Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kommissionen har planer om en ny EU-ramme for krisestyring i finanssektoren

European Commission - IP/10/1353   20/10/2010

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1353

Bruxelles, den 20. oktober 2010

Kommissionen har planer om en ny EU-ramme for krisestyring i finanssektoren

Krisen har klart vist, at når én bank får problemer, kan problemerne sprede sig til hele finanssektoren og ikke kun inden for et enkelt lands grænser. Krisen har også vist, at der ikke var etableret systemer til styring af finansinstitutioner med problemer. Der findes kun meget få regler om, hvilke foranstaltninger myndighederne skal træffe i tilfælde af en bankkrise. Derfor enedes G20 om, at det er nødvendigt med regler om kriseforebyggelse og krisestyring. Som reaktion har Europa-Kommissionen i dag præsenteret sine planer om en EU-ramme for krisestyring i finanssektoren. Dermed er vejen banet for ny lovgivning i foråret 2011, som vil skabe et omfattende regelsæt for krisestyring for banker og investeringsselskaber.

Michel Barnier, kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtalte: "Vi skal først og fremmest forsøge at undgå en finanskrise i fremtiden. Derfor er vores indsats for at styrke banksektoren og for at skabe et virkeligt regelsæt for tilsyn så vigtig. Men også i fremtiden vil banker stå over for problemer. De kan endda krakke, og det skal de have lov til. Det er nødvendigt, at vi sikrer, at de kan krakke, uden at de trækker hele det finansielle system med sig i faldet, og uden at vi risikerer, at det er skatteyderne, der kommer til at betale udgifterne. Ingen banker bør være "for store til at gå ned" eller for indbyrdes forbundne til at gå konkurs. Derfor har vi behov for et præcist regelsæt, der sikrer, at myndighederne i hele EU fuldt ud er parate til at håndtere nødstedte banker og eventuelle bankkrak på en velordnet måde. Det er det, der er formålet med de planer, vi fremlægger i dag".

I Kommissionens meddelelse gøres der rede for hovedelementerne i Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, som den vil fremsætte næste år. De er resultatet en omfattende høringsproces gennem de seneste måneder (se IP/09/1549). Den umiddelbare prioritering er at etablere effektive krisestyringsordninger i alle EU-landene, men meddelelsen indeholder også en køreplan med en mere langsigtet indfaldsvinkel til nogle af de store udfordringer, der skal klares for at sikre en smidig krisehåndtering.

Det nye regelsæt, der beskrives i meddelelsen, bliver vidtfavnende og har til formål at give myndighederne nogle fælles og effektive værktøjer og beføjelser til at tackle bankkriser på et så tidligt tidspunkt som muligt, samtidig med at man undgår udgifter for skatteyderne. Værktøjskassen kommer til at omfatte følgende:

  • Forberedende og forebyggende foranstaltninger, f.eks. et krav til institutioner og myndigheder om at udarbejde genopretningsplaner (dvs. at kunne håndtere alvorlige problemer, som en bank står over for) og afviklingsplaner for at sikre relevant planlægning med henblik på finansielt stress eller krak (de såkaldte livstestamenter).

  • Beføjelser til at gribe ind tidligt for at imødegå problemer, inden de bliver alvorlige, f.eks. beføjelser til tilsynsmyndighederne til at kræve udskiftning af ledelsen eller til at kræve, at en institution iværksætter en genopretningsplan eller skaffer sig af med aktiviteter eller forretningsområder, som udgør en overdreven risiko for soliditeten.

  • Afviklingsredskaber, f.eks. beføjelser med henblik på at lade en bank eller et selskab, der er nødlidende, overtage af en sund institution eller med henblik på at overføre alle forretningerne til en midlertidig brobank, som kan gøre det muligt for myndighederne at sikre videreførelse af væsentlige serviceydelser og styre konkursen på en velordnet måde.

