Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionen skitserer retningslinjerne for en fremadrettet fælles landbrugspolitik efter 2013

Commission Européenne - IP/10/1527   18/11/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1527

Bruxelles, den 18. november 2010

Kommissionen skitserer retningslinjerne for en fremadrettet fælles landbrugspolitik efter 2013

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort en meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder". Reformen skal sætte det europæiske landbrug i stand til at yde et mere dynamisk, konkurrencedygtigt og effektivt bidrag til Europa 2020-visionen for bæredygtig vækst, intelligent vækst og inkluderende vækst. Meddelelsen opstiller tre valgmuligheder for en kommende reform. Når disse idéer er blevet diskuteret, vil Kommissionen fremsætte formelle lovgivningsforslag medio 2011.

Ved præsentationen i dag fremhævede kommissæren for landbrug og landdistriktsudvikling, Dacian Cioloş, vigtigheden af en “grønnere, mere retfærdig og mere effektiv” fælles landbrugspolitik. Han fortsatte således: “Den fælles landbrugspolitik vedrører ikke kun landbrugerne, den angår alle EU-borgerne – som forbrugere og skatteydere. Det er derfor vigtigt, at vi udformer vores politik på en måde, som den brede offentlighed bedre kan forstå, og som gør det klart, hvilke offentlige goder landbruget bibringer samfundet som helhed. Det europæiske landbrug skal ikke blot være konkurrencedygtigt i økonomisk forstand, men også miljømæssigt.”

Kommissionen afholdt tidligere i år en offentlig debat og en stor konference om den fælles landbrugspolitiks fremtid. Et stort flertal af bidragyderne kunne udpege 3 hovedmål for den fælles landbrugspolitik:

  • bæredygtig fødevareproduktion (tilvejebringelse af sikre fødevarer i tilstrækkelige mængder inden for rammerne af den voksende globale efterspørgsel, den økonomiske krise og de langt større udsving på markederne med henblik på at bidrage til fødevaresikkerheden)

  • bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag (landbrugerne må ofte sætte miljøhensyn frem for økonomiske hensyn i første række – men omkostningerne herved godtgøres ikke af markedet)

  • bevarelse af den rumlige ligevægt og mangfoldigheden i landdistrikterne (landbruget er fortsat en vigtig økonomisk og social drivkraft i landdistrikterne og en vigtig faktor for bevarelsen af et livskraftigt landbomiljø)

I meddelelsen undersøges det, hvilke instrumenter der bedst kan bruges til at nå disse mål. Hvad de direkte betalinger angår, fremhæves betydningen af en omfordeling, omformning og bedre målretning af støtten baseret på objektive og retfærdige kriterier, som er lettere at forstå for skatteyderne. De nye støttekriterier bør både være økonomiske (de direkte betalinger fungerer som “indkomststøtte") og miljømæssige (afspejler de offentlige goder, landbrugerne leverer), og støtten skal i højere grad rettes mod aktive landbrugere. Der bør foretages en mere retfærdig fordeling af midlerne på en økonomisk og politisk acceptabel måde og med en overgangsperiode, så for voldsomme forstyrrelser undgås.

Én fremgangsmåde kunne bestå i at yde et basisindkomststøttebeløb (som kan være ensartet pr. region – men ikke en fast sats i hele EU – baseret på nye kriterier og begrænset til et vist niveau) plus en obligatorisk miljøbetaling for yderligere foranstaltninger (årligt), som går videre end de grundlæggende krydsoverensstemmelsesregler (f.eks. plantedække, sædskifte, permanente græsgange og økologisk braklægning), plus et beløb til kompensation for særlige naturforhold (defineret på EU-plan) og supplerende beløb, der betales over foranstaltningerne til landdistriktsudvikling, plus en mulighed for begrænset “koblet” betaling til særlig følsomme former for landbrug (svarende til den nuværende mulighed indført [under artikel 68] som led i sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik). En enkel, specifik støtteordning skulle øge de små landbrugeres konkurrenceevne, nedskære de administrative formaliteter og bidrage til landdistrikternes vitalitet.

Hvad markedsforanstaltningerne angår, f.eks. offentlig intervention og støtte til privat oplagring, kan der tænkes visse strømlinings- og forenklingstiltag og indførelse af nye elementer, der kan forbedre fødevarekædens funktionsmåde. Disse mekanismer hørte til den fælles landbrugspolitiks traditionelle instrumenter, men de senere reformer har forstærket EU-landbrugets markedsorientering og reduceret dem til sikkerhedsnetforanstaltninger – i en sådan grad, at de offentlige lagre nu praktisk taget er elimineret. Mens markedsforanstaltningerne tegnede sig for 92 % af landbrugsudgifterne så sent som i 1991, tegnede de sig i 2009 for kun 7 % af landbrugsbudgettet.

