Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/1499

Bruxelles, den 11. november 2010

Europæisk undersøgelse viser, at offentligheden støtter ansvarlig innovation inden for biovidenskab og bioteknologi

En ny Eurobarometer-undersøgelse vedrørende biovidenskab og bioteknologi viser, at europæerne er optimistiske omkring biovidenskab. 53 % af de adspurgte regner med, at anvendelse af bioteknologi vil få en positiv effekt i fremtiden, mens kun omkring 20 % regner med, at den vil få en negativ effekt. Undersøgelsen viser også, at der er store videnshuller og peger på, at der er behov for oplysning: hovedparten af de adspurgte havde aldrig hørt om nogle af de områder, som indgik i undersøgelsen, såsom nanoteknologi (55 %), biobanker (67 %) og syntetisk biologi (83 %), og der hersker skepsis og betænkeligheder på nogle områder, bl.a. om genetisk modificerede fødevarer. Eurobarometer-undersøgelsen, som gennemførtes i februar 2010 som den syvende i rækken siden 1991, er baseret på repræsentative prøver fra 32 europæiske lande.

Kommissæren med ansvar for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, siger: "Undersøgelsen fortæller os tre ting. For det første er europæerne overvejende positive over for bioteknologi, selvom de stadig nærer en vis skepsis i forhold til visse specifikke aspekter. For det andet mener mange borgere, at de mangler grundlæggende viden om vigtige aspekter af bioteknologi, heri ligger en stor formidlingsmæssig udfordring. Jeg har til hensigt at tage udfordringen op og opfordrer kraftigt alle interessenter til at gøre det samme. For det tredje bør alle beslutninger vedrørende bioteknologi træffes på videnskabeligt grundlag og tage behørigt hensyn til etiske, sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter: vi kan ikke lade os styre af hverken følelsesmæssige reaktioner eller kortsigtede kommercielle betragtninger. Bioteknologi kan i meget høj grad bidrage til vores mål for Europa 2020 om bæredygtig udvikling, bedre sundhed og livskvalitet, og det vil derfor fortsat være et centralt forskningsområde under EU's rammeprogrammer."

Ligesom ved tidligere Eurobarometer-undersøgelser om bioteknologi blev spørgeskemaet udformet og resultaterne blev analyseret af et uafhængigt forskningsteam af eksperter inden socialvidenskab, denne gang under ledelse af London School of Economics. De konkluderer, at tendensen imod innovation ikke støder mod modstand. Europæerne går generelt ind for ansvarlig innovation, der reguleres på passende vis for at sikre ligevægten på markedet, og ønsker at blive inddraget i beslutninger om ny teknologi, når det vedrører samfundsværdier. Samtidig har der siden 2005 været voksende tillid til, at de fleste af nøgleaktørerne – læger, videnskabsfolk, EU, nationale regeringer og industrien – træffer velovervejede beslutninger om bioteknologiske spørgsmål (se tabel 9 i rapporten). Derudover har bæredygtighedsaspekter fået større betydning.

Blandt de 53 % af EU-borgerne, som har en positiv indstilling til bioteknologi (figur 2 i rapporten), er indbyggerne særlig optimistiske i følgende lande: Estland 77 %, Sverige 72 % og Finland 69 %. Østrig er den eneste medlemsstat, hvor der er flere, som mener, at bioteknologi vil få en negativ effekt, end der er optimister (41 % mod 35 %).

I hele EU er der stor tilslutning til anvendelse af biobrændstoffer. 72 % af de adspurgte støttede afgrødebaserede biobrændstoffer, og 83 % gik ind for biobrændstoffer fremstillet af ikke-spiselige råstoffer (figur 7 i rapporten).

Der var overvældende støtte til medicinsk anvendelse af bioteknologi, som der skal gælde streng lovgivning for (figur 21). 63 % af de adspurgte støttede forskning i stamceller på menneskefostre i forhold til 59 % i 2005. 69 % støttede anden stamcelleforskning på visse betingelser i forhold til 65 %, og 63 % støttede genterapi i forhold til 54 % for fem år siden. Yderligere 15-18 % kunne acceptere ovennævnte anvendelser under særlige omstændigheder. De lande, hvor flest adspurgte støttede disse anvendelser generelt, var Det Forenede Kongerige, Spanien og Danmark.

Et klart flertal af europæerne (61 % i forhold til 57 % i 2005) er generelt modstander af genmodificerede fødevarer (figur 13). De adspurgte nævner betænkeligheder angående sikkerheden, en opfattet mangel på fordele og generel mistillid. Der er dog forsigtig støtte til nye generationer af "let" anvendelse af genmodificerede teknikker ved fødevarer, f.eks. overførsel af gener fra vildæbler til spiseæbler, hvor 46 % af de adspurgte er for og 38 % imod (figur 18).

Også kloning af dyr til levnedsmidler møder stor modstand med kun 18 % for.

Analysen af denne Barometer-undersøgelse indgår i et forskningsprojekt om følsomme teknologier og etik i den europæiske offentlighed (Sensitive Technologies and European Public Ethics, STEPE), som finansieres inden for rammerne af programmet "Forholdet mellem videnskab og samfund" under EU's 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7). De synspunkter, der gives udtryk for i eksperternes rapport, står for eksperternes regning, og afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens holdning.

Rapporten, en sammenfatning af data og landespecifikke datablade kan ses på Eurobarometer-webstedet:

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb_special_en.htm#341


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website