Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/347

Bruxelles, den 24. marts 2010

Kommissionen beslutter sammen med 10 lande at styrke retssikkerheden omkring internationale ægteskaber

En kvinde fra Østrig gifter sig med en britisk mand i Storbritannien. Parret får en søn og bor sammen i Østrig i to år. Derpå forlader han hende, og hun ønsker så at blive skilt. Hun ved bare ikke, hvilken lovgivning der gælder for skilsmissen. Kan hun blive skilt ifølge østrigsk lovgivning, eller det den Storbritanniens lovgivning der er gældende? Hvert år står mange tusinde europæere i denne vanskelige situation, fordi EU-landene hver især har deres egen ordning for, hvilket lands lovgivning der er gældende ved skilsmisse. Kommissionen har i dag fremsat et forslag til en konkret løsning på dette problem i form af en lov, som giver ægtepar mulighed for selv at vælge, hvis lands lovgivning der skal være gældende for deres skilsmisse. Dette forslag til en EU-forordning vil være til stor hjælp for ægtepar af forskellig nationalitet, ægtepar, som bor hver for sig i forskellige lande, og ægtepar som bor sammen i et land, der ikke er deres eget. Formålet er at sikre børnenes tarv og beskytte den svageste partner ved skilsmisse. Hvert år indgås der omkring 300 000 internationale ægteskaber i EU. Det forslag, der fremsættes i dag, er en respons på en anmodning fra 10 medlemsstater (Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien Luxembourg, Rumænien, Slovenien, Spanien, Ungarn og Østrig); det er første gang i EU's historie, at ordningen for forstærket samarbejde bringes i anvendelse.

Viviane Reding, der er næstformand i Kommissionen med ansvar for retlige anliggende, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab, udtalte følgende: "Ægtepar af forskellig nationalitet kan støde på uventede juridiske problemer, som kan gøre en i forvejen tragisk skilsmisse til en finansiel og emotionel katastrofe, og dermed gøre tilværelsen ulidelig. Mange tusind ægtepar står i en meget vanskelig personlig situation, fordi de nationale retssystemer - som forholdene er i dag - ikke sikrer den fornødne klarhed på området. Dette går i mange tilfælde ud over børnene og den svageste partner. Jeg vil ikke have, at folk i EU skal stå alene om at klare en kompliceret skilsmisse mellem personer af forskellige nationalitet. Jeg vil have, at der er klare regler, så folk altid ved, hvor de står. Det er grunden til, at vi har besluttet at gribe til handling i dag.

Forholdene omkring blandede ægteskaber er i dag meget komplekse:

  • I 20 EU-lande træffes beslutningen om, hvilket lands lovgivning der skal gælde, på grundlag af ledsagende omstændigheder såsom nationalitet og fast bopæl, idet skilsmissen baseres på den lovgivning, der er relevant for parret.

  • I 7 EU-lande er det landets egen lovgivning, der er gældende (Cypern, Danmark, Finland, Irland, Letland, Sverige og UK).

Sådanne modstridende regler for, hvilken lovgivning der gælder, medfører juridiske komplikationer og store udgifter og gør det langt vanskeligere at gennemføre en skilsmisse i al mindelighed.

Kommissionen har i dag foreslået en fælles ordning for, hvilket lands regler der skal være gældende for internationale ægteskaber. Forordningsforslaget indebærer følgende:

  • Ægtefæller af forskellige nationalitet vil i højere grad selv kunne bestemme ved skilsmisse. De vil således kunne tage stilling til, hvilket lands lovgivning der skal være gældende for skilsmissen; forudsætningen er blot, at én af ægtefællerne har forbindelse til landet . Et svensk/litauisk par, der er bosat i Italien, vil således kunne anmode en italiensk domstol om at anvende svensk eller litauisk lovgivning

  • Domstolene får en generel ordning at holde sig til ved fastlæggelsen af, hvilket lands lovgivning der skal være gældende, når parret ikke selv kan nå til enighed.

Ægtepar vil også kunne fastlægge, hvilket lands lovgivning der skal være gældende ved en eventuel skilsmisse, også selv om de ikke har planer om at gå fra hinanden. Dette øger retssikkerheden, forudsigeligheden og fleksibiliteten og giver en bedre beskyttelse af ægtefæller og børn mod komplicerede, langvarige og besværlige procedurer.

Forslaget indebærer også, at svage ægtefæller beskyttes bedre mod urimelig diskrimination i skilsmissesager. For øjeblikket er det sådan, at en partner, som har råd til at rejse og til at betale advokatbistand kan komme den anden part i forkøbet ved at gå til retten i et andet land, hvis lovgivning beskytter vedkommendes interesser bedre. Til eksempel kan nævnes, at en ægtefælle i et polsk ægtepar ved at flytte til Finland efter ét års ophold kan få skilsmisse i dette land uden den anden ægtefælles samtykke.

De nye regler forhindrer denne form for "domstolsshopping" i de deltagende lande, idet ordningen sikrer, at det er lovgivningen i det land, hvor den svageste ægtefælle er bosat med sin partner, eller hvor partneren sidst har haft bopæl, der er gældende.

EU-staterne skal nu stemme om, hvorvidt de 10 lande kan gå videre med deres forstærkede samarbejde. Europa-Parlamentet skal også give sit tilsagn. Kommissionsmedlem Viviane Reding, der er ansvarlig for retlige anliggender, udtalte følgende: "Ti regeringer har bedt Kommissionen om at fremlægge et løsningsforslag. Ved at bruge proceduren for forstærket samarbejde tilkendegiver man klart, at EU er fleksibel nok til at hjælpe borgerne, også når der skal løses vanskelige juridiske problemer. Formålet er at sikre, at befolkningen kan drage fuld fordel af retten til at bo og arbejde overalt inden for EU's grænser.

Baggrund

Første gang Kommissionen fremlagde forslag om at hjælpe internationale ægtepar var i 2006, men denne plan (Rom III-forordningen) vandt ikke den fornødne enstemmige tilslutning blandt EU's regeringer. Siden da har 10 EU-lande (Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien Luxembourg, Rumænien, Slovenien, Spanien, Ungarn og Østrig) meddelt, at de ønsker sagen fremmet inden for rammerne af det såkaldt forstærkede samarbejde. Bestemmelserne om forstærket samarbejde i EU-traktaterne giver EU-landene mulighed for - forudsat at mindst ni lande deltager - at gå videre med et initiativ, som er vigtigt, men som blokeres af et lille mindretal af medlemslande. De øvrige EU-lande bevarer retten til at deltage, når de vil.

Forslaget influerer ikke på medlemsstaternes ret til at fastlægge definitionen på ægteskab.

MEMO/10/100

Forslaget kan ses på:

http://ec.europa.eu/justice_home/news/intro/news_intro_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website