Chemin de navigation
Left navigation
Additional tools
IP/10/371 Bruxelles, den 25. marts 2010 Gennembrud i anden fase af forhandlingerne mellem EU og USA om en liberalisering af luftrummet: Næstformand Kallas glæder sig over aftaleudkastet Siim Kallas, der er næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for transport, udtalte, at den foreløbige aftale, som forhandlerne fra EU og USA i forbindelse med anden fase af "open skies"-luftfartsaftalen indgik i dag, er "et stort skridt fremad". "Der er opnået enighed om en proces mod en yderligere udvidelse og konsolidering af det transatlantiske luftfartsmarked. Begge parter er enige om at udvide reguleringssamarbejdet og fjerne de barrierer for markedsadgangen, som har bremset udviklingen af verdens vigtigste luftfartsmarkeder. Aftaleudkastet, der bygger på den vellykkede "open skies"-aftale mellem EU og USA fra 2007, er et stort gennembrud i processen mod en normalisering af den globale luftfartsindustri". Den økonomiske betydning af, at der oprettes et fuldstændigt åbent luftfartsområde i EU og USA, anslås til op mod 12 mia. EUR i økonomiske fordele, og til op mod 80 000 nye arbejdspladser. Forhandlerne gjorde også væsentlige fremskridt, da de aftalte en ny ramme for fælles tiltag vedrørende luftfartens påvirkning af miljøet, og fremskridt på områderne for sikkerhed, konkurrence og sociale forhold. Næstformand Kallas forelægger Rådet (transport) aftaleudkastet til godkendelse i juni under det spanske formandskab. Efter indledningen i maj 2008 af anden fase af forhandlingerne og yderligere syv forhandlingsrunder har forhandlerne i dag fuldendt arbejdet med detaljerne i en ny aftale. Den Europæiske Union og De Forenede Stater underskrev en luftfartsaftale i 2007, der er blevet anvendt siden den 30. marts 2008. Den nye aftale opfylder det mandat om at nå en afbalanceret aftale i 2010, der blev givet under det seneste topmøde mellem EU og USA i november 2009. Aftalen i første fase var formentlig den vigtigste aftale på området for luftfartstjenester i verden, da den åbnede mulighed for luftfartstjenesternes frie markedsadgang i alle de 27 medlemsstater og USA. Disse markeder udgør næsten 60 % af luftfarten på globalt niveau. Den oprettede desuden en hidtil uset reguleringsplatform, der skal behandle alle problemer, som vedrører både luftfartstjenesten i EU og i USA. Imidlertid behandlede 2007-aftalen ikke direkte det centrale tema om en reform af luftfartens ejerskabsforhold og kontrolbestemmelser. Den foreløbige aftale, der blev indgået denne uge, indeholder et tilsagn om at deltage i en proces, der skal lede til en sådan reform. Den Europæiske Union har længe, på grundlag af de positive erfaringer med EU's indre marked, presset på for at nå dette resultat. Den har argumenteret for, at dette ville være et vigtigt skridt mod at frigøre luftfartsindustrien fra de utidssvarende reguleringsmæssige begrænsninger på området for udenlandske investeringer, som har hindret den i at fungere lige som enhver anden industri. I den foreløbige aftale er der fastlagt en række incitamenter, der skal tilskynde til reformen: Når USA ændrer sin lovgivning for at tillade EU's investorer at opnå en ejermajoritet i amerikanske luftfartsselskaber, vil EU til gengæld tillade, at USA's investorer kan opnå en ejermajoritet i luftfartsselskaber i EU, og amerikanske luftfartsselskaber vil få yderligere rettigheder til markedsadgang til og fra EU. Der vil jævnligt blive foretaget en gennemgang af fremskridtene mod dette resultat. Forhandlerne opnåede endvidere væsentlige forbedringer af reguleringssamarbejdet:
|
Side Bar