Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen opfordrer 14 EU-medlems­stater til at sikre, at kriminalitet på tværs af grænserne ikke kan betale sig

Commission Européenne - IP/10/1063   23/08/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/10/1063

Bruxelles, den 23. august 2010

Europa-Kommissionen opfordrer 14 EU-medlems­stater til at sikre, at kriminalitet på tværs af grænserne ikke kan betale sig

I sidste måned konfiskerede de italienske myndigheder aktiver til en værdi af 60 mio. EUR, som tilhørte mafiaen. I Det Forenede Kongerige konfiskerede myndighederne 92,3 mio. £ fra en international ring af kriminelle med formuegoder i Dubai. Konfiskationerne omfattede kun en brøkdel af de kriminelles samlede aktiver, som i dag let kan overføres på tværs af grænserne. Det er grunden til, at de EU-regler, der har været gældende siden 2006 (Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA), giver medlemsstaterne mulighed for at få konfiskeret kriminelles aktiver i udlandet. En rapport, som Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag, viser imidlertid, at halvdelen af EU-landene endnu ikke har gennemført disse regler. Det betyder, at de aktiver – uanset om der er tale om formuegoder, hvidvaskede penge eller stjålne biler – som en kriminel organisation retsforfølges for i Frankrig, er sikre i f.eks. Slovakiet eller Bulgarien. EU-reglerne bør gøre det muligt for retsmyndighederne at anmode deres modparter i andre medlemsstater om at fuldbyrde afgørelser om konfiskation, men i dagens rapport fremhæves det, at problemerne med manglende gennemførelse af reglerne og bureaukrati, som ofte afspejler manglende tillid til andre landes retssystemer, stadig gør det svært at konfiskere aktiver fra kriminel virksomhed.

Næstformand Viviane Reding, der er EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab udtalte, at i økonomiske krisetider er det uheldigt, at EU-medlemsstaterne lader kriminelles aktiver, der er milliarder af EUR værd, slippe gennem nettet, og at det sker, selv om regeringerne enedes om konfiskationsforanstaltninger for fire år siden. Hun fortsatte med at sige, at mange medlemsstaters manglende vilje til at efterkomme Rådets ramme­afgørelser, som de alle har accepteret, endnu engang gør det klart, hvorfor der i EU's område med retfærdighed var brug for Lissabontraktaten. Hun tilføjede, at vi fremover er nødt til at have klarere regler, sikre en mere ensartet anvendelse og håndhævelse af disse og – frem for alt – skabe indbyrdes tillid mellem retssystemerne. Indtil da opfordrede hun medlemsstaterne til at indføre regler til bekæmpelse af kriminalitet, således at retsmyndighederne kan arbejde sammen og effektivt konfiskere kriminelles ulovligt opnåede fortjenester.

Kriminelle drager fordel af de åbne grænser i EU ved at fragte stjålne aktiver eller ulovlige varer over grænserne. Konfiskation udgør et værdifuldt redskab til at stoppe denne praksis.

I henhold til EU-reglerne kan et EU-land sende en afgørelse om konfiskation til et andet land, hvor den person, der er omfattet af afgørelsen, bor eller har formuegoder eller indtægter. Det andet land gennemfører direkte konfiskationen i henhold til sine egne nationale regler uden yderligere formaliteter.

Dagens rapport viser imidlertid, at pr. februar 2010 havde kun 13 ud af 27 EU-lande indført disse regler. Selv om fristen for gennemførelsen af foranstaltninger var den 24. november 2008, har syv lande meddelt Kommissionen, at lovgivningsproceduren er undervejs, mens syv andre ingen oplysninger har indsendt (se bilaget).

De 13 medlemsstater, der har indført regler, anvender dem allerede til at bekæmpe kriminalitet. Retsmyndighederne i Nederlandene har f.eks., siden reglerne trådte i kraft, sendt 121 afgørelser om konfiskation til deres modparter i hele EU. Afgørelserne vedrørte aktiver til en samlet værdi af næsten 20 mio. EUR.

