskabspolitik. Hertil kommer, at der med EU's naboskabsinvesteringsfacilitet, som støttes via EU-budgettet og medlemsstaternes budgetter, ydes tilskud ved lånoptagning (mere end 4,7 mia. EUR i perioden 2007-2009) til konkrete investeringer i transport, miljø, energi, den private sektor og den sociale sektor.

Baggrund

Den europæiske naboskabspolitik tager sigte på at øge fælles stabilitet, velstand og sikkerhed. EU yder med udgangspunkt i en fælles handlingsplan støtte til partnerlandenes gennemførelse af reformer med henblik på at styrke demokrati og menneskerettigheder, lette deres adgang til EU's indre marked, forbedre miljøet og udbygge samarbejdet med EU om spørgsmål som f. eks. klimaændringer, energi, transport eller migration.

Kommissionen har i dag offentliggjort sin årlige "ENP-pakke", der består af: en meddelelse, som gør status over de resultater, der er nået med naboskabspolitikken siden dens iværksættelse i 2004, 12 rapporter om fremskridt, som er gjort i 2009 af de 12 lande, der har aftalt ENP-handlingsplaner med EU, samt en rapport om fremskridt i de enkelte sektorer.

Tilgængelige dokumenter:

  • Meddelelsen "Status over den europæiske naboskabspolitik" (Bruxelles, den 12. maj 2010)

  • Individuelle landerapporter for 2009 for Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Republikken Moldova, det besatte palæstinensiske område, Tunesien og Ukraine.

  • Sektorrapport: http://ec.europa.eu/world/enp/documents_en.htm

Yderligere oplysninger om den europæiske naboskabspolitik findes på følgende adresse: http://ec.europa.eu/world/enp/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website