Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Retningslinjer for at få udviklingen af vindenergi til at harmonere med biodiversitetspolitikken

Commission Européenne - IP/10/1450   29/10/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1450

Bruxelles, den 29. oktober 2010

Retningslinjer for at få udviklingen af vindenergi til at harmonere med biodiversitetspolitikken

Selv om vindenergi generelt ikke udgør en trussel mod det vilde dyre‑ og planteliv, kan vindmølleparker, hvis de er anlagt på de forkerte steder eller uhensigtsmæssigt udformet, påvirke sårbare arter og habitater i negativ retning. Derfor har Europa-Kommissionen i dag offentliggjort retningslinjer for udviklingen af vindenergi i beskyttede naturområder. Retningslinjerne gælder for Natura 2000-nettet, der er hjørnestenen i EU's biodiversitetspolitik og et vigtigt redskab til at nå EU's mål, som er at standse tabet af biodiversitet og vende udviklingen frem til 2020. Vindenergi spiller en vigtig rolle for at nå EU's mål, som er, at vedvarende energi skal tegne sig for 20 % af EU's samlede energiforbrug i 2020, og produktionen af vindenergi udelukkes ikke automatisk i Natura 2000-områder. Udviklingen heraf skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.

EU-miljøkommissær Janez Potočnik udtalte: "Disse nye retningslinjer vil skaffe medlemsstaterne og erhvervslivet klarhed om, hvordan der kan iværksættes vindenergiprojekter i overensstemmelse med Natura 2000-kravene. Der er hverken tale om at ændre lovgivningen eller politikken, kun om at fastsætte retningslinjer på grundlag af gældende ret. Vi vil sørge for, at målene for vedvarende energi bliver nået fuldt ud, samtidig med at EU-bestemmelserne om beskyttelse af arterne overholdes."

Strategisk planlægning er nøgleløsningen

Formålet med de retningslinjer, der offentliggøres i dag, er at undgå, at udviklingen af vindenergi og bevarelsen af biodiversiteten i de beskyttede Natura 2000-områder kommer i konflikt med hinanden. Der lægges stor vægt på strategisk planlægning og behovet for en omhyggelig vurdering af nye udviklingsprojekter. Retningslinjerne indeholder eksempler på bedste praksis og illustrerer, hvordan det ved udviklingen af vindenergi kan undgås at beskadige følsomme naturområder.

Strategisk planlægning af udviklingen af vindmølleparker i et stort geografisk område er et af de mest effektive midler til at mindske vindmølleparkernes påvirkning af naturen og det vilde dyre‑ og planteliv. Derved opnås der ikke blot en mere integreret udviklingsstruktur, men risikoen for, at der på senere stadier opstår vanskeligheder og forsinkelser for individuelle projekter, skulle også mindskes.

Baggrund:

Europa har sat sig det mål, at 20 % af dets energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder senest i 2020, og det er meningen, at vindenergi skal bidrage kraftigt til at nå dette mål. Vindenergi hjælper også med til væsentligt at reducere drivhusgasemissionerne og de luftforurenende emissioner ligesom forbruget af ferskvand i forbindelse med konventionel elektricitetsproduktion i EU. Produktionen af vindenergi er vokset hurtigt i de seneste ti år og tegnede sig i 2009 for ca. 4,8 % af EU's samlede elforbrug. Denne andel forventes mindst at tredobles i 2020.

Natura 2000 er et økologisk EU-net, der omfatter næsten 26 000 områder i de 27 EU-medlemsstater, og som blev etableret ved habitatdirektivet i 1992 og tegner sig for næsten 18 % af EU's landareal. Formålet med nettet er at sørge for, at områder med stor biodiversitet bevares og udnyttes bæredygtigt, og at sikre, at Europas mest værdifulde og truede arter og habitater overlever på lang sigt. Natura 2000 er ikke et system bestående af naturreservater i snæver forstand, hvor al menneskelig aktivitet er udelukket. Selv om nettet helt sikkert kommer til at omfatte naturreservater, vil størstedelen af jorden nok fortsat være privatejet, og der vil blive lagt vægt på at sørge for, at forvaltningen fremover bliver både økologisk og økonomisk bæredygtig.

Yderligere oplysninger

Retningslinjer for vindenergi og Natura 2000

http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/management/guidance_en.htm

EU's natur‑ og biodiversitetspolitik

http://ec.europa.eu/environment/nature/index_en.htm

EU's vindenergipolitik

http://ec.europa.eu/energy/renewables/wind_energy/wind_energy_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site