Retssamarbejdet begrænses af den manglende tillid til, at retssystemerne er retfærdige

I de nuværende EU-regler nævnes de begrænsede omstændigheder, hvorunder medlemsstaterne kan nægte at fuldbyrde en afgørelse om konfiskation, f.eks. overtrædelse af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (når en person retsforfølges to gange for den samme forbrydelse) eller det forhold, at der går meget lang tid mellem gerningstidspunktet og den endelige domfældelse. Dagens rapport viser imidlertid, at alle lande med undtagelse af tre (Irland, Portugal og Nederlandene1) har tilføjet yderligere årsager til at nægte at fuldbyrde andre landes afgørelser om konfiskation. Det begrænser virkningerne af et instrument, der havde til formål at gøre det muligt for myndighederne straks at anerkende de andres afgørelser.

I dagens rapport fra Kommissionen advares der også om, at selv om der er indført regler, anerkendes afgørelser om konfiskation stadig ikke automatisk som følge af en række retlige formaliteter såsom offentlige høringer, som er blevet tilføjet i de nationale regler i fire lande (Tjekkiet, Polen, Rumænien og Slovenien).

I marts sagde EU-kommissær Viviane Reding, der er ansvarlig for retlige anliggender, at der er behov for gensidig tillid, således at retsmyndighederne anerkender hinandens afgørelser (SPEECH/10/89). Kommissionen har derfor prioriteret at indføre fælles minimumsstandarder – der begynder med ret til tolkning og oversættelse for mistænkte kriminelle (træder allerede i kraft til efteråret ‑ IP/10/746) og en meddelelse om rettigheder (forslag fremsat den 20. juli 2010 – IP/10/989).

Baggrund

Den 6. oktober 2006 enedes EU-medlemsstaterne om Rådets rammeafgørelse (2006/783/RIA) med henblik på anerkendelse og øjeblikkelig fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation fra kompetente myndigheder i andre EU-lande.

Inden Lissabontraktaten trådte i kraft, blev EU's regler på retsområdet vedtaget inden for rammerne af den såkaldte "tredje søjle" som "rammeafgørelser", som var bindende for medlemsstaterne, hvad angår resultaterne, men gav de nationale myndigheder mulighed for selv at vælge, hvilken form reglerne skulle have, og hvilke metoder der skulle anvendes. Det medførte indbyrdes tilnærmede regler, som i praksis kunne variere meget på tværs af EU. I en overgangsperiode frem til 2014 kan Kommissionen ikke træffe retlige foranstaltninger for at sikre, at medlems-staterne sætter disse regler i kraft, således som den kan på andre politikområder. Indtil da vil den fortsat overvåge og aktivt støtte en effektiv gennemførelse og overholdelse af reglerne i medlemsstaterne.

Webstedet "Justice and Home Affairs Newsroom":

http://ec.europa.eu/justice/news/intro/news_intro_en.htm

Websted for Viviane Reding, næstformand og EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/reding/index_en.htm

ANNEX

Notification of implementation of Council Framework Decision 2006/783/JHA90 as of February 2010

Country

State of play

Extra grounds for refusal

Austria

Full implementation

Yes

Belgium

Implementation in process

Bulgaria

No notification

Cyprus

Implementation in process

Czech Republic

Full implementation

Yes

Denmark

Full implementation

Yes

Estonia

No notification

Finland

Full implementation

Yes

France

Implementation in process

Germany

Full implementation

Yes

Greece

Implementation in process

Hungary

Full implementation

Yes

Ireland

Full implementation

No

Italy

Implementation in process

Latvia

Full implementation

Yes

Lithuania

Implementation in process

Luxembourg

No notification

Malta

No notification

The Netherlands

Full implementation

No

Poland

Full implementation

Yes

Portugal

Full implementation

No

Romania

Full implementation

Yes

Slovakia

No notification

Slovenia

Full implementation

Yes

Spain

Implementation in process

Sweden

No notification

United Kingdom

No notification

1 :

Det skal bemærkes, at den rapport, der blev vedtaget i dag, blev færdigudarbejdet i februar 2010, og at Nederlandene indførte nationale gennemførelsesbestemmelser i april 2010. Som følge heraf anføres det i rapporten, at Irland og Portugal er de eneste to lande, der ikke har indført yderligere årsager til at nægte at fuldbyrde en afgørelse om konfiskation.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site