Politikken for landdistriktsudvikling har gjort det muligt at forbedre landbrugssektorens og landdistrikternes økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed, men der er stærke ønsker om, at hensyn til miljø, klima og innovation integreres horisontalt i alle programmerne. Der gøres opmærksom på vigtigheden af direkte salg og lokale markeder og de særlige behov, der gør sig gældende for unge landbrugere og nytilkomne. LEADER-tilgangen vil blive yderligere integreret. Som middel til at øge effektiviteten stilles der forslag om en mere resultatorienteret tilgang, eventuelt med kvantificerede mål. Som noget nyt i den kommende landdistriktspolitik bør der indføres et sæt risikohåndteringsværktøjer, så der kan tages bedre hånd om indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Værktøjerne skal kunne bruges af medlemsstaterne til at håndtere både produktions- og indkomstrisici og vil bl.a. kunne omfatte et nyt indkomststabiliseringsinstrument, der er foreneligt med WTO's grønne boks, og øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Som med de direkte betalinger bør midlerne fordeles på en ny måde ud fra objektive kriterier, uden at det medfører for voldsomme ændringer i forhold til den nuværende ordning.

Meddelelsen opstiller tre valgmuligheder for den fremtidige fælles landbrugspolitik, så den kan tage disse store udfordringer op – 1) justering af de vigtigste mangler i den fælles landbrugspolitik ved hjælp af gradvise ændringer 2) sikring af, at den fælles landbrugspolitik bliver grønnere og mere retfærdig, virkningsfuld og effektiv og 3) gradvis afskaffelse af indkomststøtte og markedsforanstaltninger og øget fokusering på miljø- og klimamål. I alle tre valgmuligheder forudser Kommissionen, at den nuværende ordning med to søjler bevares – en 1. søjle (der omfatter direkte betalinger og markedsforanstaltninger, med klart definerede regler på EU-plan) og en 2. søjle (der omfatter flerårige landdistriktsudviklingsforanstaltninger, hvor rammerne fastlægges på EU-plan, men hvor det endelige valg af ordninger overlades til medlemsstaterne eller regionerne under fælles forvaltning). Et andet element, der er fælles for alle tre valgmuligheder, er tanken om, at den fremtidige ordning med direkte betalinger ikke må baseres på historiske referenceperioder, men bør hvile på objektive kriterier. “Med den nuværende ordning er reglerne forskellige for EU-15 og EU-12, og dette kan ikke fortsætte efter 2013”, fastslog kommissær Dacian Cioloş. Der er også behov for mere objektive kriterier for tildeling af midler til udviklingen af landdistrikter.

Yderligere oplysninger:

bilag: beskrivelse af de tre valgmuligheder

websted: http://ec.europa.eu/agriculture/cap-post-2013/communication/index_en.htm

MEMO/10/587

BILAG: BESKRIVELSE AF DE TRE VALGMULIGHEDER

Direkte betalinger

Markedsforanstaltninger

Udvikling af landdistrikterne

Valg­mulighed 1

Indførelse af større retfærdighed i fordelingen af direkte betalinger mellem medlemsstaterne (den nuværende ordning med direkte betalinger ændres ikke)

Bedre risikohåndteringsværktøjer

Strømlining og forenkling af de nuværende markedsinstrumenter, hvor relevant

Bevarelse af sundhedstjekkets fingerpeg om forhøjelse af midlerne på områderne klimaændringer, vand, biodiversitet og vedvarende energi samt innovation.

Valg­mulighed 2

Indførelse af større retfærdighed i fordelingen af direkte betalinger mellem medlemsstaterne samt en gennemgribende ændring i udformningen heraf.

Direkte betalinger skal bestå af:

en grundlæggende rate, der tjener som indkomststøtte

en obligatorisk supplerende støtte til "grønnere" offentlige goder gennem enkle, generelle, årlige og ikke-kontraktlige miljøforanstaltninger i landbruget baseret på ekstraomkostningerne ved gennemførelsen af disse foranstaltninger

en supplerende betaling til kompensation for særlige naturforhold

en frivillig koblet støttekomponent til særlige sektorer og regioner1.

Indførelse af en ny ordning for små landbrugsbedrifter.

Indførelse af et loft over den grundlæggende støtterate, idet der samtidig tages hensyn til store landbrugsbedrifters bidrag til beskæftigelsen i landdistrikterne.

Strømlining og forenkling af de nuværende markedsinstrumenter, hvor relevant

Tilpasning og supplering af de eksisterende instrumenter i overensstemmelse med EU's prioriteter, med fokusering af støtten på miljø, klimaændringer og/eller omstrukturering og innovation, og med henblik på at styrke regionale/lokale initiativer.

Udbygning af de nuværende risikohåndteringsværktøjer og indførelse af et frivilligt WTO-grøn boks-foreneligt indkomststabilise­ringsinstrument til udligning af væsentlige indkomsttab.

En vis omfordeling af midler mellem medlemsstaterne baseret på objektive kriterier kan overvejes.

Valg­mulighed 3

Udfasning af direkte betalinger i deres nuværende form

Erstattes med begrænsede betalinger for miljøgoder til offentligheden og supplerende betalinger i tilfælde af særlige naturforhold

Ophævelse af alle markedsforanstaltninger, eventuelt med undtagelse af markedsforstyrrelsesklausuler, som vil kunne aktiveres i alvorlige krisetider

Foranstaltningerne skal navnlig fokuseres på klima- og miljøaspekter.

1 :

Dette vil svare til den nuværende koblede støtte, der betales i medfør af artikel 68, og andre koblede støtteforanstaltninger.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site