Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen vedtager en strategi til at sikre overholdelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder

Commission Européenne - IP/10/1348   19/10/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1348

Bruxelles, den 19. oktober 2010

Europa-Kommissionen vedtager en strategi til at sikre overholdelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder

Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en strategi for at sikre, at EU’s charter om grundlæggende rettigheder - der siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har været bindende - bliver gennemført effektivt. Kommissionen vil kontrollere, at alle EU-love er i overensstemmelse med chartret på hvert eneste stadium af lovgivningsprocessen - fra begyndelsen under det forberedende arbejde i Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af udkast til love og siden ved deres anvendelse i EU’s medlemsstater. Kommissionen vil informere borgerne om, hvornår den kan gribe ind i forbindelse med spørgsmål om grundlæggende rettigheder og vil offentliggøre en årsberetning om chartrets anvendelse for at føre tilsyn med, hvilke fremskridt der er gjort. Kommissionen efterkommer derved en opfordring fra Europa-Parlamentet.

"Chartret afspejler vores fælles værdier og forfatningsmæssige arv" udtaler næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. "Chartret bør være et kompas for alle EU’s politikområder. Europa-Kommissionen og navnlig dens generaldirektorat for retlige anliggender vil udvise den yderste påpasselighed for at sikre, at chartret følges i alle forslag til EU-lovgivning, i alle ændringer, der foretages af Rådet og Europa-Parlamentet, og af medlemsstaterne, når de implementerer EU-lovgivningen. Den strategi, Kommissionen har vedtaget i dag, er et vigtigt skridt mod at skabe en EU-bevidsthed om grundlæggende rettigheder".

Med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten (den 1. december 2009) blev EU’s charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende for EU’s institutioner og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. I chartret er der nedfældet alle de rettigheder, man finder i den europæiske menneskerettighedskonvention samt andre rettigheder og principper, der følger af EU-medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, EU-Domstolens retspraksis og andre internationale instrumenter. Chartret er en meget moderne kodificering og omfatter en "tredje generation" af grundlæggende rettigheder, såsom databeskyttelse, sikring af bioetik og åbenhed i forvaltningen.

I strategien redegør Kommissionen for, hvilke skridt den kan tage for at sikre, at EU opfører sig eksemplarisk med hensyn til grundlæggende rettigheder og for at forbedre offentlighedens forståelse af beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i Europa gennem:

1. Sikring af, at EU er hævet over al kritik med hensyn til at sikre de grundlæggende rettigheder

  • Alle forslag til EU-lovgivning skal være i overensstemmelse med chartret. Kommissionen vil derfor gøre en øget indsats for at analysere, hvilke konsekvenser nye forslag til lovgivning kan have for de grundlæggende rettigheder. Ud fra en "tjekliste" for grundlæggende rettigheder vil Kommissionens tjenestegrene undersøge, hvilke grundlæggende rettigheder, der kunne blive berørt af et forslag, og systematisk vurdere, hvilke konsekvenser hver politisk løsning, der er under overvejelse, kan få for rettighederne.

  • Under lovgivningsprocessen og herunder også i forbindelse med de sidste kompromiser i Europa-Parlamentet og Rådet vil Kommissionen samarbejde med de to lovgivere om at sikre, at EU-retten er i overensstemmelse med chartret. Kommissionen vil indlede en interinstitutionel dialog for at fastlægge en metode, der skal anvendes, når ændringsforslag giver anledning til tvivl om foreneligheden med de grundlæggende rettigheder.

  • EU-medlemsstaterne er allerede bundet af de grundlæggende rettigheder, der er sikret i deres nationale forfatninger, men når de gennemfører EU-retten, skal de også overholde grundlæggende rettigheder. Kommissionen vil bringe alle de midler, den har, i anvendelse, og vil herunder om nødvendigt også indlede traktatbrudssager, for at sikre, at EU-retten implementeres i overensstemmelse med chartret.

2. Bedre informationen til borgerne

  • Borgerne bør vide, hvor de kan henvende sig for at få bistand i tilfælde af overtrædelse af grundlæggende rettigheder. De vil få adgang til oplysninger om retsmidler i alle medlemsstaterne gennem Kommissionens ny e-Justiceportal i 2011.

  • Kommissionen vil redegøre for, hvornår den kan gribe ind på foranledning af klager angående grundlæggende rettigheder, og hvornår den ikke kan, fordi de falder uden for de områder, hvor EU har kompetence. Chartret giver ikke Kommissionen en generel beføjelse til at gribe ind på området for grundlæggende rettigheder. Den kan kun gribe ind, når sagen drejer sig om EU-ret (f.eks. når der vedtages EU-lovgivning, eller når en national foranstaltning anvender EU-retten på en måde, der er uforenelig med chartret). Medlemsstaterne har deres egne systemer til at beskytte grundlæggende rettigheder gennem nationale forfatninger og domstole; chartret er ikke nogen erstatning for medlemsstaternes systemer. Det tilkommer derfor først og fremmest de nationale domstole at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes.

3. Overvågning af fremskridtene

  • Kommissionen vil udarbejde en årsberetning om anvendelsen af chartret. Beretningen vil redegøre for, hvilke fremskridt der er gjort på de områder, hvor EU har beføjelser. Den vil vise, hvordan der er blevet taget hensyn til chartret i konkrete sager (som f.eks. når der fremsættes forslag til ny lovgivning). Den vil give anledning til en gang om året at udveksle synspunkter med Europa-Parlamentet og Rådet, og bidrage til bedre information til borgerne.

Baggrund

Formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen afgav under mødet i Det Europæiske Råd i Nice den 7. december 2000 en højtidelig erklæring om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dengang havde det ingen juridisk bindende virkning. I artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten, bestemmes det nu, at chartret er retligt bindende og har samme juridiske værdi som traktaterne. Det betyder navnlig, at EU-lovgivning, der er i strid med grundlæggende rettigheder, som beskyttes i chartret, kan annulleres af Den Europæiske Unions Domstol. Det står også i traktaten, at chartrets bestemmelser ikke på nogen måde udvider Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne. I chartrets artikel 51 står der, at "bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten."

For første gang afgav medlemmerne af kommissærkollegiet i maj i år en højtidelig erklæring om, at de ville overholde såvel chartret som traktaterne (IP/10/487).

Yderligere oplysninger

  • Meddelelsen fra i dag kan ses på hjemmesiden "Justice Directorate-General Newsroom":

http://ec.europa.eu/justice/news/intro/news_intro_en.htm

  • Hjemmesiden for næstformand Viviane Reding, EU-kommissær for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/reding/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site