Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/1602

Bruxelles, den 25. november 2010

Den digitale dagsorden: Bredbåndshastigheden stiger, men Europa må gøre mere

Bredbåndsforbindelserne i Europa er i dag meget hurtigere end for et år siden i henhold til statistikker, som Europa-Kommissionen offentliggør i dag. I juli 2010 havde 29 % af bredbåndsforbindelserne i EU en hastighed på mindst 10 megabit pr. sekund (Mb/s), hvilket er en stigning på 15 % i forhold til året før. Bredbåndsnettet fortsætter med at vokse i EU og har nu 25,6 abonnenter pr. 100 indbyggere (mod 23,9 for et år siden). Den årlige vækst inden for det mobile bredbånd ligger på hele 45 %, således at der nu er seks dedikerede tilslutningsanordninger til mobilt bredbånd (usb-nøgler eller dongler) pr. 100 indbyggere. Der er dog stadig lang vej igen, før EU kan leve op til sit mål om, at alle europæere skal kunne koble sig på almindelige bredbåndsforbindelser senest i 2013 og på hurtige og ultrahurtige forbindelser senest i 2020 som skitseret i den digitale dagsorden for Europa (se IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200). Kommissionen præsenterede i september 2010 en række foranstaltninger, der skal gøre det nemmere at etablere hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet i EU (se IP/10/1142).

"Hurtige bredbåndsnet er vores digitale ilt og afgørende for velfærd og velvære i Europa", siger Neelie Kroes, der er næstformand i Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden. "Etableringen af net og hastighederne forbedres, men der skal mere til, hvis vi skal nå vores mål for ultrahurtige bredbåndsforbindelser. Vi skal først og fremmest hurtigst muligt nå til enighed om de forslag, der skal sikre, at der er adgang til radiospektrum til mobilt bredbånd, da efterspørgslen vokser meget hurtigt."

I juli 2010 leverede næsten en tredjedel af alle bredbåndsforbindelser i EU hastigheder på over 10 Mb/s (15 % i juli 2009). Generelt set giver en større datatransmissionshastighed kunderne et større og bedre udvalg af tjenester til en lavere pris pr. megabit. 5 % af forbindelserne i EU har en gennemsnitshastighed på mindst 30 Mb/s (kun 0,5 % ligger på eller over 100 Mb/s).

Nye underholdnings- og erhvervstjenester som f.eks. højopløsnings-tv eller videokonferencefaciliteter kræver en meget hurtigere internetopkobling end den, der er almindeligt tilgængelig i Europa i dag, hvis vi skal kunne måle os med de førende lande i verden, f.eks. Sydkorea og Japan. Målene i den digitale dagsorden 2020 lyder på, at alle skal have adgang til hastigheder på mindst 30 Mb/s, og at halvdelen af alle europæiske husstande skal råde over forbindelser med en hastighed på over 100 Mb/s.

De nye statistikker viser også, at mellem juli 2009 og juli 2010 fortsatte antallet af bredbåndsforbindelser med at vokse i EU med 8 % (hvilket dog skal sammenlignes med væksten på 11 % året forinden). I juli 2010 var der omkring 128 millioner faste bredbåndsforbindelser i EU, hvoraf 9 millioner var kommet til efter juli 2009. Der findes omkring 220 millioner husstande i EU.

Nederlandene og Danmark indtager fortsat førerpositionen, når det gælder antallet af bredbåndsforbindelser (omkring 40 forbindelser pr. 100 indbyggere, hvilket svarer til, at omkring 80 % af alle husstande har adgang til bredbåndsnettet). Stigningstakten er dog faldende, eftersom disse markeder er ved at nå mætningspunktet (i førende medlemsstater såsom Finland og Sverige falder antallet af faste bredbåndsforbindelser faktisk, sikkert på grund af det mobile bredbånd).

I ni EU-lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige) ligger antallet af bredbåndsforbindelser over niveauet i USA, hvor der er 26,4 abonnenter pr. 100 indbyggere i henhold til OECD May 2010 statistics. Grækenland og Tjekkiet har gjort størst fremskridt det seneste år (målt ved vækst pr. indbygger).

Den digitale abonnentledning (DSL) er fortsat den teknologi, der hyppigst benyttes til tilslutning til bredbåndsnettet i Europa. Der findes 100 millioner sådanne ledninger, men denne teknologi begynder at vige pladsen for hurtige lysledernet og kabelnet baseret på Docsis 3.0 (en opgradering af kabelnet, der muliggør ultrahurtigt internet). "Fiber-til-hjemmet" (FTTH) voksede med 40 % mellem juli 2009 og juli 2010, men repræsenterer i dag kun 1,7 % af det samlede antal ledninger i Europa, da det kun findes i nogle få lande (bl.a. Sverige, hvor 24 % af alle bredbåndsledninger er FTTH).

Mobilt bredbånd i hastig vækst

Mobilt bredbånd (med adgang via f.eks. dongler til bærbare computere) begynder at vinde indpas i en række medlemsstater, især Finland (21,5 dedikerede bredbåndsabonnentledninger gennem usb-nøgler/datakort/dongler pr. 100 indbyggere), Østrig (16,7), Sverige (14), Danmark (13,4) og Portugal (12,1). I Europa som helhed udgør den mobile bredbåndsdækning 6 % (stigning på 45 % siden juli 2009).

Den gennemsnitlige markedsandel for de gamle etablerede teleselskaber i EU faldt en anelse til omkring 44 % (højest i Cypern, Finland og Luxembourg med henholdsvis 76 %, 68 % og 66 % og lavest i Rumænien og Det Forenede Kongerige (28 %) og i Bulgarien (32 %)). De gamle etablerede selskabers dominerende stilling på bredbåndsmarkedet (inkl. videresalg af engrosledninger) svækkes som følge af infrastrukturbaseret konkurrence (primært gennem ubundtet adgang til accesnettet, der giver tredjeparter adgang til nettet). Fuldt ubundtet adgang og delt adgang til abonnentledninger repræsenterer i dag 74,8 % af de alternative udbyderes digitale abonnentledninger (op fra 71,4 % for et år siden). Stigningen i antallet af ubundtede abonnentledninger, der ganske vist har været mindre end sidste år, sker på bekostning af videresalg, der er en slags lavinvesteringsadgang for nye markedsdeltagere, der er faldet fra 10,6 % til 8,9 % af DSL-ledninger siden 2009. Nye aktører på telemarkederne synes at have investeret gradvist, hvilket har skabt et mere konkurrencepræget bredbåndsmarked.

Den bredbåndspakke, der blev offentliggjort i september 2010, består af en kommissionshenstilling om reguleret adgang til næste generation af accesnet, der sikrer, at der er balance mellem behovet for dels at opmuntre til gennemførelse af investeringer, dels at beskytte konkurrencen (se MEMO/10/424), et forslag til afgørelse, som skal sikre frekvenser til nye og hurtigere trådløse tjenester (se MEMO/10/425) og en bredbåndsmeddelelse om fremme af nye investeringer (se MEMO/10/427).

Hele rapporten findes her.

Annex

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website