Navigation path

Left navigation

Additional tools

Konkurrence: Kommissionen vedtager ændrede konkurrenceregler for horisontale samarbejdsaftaler

European Commission - IP/10/1702   14/12/2010

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1702

Bruxelles, den 14. december 2010

Konkurrence: Kommissionen vedtager ændrede konkurrenceregler for horisontale samarbejdsaftaler

Europa-Kommissionen har ændret sine regler for vurdering af samarbejdsaftaler mellem konkurrenter, de såkaldte horisontale samarbejdsaftaler. Da det ofte er vigtigt for virksomhederne at samarbejde for at opnå synergi, findes der en lang række horisontale samarbejdsaftaler inden for mange erhvervsgrene. Teksterne opdaterer og afklarer anvendelsen af konkurrencereglerne på dette område, så virksomhederne bedre kan vurdere, om deres samarbejdsaftaler er i overensstemmelse med disse regler. Der er især foretaget ændringer inden for standardisering, informationsudveksling og forskning og udvikling (F&U).

Konkurrencekommissær og næstformand i Kommissionen, Joaquín Almunia, udtalte: "Et af de overordnede mål med de nye regler er at bidrage til Kommissionens Europa 2020-strategi, især ved at fremme innovation og konkurrenceevne. De nye retningslinjer og gruppefritagelsesforordninger vil give virksomhederne den nødvendige frihed til at samarbejde på et globaliseret marked og samtidig mindske risikoen for, at der indgås aftaler, som skader erhvervslivet og forbrugerne."

Kommissionen har i dag vedtaget ændringer af retningslinjerne og de to forordninger, som beskriver, hvordan konkurrenter kan samarbejde uden at overtræde EU's konkurrenceregler. De "horisontale retningslinjer" danner grundlag for undersøgelse af de mest almindelige former for horisontalt samarbejde, såsom aftaler om F&U, produktion, indkøb, markedsføring, standardisering, standardbetingelser og informationsudveksling. Ved de to forordninger fritages visse F&U-, specialiserings- og produktionsaftaler, der sandsynligvis ikke vil kunne skabe konkurrenceproblemer, for konkurrencereglerne.

Reformens to hovedelementer består i et nyt kapitel om informationsudveksling i de horisontale retningslinjer og en væsentlig revision af kapitlet om standardiseringsaftaler.

Retningslinjerne fremmer et åbent og gennemsigtigt standardiseringssystem, som indebærer, at licensomkostningerne ved de intellektuelle ejendomsrettigheder, der anvendes i standarder, bliver mere gennemsigtige. Det ændrede kapitel om standardiseringsaftaler indeholder de kriterier, der skal være opfyldt, for at Kommissionen vil anse en standardiseringsaftale for at være forenelig med konkurrencereglerne ("safe harbour"). Desuden indeholder kapitlet en detaljeret vejledning om standardiseringsaftaler, der ikke opfylder "safe harbour"-kriterierne, så virksomhederne kan vurdere, om deres aftaler er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler.

Standardiseringsorganisationer kunne være interesserede i, at deres medlemmer, inden der fastsættes en standard, ensidigt oplyser den maksimumafgift, de vil forlange for deres intellektuelle ejendomsrettigheder, som eventuelt skal indgå i en standard. Et sådant system kan gøre det muligt for en standardiseringsorganisation og erhvervslivet at træffe et kvalificeret valg med hensyn til kvalitet og pris, når de skal afgøre, hvilken teknologi der skal indgå i en standard. De ændrede regler gør det klart, at et sådant system normalt ikke indebærer en overtrædelse af EU's konkurrenceregler.

Informationsudveksling kan være konkurrencefremmende, f.eks. når virksomhederne herved bliver i stand til at indsamle markedsoplysninger, der kan gøre dem mere effektive og give dem mulighed for at betjene kunderne bedre. Der forekommer dog også situationer, hvor udveksling af markedsoplysninger kan skade konkurrencen, f.eks. når virksomhederne benytter følsomme oplysninger til at samordne deres priser. Retningslinjerne giver en klar og omfattende vejledning i, hvordan det skal vurderes, om informationsudveksling er forenelig med EU's konkurrenceregler.

For at fremme innovation i Europa har Kommissionen udvidet anvendelsesområdet for gruppefritagelsesforordningen for F&U-aftaler betydeligt, så den nu ikke blot omfatter fælles F&U-aktiviteter, men også aftaler om såkaldt betalingsforskning, hvor den ene part finansierer den F&U, der gennemføres af den anden part. Desuden giver den nye forordning parterne større muligheder for fælles udnyttelse af F&U-resultaterne.

De horisontale retningslinjer træder i kraft, så snart de er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, hvilket forventes at ske i de kommende dage. De to forordninger træder i kraft den 1. januar 2011 med en overgangsperiode på to år, hvor de tidligere forordninger fortsat vil gælde for de aftaler, der opfylder betingelserne i disse forordninger, men som ikke falder ind under de nye forordninger.

Baggrund

Som eksempler på horisontale aftaler, Kommissionen har undersøgt for nylig, kan nævnes Oneworld (se IP/10/936), Skibsklassifikation (IP/09/1513) eller IPCom (MEMO/09/549).

Spørgsmålet om "patentbaghold" blev undersøgt af Kommissionen i Rambus (se IP/09/1897).

De nye regler erstatter de tidligere horisontale retningslinjer og de to gruppefritagelsesforordninger for F&U-aftaler og aftaler om specialisering og fælles produktion, der trådte i kraft i 2001.

Udkast til de nye regler blev offentliggjort i maj 2010 med henblik på offentlig høring. Aktørernes reaktioner var generelt positive. Disse udkast blev senere ændret på baggrund af aktørernes bemærkninger.

De nye horisontale retningslinjer og forordninger findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/competition/antitrust/legislation/horizontal.html

Yderligere oplysninger findes i Q&A MEMO/10/676.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website