Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionen vedtager et ændret forslag til fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede i EU.

Commission Européenne - IP/10/1141   17/09/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1141

Bruxelles, den 17. september 2010

Kommissionen vedtager et ændret forslag til fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede i EU.

Europa‑Kommissionen vedtog i dag et ændret forslag til forbedring af det nuværende program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i EU. Det bygger på et forslag fra 2008, der tillod opkøb på markedet som supplement til de tilgængelige interventionslagre. Medlemsstaterne vælger, hvilke fødevarer der skal uddeles, og der vedtages planer for fødevareuddelingen for en treårig periode. Fødevarerne skal fortsat distribueres i samarbejde med velgørende organisationer og lokale sociale tjenester. Flere end 13 millioner europæiske borgere drager hvert år fordel af programmet. Det ændrede forslag indeholder stabile og mere fordelagtige nationale medfinansieringssatser og fastsætter et årligt loft for EU's bidrag på 500 mio. EUR. Der foretages desuden en række andre ændringer af det oprindelige forslag fra 2008, og det tilpasses Lissabontraktaten. Forslaget blev ikke vedtaget af Rådet i 2008 på trods af Europa‑Parlamentets positive holdning.

"Programmet for de socialt dårligst stillede er en meget konkret måde at hjælpe nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund. Flere millioner europæere har problemer med at skaffe adgang til fødevarer, og forslaget er en del af vores mål om at skabe en fælles landbrugspolitik med en stærk forbindelse mellem forbrugerne og produktionen", sagde kommissæren for landbrug og udvikling af landdistrikter, Dacian Cioloş." Vi må ikke glemme, at den fælles landbrugspolitik skal komme alle samfundslag og ikke kun landbrugerne til gode."

Ordningen blev oprindeligt udformet i 1987 til at fordele landbrugets overskudsproduktion ("interventionslagre") til mennesker, der har brug for hjælp. Ordningen blev ændret midt i 1990'erne for at gøre det muligt under visse omstændigheder at supplere interventionslagrene med opkøb på markedet.

Indførelsen af medfinansiering vil bidrage til at forbedre planlægningen og forvaltningen af midlerne og give medlemsstaterne mulighed for at tage et større ansvar for programmet. For at lette medlemsstaternes deltagelse indeholder det ændrede forslag mere fordelagtige medfinansieringssatser (25 % og 10 % for medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden, mod 50 % og 25 % efter indslusningsperioden i det tidligere forslag). For yderligere at øge effektiviteten og sikre kontinuiteten skal der udarbejdes en treårig distributionsplan.

Varetyperne skal ikke længere begrænses til interventionsvarer. For eksempel kan frugt, grøntsager og madolie nu også for første gang uddeles. Fremover udvælger de nationale myndigheder fødevarerne på grundlag af ernæringsmæssige kriterier, og de distribueres som tidligere i samarbejde med partnere i civilsamfundet.

Fødevarerne stammer enten fra interventionslagre eller fra markedet, men der tages først og fremmest fra interventionslagre, hvis sådanne findes. Europa‑Parlamentet har foreslået, at medlemsstaterne med det ændrede forslag får mulighed for at give forrang til fødevareprodukter med oprindelse i EU. Fødevarerne uddeles gratis eller til en pris, som ikke overstiger de udpegede organisationers distributionsomkostninger.

Medlemsstaterne kan frit vælge, om de ønsker at deltage i programmet. På nuværende tidspunkt deltager 19 medlemsstater. Hjælpen gives typisk til en bred vifte af mennesker, der lever i fattigdom, herunder vanskeligt stillede familier, ældre mennesker med utilstrækkelige midler, hjemløse, handicappede, udsatte børn, fattige med arbejde, vandrende arbejdstagere og asylansøgere.

Som det også er tilfældet med den nuværende ordning, udvælger de medlemsstater, der ønsker at deltage i programmet, organisationer, normalt velgørenhedsorganisationer eller lokale sociale tjenester, til at uddele fødevarerne. I modsætning til tidligere, da programmeringen skete på årsbasis, skal medlemsstaterne nu redegøre for behovet over en treårig periode og indsende deres ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse hermed. Kommissionen tildeler budgettet hvert år, for at der kan foretages justeringer, hvis forholdene skulle ændre sig i løbet af programperioden.

Selv om EU gennemsnitligt set har en af verdens højeste levestandarder, kan nogle mennesker ikke skaffe sig nok at spise. Det skønnes, at ca. 43 millioner mennesker i EU trues af fødevarefattigdom, dvs. at de ikke har råd til et måltid med kød, kylling eller fisk hver anden dag.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site