Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/10/1199

Bruxelles, den 29. september 2010

EU's økonomiske styring: Kommissionen fremlægger en omfattende pakke lovgivningsforanstaltninger

Europa-Kommissionen vedtog i dag en lovgivningspakke, som indebærer den mest omfattende styrkelse af den økonomiske styring i EU og i euroområdet, siden Den Økonomiske og Monetære Union blev lanceret. Målet er at opnå en bredere og nøjere overvågning af finanspolitikkerne og få gennemført makroøkonomiske politikker og strukturreformer på baggrund af svaghederne i den gældende lovgivning. Der er forudset nye håndhævelsesmekanismer for de medlemsstater, som ikke opfylder de fastlagte krav. Inden for rammerne af "det europæiske halvår" for samordning af de økonomiske politikker, der for nylig blev aftalt, vil alle de reviderede og nye overvågningsprocedurer blive samlet i en omfattende og effektiv ramme for den økonomiske politik.

De forslag, der blev forelagt i dag, er den konkrete udmøntning af Kommissionens nylige meddelelser om økonomisk styring af 12. maj og 30. juni (se IP/10/561 og IP/10/859) i lovgivningsmæssige forslag. Efter et intenst forberedende arbejde og samråd med en lang række interesseparter, herunder Taskforcen om Økonomisk Styring, der ledes af formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, understreger disse forslag til politikker, at Kommissionen er fast besluttet på at arbejde omhyggeligt videre på de nødvendige reformer.

Alle disse reformer er i overensstemmelse med Lissabontraktaten og skal sikre, at EU og euroområdet opnår en mere effektiv samordning af de økonomiske politikker. Det skulle give EU og euroområdet den nødvendige kapacitet og styrke til at føre sunde økonomiske politikker, der på sin side bidrager til en mere holdbar vækst og jobskabelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Lovgivningspakken består af seks retsakter: fire forslag vedrører finanspolitiske spørgsmål, herunder en gennemgribende reform af stabilitets- og vækstpagten, mens to nye forordninger skal sikre, at de makroøkonomiske ubalancer, der er ved at opstå i EU og euroområdet, opdages og håndteres effektivt.

For medlemsstaterne i euroområdet betyder ændringerne, at håndhævelsesmekanismerne bliver mere effektive, og at skønsbeføjelserne begrænses i forbindelse med anvendelsen af sanktioner. Med andre ord vil stabilitets- og vækstpagten blive mere "regelbaseret", og sanktioner vil være den normale konsekvens, som lande, der ikke overholder deres forpligtelser, kan forvente.

1) En forordning, der ændrer de forskrifter, som understøtter den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (forordning 1466/97)

Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten skal sikre, at EU-medlemsstaterne fører forsigtige finanspolitikker i økonomiske opgangstider for at opbygge de nødvendige reserver til økonomiske nedgangstider. For at bryde med den hidtidige efterladenhed i økonomiske opgangstider vil overvågningen af de offentlige finanser blive baseret på det nye koncept forsigtig finanspolitik, som skal sikre konvergensen hen imod målet på mellemlang sigt. Kommissionen kan rette en advarsel til medlemsstaterne i euroområdet i tilfælde af en væsentlig afvigelse fra en forsigtig finanspolitik.

2) En forordning, der ændrer de forskrifter, som understøtter den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten (forordning 1467/97)

Den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten skal forhindre alvorlige fejl i budgetpolitikkerne. Forordningen ændres, således at gældsudviklingen følges nøjere og vejer lige så tungt som udviklingen i underskud, hvad angår afgørelser i tilknytning til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De medlemsstater, der har en gæld på over 60 % af BNP, bør tage skridt til at nedbringe den tilstrækkeligt hurtigt, hvilket defineres som en nedbringelse på 1/20 af den forskel i forhold til tærsklen på 60 %, der er registreret i de seneste tre år.

3) En forordning om en effektiv styrkelse af budgetovervågningen i euroområdet

Ændringerne af både den forebyggende og den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten bakkes op af et nyt sæt graduerede finansielle sanktioner for medlemsstaterne i euroområdet. Hvad angår den forebyggende del, vil væsentlige afvigelser fra en forsigtig finanspolitik føre til, at der skal deponeres et rentebærende beløb. For den korrigerende dels vedkommende vil der skulle deponeres et ikke-rentebærende beløb, som beløber sig til 0,2 % af BNP, hvis der vedtages en afgørelse om, at et land har et uforholdsmæssigt stort underskud. Denne deponering konverteres til en bod, hvis det pågældende land ikke efterkommer henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud.

For at sikre håndhævelsen af disse sanktioner er der forudset en "omvendt afstemningsmekanisme": det betyder, at Kommissionens forslag om en sanktion anses for at være vedtaget, medmindre Rådet forkaster det med kvalificeret flertal. De renter, der påløber deponeringerne og boden, vil blive fordelt mellem de medlemsstater i euroområdet, som hverken har uforholdsmæssigt store underskud eller uforholdsmæssigt store ubalancer.

Ændringerne er udformet således, at de vil lette den endelige overgang til et håndhævelsessystem i forbindelse med EU-budgettet, som er beskrevet i Kommissionens meddelelse af 30. juni.

4) Et nyt direktiv om kravene til medlemsstaternes budgetramme

Eftersom finanspolitikkerne er decentraliserede, er det væsentligt, at målene i stabilitets- og vækstpagten afspejles i de nationale budgetrammer, dvs. det sæt elementer, der udgør grundlaget for den nationale finanspolitiske forvaltning (regnskabssystemer, statistikker, fremskrivningsmetoder, finanspolitiske regler, budgetprocedurer og finanspolitiske forbindelser med andre enheder som f.eks. lokale eller regionale myndigheder). Direktivet fastlægger en række minimumskrav, som medlemsstaterne skal overholde.

5) En ny forordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er et nyt element i EU's økonomiske overvågning. Den omfatter en regelmæssig vurdering af de risici, der er knyttet til ubalancerne, på grundlag af en resultattavle med økonomiske indikatorer. På dette grundlag kan Kommissionen lancere tilbundsgående undersøgelser for de medlemsstater, der er i risikogruppen, således at de underliggende problemer identificeres. Hvad angår de medlemsstater, hvor der er alvorlige ubalancer eller ubalancer, som udgør en risiko for ØMU'ens funktion, kan Rådet vedtage henstillinger og indlede en "procedure i forbindelse med uforholdsmæssige store ubalancer".

En medlemsstat, der er omfattet af en sådan procedure, vil skulle forelægge en korrigerende handlingsplan, som vil blive nøje undersøgt af Rådet, der så fastlægger en frist for de korrigerende foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i euroområdet gentagne gange ikke træffer korrigerende foranstaltninger, risikerer den sanktioner (se næste punkt).

6) En forordning om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet

Ligesom det er tilfældet på det finanspolitiske område, vil en medlemsstat i euroområdet, som gentagne gange ikke reagerer på Rådets henstillinger om at rette op på de uforholdsmæssigt store ubalancer inden for rammerne af proceduren for disse ubalancer, skulle betale en årlig bod svarende til 0,1 % af dens BNP. Boden kan kun standses af en afstemning med kvalificeret flertal ("omvendt afstemning", se ovenfor), hvor kun euroområdets medlemsstater stemmer.

Vejen frem

Disse forslag vil blive undersøgt af Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Kommissionen opfordrer alle parter til at samarbejde om en hurtig vedtagelse af forslagene.

Se også:

MEMO/10/454 og MEMO/10/455

samt

http://ec.europa.eu/economy_finance/articles/eu_economic_situation/2010-09-eu_economic_governance_proposals_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website