Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kriminalitet på tværs af grænserne – Kommissionen afgiver udtalelse om medlemsstaternes forslag om udveksling af bevismateriale

Commission Européenne - IP/10/1067   24/08/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1067

Bruxelles, den 24. august 2010

Kriminalitet på tværs af grænserne – Kommissionen afgiver udtalelse om medlemsstaternes forslag om udveksling af bevismateriale

En efterforsker, der forsøger at skaffe bevismateriale i et andet EU-land, er afhængig af et 50 år gammelt regelmønster. Den pågældende er nødt til at anvende forskellige formularer og procedurer for at opnå forskelligt bevismateriale. Myndighederne på tværs af grænserne kan vælge at ignorere anmodningen eller sætte deres egen frist for at efterkomme den. Europa-Kommissionen vedtog i dag en udtalelse om et forslag fra syv EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien, Sverige og Østrig) til en europæisk efterforskningskendelse ‑ et system, der skal gøre retsmyndighedernes arbejde med at indhente bevismateriale vedrørende tværnationale straffesager (eller efterforskninger) lettere. Forslaget vil sætte myndighederne i stand til at anmode deres modparter om at efterforske, udveksle og indsamle bevismateriale. Hvis svenske efterforskere f.eks. er på sporet af kriminelle, som har søgt tilflugt i Spanien, kan de anmode sine kolleger om at foretage en husransagelse. I den udtalelse, som Kommissionen i dag har offentliggjort, erkendes merværdien af at erstatte det nuværende fragmenterede system af efterforskningsforanstaltninger med ét enkelt regelsæt. Det bemærkes også, at der er behov for klare og detaljerede regler, der er fuldt forenelige med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Disse foranstaltninger vil omfatte minimumsstandarder for indsamling af bevismateriale, således at der ikke kan herske tvivl om, at retten vil antage det, samt høje standarder for databeskyttelse af følsomme oplysninger.

Næstformand og EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, Viviane Reding sagde, at for effektivt at tage fat på problemet med kriminalitet på tværs af grænserne, har de nationale myndigheder behov for klare og ubureaukratiske regler, så de kan samarbejde, og at en efterforsker, der er på sporet af en international ring af kriminelle eller nogen, der har begået voldtægt i flere lande, ikke bør bruge sin tid på at udfylde en række formularer. Hun fortsatte med at sige, at vi samtidig må være påpasselige med at indføre de korrekte proceduremæssige garantier, der sikrer overholdelsen af de grundlæggende rettigheder for de personer, der er omfattet af efterforskningerne, navnlig mistænkte, for hvem der endnu ikke er bevis for, at de er skyldige. Hun tilføjede, at det at få retsmyndighederne til at arbejde sammen i fuld gensidig tillid både er vanskeligt og vigtigt, og at Kommissionen allerede har fremlagt forslag med henblik på at forbedre mistænktes rettigheder i hele EU og øge tilliden til de forskellige nationale retssystemer.

Hun sluttede af med at sige, at Kommissionen vil følge debatten om den europæiske efterforskningskendelse, og at den er parat til under forhandlingerne herom og senere i forbindelse med anvendelsen i praksis af dette EU-instrument at hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at deres forslag respekterer EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Kommissionen vedtog i dag en analyse af et forslag vedrørende udveksling af bevismateriale – uden standarder for dets antagelighed – som syv EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien, Sverige og Østrig) fremsatte den 21. maj 2010. Det Forenede Kongerige har meddelt, at det også ønsker at deltage i det foreslåede direktiv.

Kommissionen bemærkede, at EU-medlemsstaternes forslag til et enklere, ensartet system giver en række fordele – hvis det ledsages af passende standarder for proceduremæssige garantier og grundlæggende rettigheder. Efterforskere kan bruge én standardformular til direkte at anmode om alle slags bevismateriale fra deres modparter: lige fra at udveksle vidneudsagn til at iværksætte husransagelser. Dette vil også hjælpe ofre, således at de undgår flere gange at skulle fortælle, hvad de har været ude for, eller undgår at rejse til en retskreds ved at afgive deres udsagn via video.

Myndighederne vil kun kunne nægte at anerkende eller fuldbyrde kendelser under et begrænset antal omstændigheder, f.eks. hvis der er tale om nationale sikkerhedshensyn.

Kommissionen bemærkede dog, at myndighederne vil tøve med at bruge bevismateriale såsom bankdata, telefonaflytninger eller dna uden først at have tillid til, hvordan dette materiale er indhentet. Det er derfor nødvendigt, at forslaget ledsages af fælles minimumsstandarder for indsamling af bevismateriale i hele EU for derved at sikre, at det kan antages i retten og respekterer de grundlæggende rettigheder og retten til en retfærdig rettergang. Alle udvekslinger af data skal overholde EU's databeskyttelsesregler.

Alle 27 EU-medlemsstater vil nu forhandle om det endelige forslag, som Europa-Parlamentet derefter vil stemme om inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure. Kommissionen vil derefter beslutte, om der er behov for særskilte forslag, navnlig vedrørende indhentning af bevismateriale og dets antagelighed. Alle forslag til EU-regler skal overholde EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Baggrund

I medfør af den europæiske bevissikringskendelse, der blev opnået enighed om i december 2008, vil bestemte efterforskere kunne anmode hinanden om at dele eksisterende bevismateriale, men ikke at indsamle nyt bevismateriale. Der er imidlertid aldrig blevet udstedt sådanne kendelser, hvilket skal ses i lyset af, at der i 2008 blev udstedt 14 000 europæiske arrestordrer, fordi reglerne om den europæiske bevissikringskendelse kun er i kraft i én medlemsstat (Danmark).

I december 2009 godkendte EU-landenes ledere Stockholmprogrammet. Kommissionen omsatte de politiske mål heri til en handlingsplan for 2010-2014 (IP/10/447)).

Eksisterende aftaler danner kun grundlag for, at retsmyndighederne bistår hinanden, men ikke at de anerkender hinandens afgørelser. Europarådet vedtog i 1959 konventionen om gensidig retshjælp. I medfør af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af 29. maj 2000 sigtede Ministerrådet mod at fremme et spontant samarbejde mellem rets-, politi- og toldmyndigheder.

For yderligere oplysninger:

Kommissionens udtalelse om forslag til direktiv om en europæisk efterforskningskendelse kan ses på:

http://ec.europa.eu/justice/news/intro/news_intro_en.htm

Selve forslaget til direktiv kan ses på:

http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/10/st09/st09288-ad01.en10.pdf

Websted for Viviane Reding, næstformand og EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/reding/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site