Ingen enheder bør være "for store til at gå ned". Det overordnede formål skal være at sikre, at en bank kan krakke, uden at det går ud over den finansielle stabilitet som helhed. Det betyder, at banker kan blive afviklet på måder, der minimerer risiciene for "smittespredning", og som sikrer videreførelse af væsentlige finansielle serviceydelser, herunder kontohavernes fortsatte adgang til deres konti. Regelsættet bør fungere som et troværdigt alternativ til de dyre bankredninger, vi har set i de sidste par år.

I Europa er der samtidig den komplikation, at mange banker driver virksomhed i hele Europa, mens der ikke findes noget system, der tager hånd i hanke med de grænseoverskridende konsekvenser af et sådant bankkrak, der berører hele Europa. Så en af de vigtigste udfordringer bliver at etablere effektive ordninger, som sikrer, at myndighederne samordner og samarbejder i så stort omfang som muligt for at minimere eventuelle skadelige virkninger af et grænseoverskridende bankkrak. Kommissionen foreslår, at der som en videreudvikling af de eksisterende tilsynskollegier (grupper af nationale tilsynsmyndigheder) oprettes afviklingskollegier (hvor tilsynsmyndigheder og nationale myndigheder med ansvar for afvikling mødes) med henblik på kriseforberedelse og –styring. Kommissionen vil endvidere foreslå, at de nye europæiske tilsynsmyndigheder (se MEMO/10/434), især Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, får en koordinerings- og støttefunktion i krisesituationer, uden at det berører EU-landenes finanspolitiske ansvar.

Som allerede nævnt i Kommissionens meddelelse om bankafviklingsfonde fra maj 2010 vil Kommissionen også foreslå, at der etableres nationale fonde (se IP/10/610) på grundlag af bidrag, som bankerne skal betale, til finansiering af omkostningerne ved fremtidige afviklingsforanstaltninger og for at sikre, at en afvikling er en troværdig løsningsmodel for en bank. Som situationen er nu, er moralsk hasard vidt udbredt i hele systemet, da der ikke findes noget alternativ til redningsaktioner fra statens side. Fælles finansieringsmekanismer, der ikke anvender skatteyderbetalte midler, burde styrke samarbejdet på tværs af grænserne og lette en fremsynet planlægning af, hvordan udgifterne til afvikling af en grænseoverskridende institution skal fordeles.

Endelig indeholder meddelelsen en køreplan for foranstaltninger, som man på længere vil tage fat på med henblik på at udforme et mere integreret regelsæt for krisestyring, som navnlig er bedre egnet til at håndtere integrerede europæiske bankkoncerner (dvs. banker, der driver virksomhed på europæisk plan). I en rapport, som kommer i slutningen af 2012, agter Kommissionen at undersøge behovet for yderligere harmonisering af ordninger for bankers insolvens, og den vil, samtidig med at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed tages op til revision i 2014, vurdere, hvordan man bedst kan opnå et mere integreret regelsæt for afvikling af grænseoverskridende koncerner.

Baggrund

Finanskrisen har tydelig illustreret, at der er behov for mere robuste krisestyringsordninger på nationalt plan og for at etablere ordninger, som bedre kan håndtere grænseoverskridende bankkrak. Under krisen har der været en række højt profilerede bankkrak (Fortis, Lehman Brothers, islandske banker, Anglo Irish Bank), som har afsløret alvorlige mangler i de eksisterende ordninger. Da der ikke findes mekanismer til en velordnet likvidation, har EU-landene ikke haft andet valg end at betale for at redde deres banksektor. Statsstøtte til bankerne har beløbet sig til 13 % af BNP. Kommissionen har allerede udsendt to tidligere meddelelser om, hvordan man kommer videre på dette område (se IP/09/1549 og IP/10/610).

Se også MEMO/10/506.

Yderligere oplysninger findes på:

http://ec.europa.eu/internal_market/bank/crisis_management/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website