Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/495

Bruxelles, den 5. maj 2010

Forårsprognose 2010-11: et gradvist økonomisk opsving er i gang i EU

Kommissionens forårsprognose bekræfter, at det økonomiske opsving er i gang i EU. Efter at have oplevet den værste recession nogensinde forventes EU's økonomi nu at vokse med 1 % i 2010 og 1¾ % i 2011. I forhold til Kommissionens efterårsprognose er der tale om en opjustering på ¼ procentpoint for i år, fordi EU-landene nyder godt af bedre eksterne konjunkturer. Den svage indenlandske efterspørgsel hæmmer imidlertid fortsat opsvinget. Farten i opsvinget varierer fra den ene medlemsstat til den anden som følge af deres individuelle omstændigheder og den førte politik. Arbejdsmarkedet har på det seneste vist visse tegn på stabilisering, og arbejdsløsheden forventes at toppe i år på et lavere niveau end tidligere forventet, om end den ligger tæt på 10 % i EU. De midlertidige finanspolitiske foranstaltninger, der er indført, har været af afgørende betydning med hensyn til at vende EU's økonomi, men har også bidraget til at øge det offentlige underskud, som forventes at stige til 7¼ % af BNP i 2010, før det falder en smule i 2011.

Olli Rehn, EU-kommissær for økonomiske og monetære anliggender, udtalte i den forbindelse følgende: "De bedre udsigter for den økonomiske vækst i år er godt nyt for Europa. Vi må nu sikre, at væksten ikke afspores af risici i forbindelse med den finansielle stabilitet. En bæredygtig vækst kræver resolutte finanspolitiske konsolideringsbestræbelser og reformer, der styrker produktiviteten og beskæftigelsen."

Den økonomiske recession sluttede i EU i tredje kvartal af 2009, hovedsagelig takket være de ekstraordinære kriseforanstaltninger, der blev indført i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, men også som følge af en række andre midlertidige faktorer. Ud over det oprindelige opsving ser genopretningen ud til at være mere gradvis end under tidligere stigninger. Dette er ikke overraskende som følge af den ekstraordinære karakter af den seneste konjunkturnedgang. Konjunkturmæssige opsving efter finanskriser har en tendens til at være mere afdæmpede end under andre omstændigheder. I lighed med andre industrilande vil EU i nogen tid endnu komme til at kæmpe med resterne af krisen.

Der er udsigt til et gradvist opsving efter krisen

Selvom udsigterne for væksten på kort sigt som helhed fortsat er afdæmpede, forventes der en beskeden forbedring i forhold til efterårsprognosen. Dette skyldes det stærkere opsving i den globale aktivitet og samhandel ved årsskiftet og bedre udsigter for udenrigshandelen. På længere sigt vil EU's økonomi på flere fronter komme ud for stærk modvind, som hæmmer efterspørgslen. Karakteren af dette opsving vil formentlig også til en vis grad blive påvirket af en række midlertidige faktorer, såsom vejr, konjunkturer og politik.

Efterhånden som disse virkninger svækkes, forventes væksten i BNP først at blive mere stabil i slutningen af 2010. Dette skyldes den stadig meget lave kapacitetsudnyttelsesgrad, den lavere gearing og den øgede risikoaversion, som bremser investeringerne, samt den dæmpede vækst i det private forbrug. Væksten i forbruget begrænses også af den lave vækst i lønningerne og beskæftigelsen og i en række lande af korrektionen på boligmarkedet.

Arbejdsmarkedet og de offentlige finanser under pres

Selvom den økonomiske krises indvirkning på EU's arbejdsmarked er betydelig, ser den ud til at være noget mindre end oprindelig forventet. Dette skyldes anvendelsen af kortsigtede foranstaltninger og uudnyttet arbejdskraft i nogle medlemsstater, men er også et resultat af tidligere reformer. Der er for nylig begyndt at vise sig tegn på stabilisering, og udsigterne er nu noget bedre i forhold til efterårsprognosen. Som følge af den sædvanlige forsinkelse mellem udviklingen i realøkonomien og på arbejdsmarkedet forventes beskæftigelsen imidlertid stadig at falde med omkring 1 % i år og først begynde at stige i løbet af 2011. Arbejdsløsheden forventes at stabiliseres tæt på 10 % - eller et halvt procentpoint lavere end forventet sidste efterår – i EU, selv om situationen er markant forskellig fra den ene medlemsstat til den anden.

Recessionen har haft stor indflydelse på de offentlige finanser. Som følge af de automatiske stabilisatorers funktion og de diskretionære foranstaltninger, der er truffet til støtte for økonomien inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan, er det offentlige underskud tredoblet siden 2008. Det forventes at toppe i år i EU (7¼ % af BNP) og forbedres en smule i 2011 (ca. 6½ %). Dette skyldes, at de midlertidige støtteforanstaltninger udløber, og at der igen kommer gang i aktiviteterne. Gældskvoten vil fortsat være stigende. Den gennemsnitlig høje og stigende offentlige gæld vil kunne mærkes længe efter krisen og vil påvirke økonomien langt ud i fremtiden.

Inflationen forbliver lav

Forbrugerprisinflationen er steget en smule i forhold til det meget lave niveau sidste år. Den resterende træghed i økonomien vil imidlertid holde både lønvæksten og inflationen i skak, hvilket til dels opvejer en formodet stigning i varepriserne og, for euroområdets vedkommende, en svagere euro. HICP-inflationen forventes at ligge på gennemsnitlig 1¾ % i EU både i år og næste år (og på henholdsvis 1½ % og 1¾ % i euroområdet).

Der er fortsat stor usikkerhed, men risiciene er stort set afbalancerede

Opsvinget i EU er stadig præget af stor usikkerhed, hvilket bl.a. fremgår af de nylige spændinger på markederne for statsobligationer. Denne usikkerhed gælder også for prognosen, hvor risiciene betegnes som stort set afbalancerede. Efterhånden som økonomien kommer ud af en recession, der er ledsaget af en finansiel krise, afhænger opsvinget først og fremmest af soliditeten på de finansielle markeder, som først skal genopbygges. En forøgelse af de globale ubalancer kan også påvirke udsigterne for den europæiske vækst.

Til trods for de tydelige tegn på stabilisering forventes arbejdsmarkedssituationen fortsat at være svag. Udviklingen på dette område vil være af afgørende betydning for opsvinget i EU og kan være en potentiel kilde til såvel nedadgående som opadgående risici, hvilket også afhænger af effektiviteten af de politiske foranstaltninger. På den anden side kan opsvinget på vækstmarkederne og det deraf følgende opsving i samhandelen sætte yderligere skub i EU's økonomi ud over de nuværende forventninger. Den seneste vækst i tilliden (navnlig i fremstillingsindustrien) peger i retning af en række opadgående risici på kort sigt. En vellykket gennemførelse af den finansielle støtte til Grækenland kan forventes at øge investorernes og forbrugernes tillid. Risiciene i forbindelse med inflationsudsigterne er også stort set afbalancerede.

Tabellerne kan ses nedenfor, og hele prognosedokumentet kan ses på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2010_spring_forecast_en.htm

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website