Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/09/92

Bruxelles, den 22. januar 2009

Et mere attraktivt europæisk forskningsrum, men stagnerende F&U-intensitet i EU: der er ikke tid til at slække på indsatsen nu!

Rapporten med nøgletal om videnskab, teknologi og konkurrenceevne for 2008, der offentliggøres i dag, indeholder i år for første gang en oversigt over, hvilke fremskridt der er sket i perioden 2000–2006, både hvad angår investering i forskning og udvikling (F&U) i EU og med hensyn til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Det fremgår, at antallet af forskere i Europa er stigende, og at EU i højere grad tiltrækker forskere udefra og private investeringer i F&U fra USA. Men F&U-intensiteten (dvs. F&U-udgifterne målt i % af BNP) i EU-27 er stagneret på 1,84 %, og dette underminerer EU's ambition om at blive et konkurrencedygtigt videnbaseret samfund i verdensklasse. På trods af, at mange medlemsstater har øget investeringerne i forskning og forbedret deres forskningssystemers effektivitet, er EU stadig langt fra Lissabonmålet om, at 3 % af BNP skal investeres i F&U. Et fortsat lavt F&U-investeringsniveau i den private sektor, der hænger sammen med, at der er færre højteknologivirksomheder end i USA, begrænser EU's fremskridt. 2008-resultattavlen for innovation, der også offentliggøres i dag, indeholder detaljerede oplysninger om, hvordan EU klarer sig, når det gælder innovation. Begge rapporter viser klart, at EU er nødt til at skabe forandring i den private sektors struktur, sætte yderligere skub i innovationen og sørge for, at F&U-resultaterne udnyttes bedre.

I en kommentar til disse rapporter erklærede Janez Potočnik, EU's kommissær for videnskab og forskning, og Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen med ansvar for erhvervs- og virksomhedspolitik: "Krisetider er ikke det rette øjeblik at slå bremsen i for investeringer i forskning og innovation. Disse investeringer er altafgørende, hvis Europa skal komme stærkere ud af den økonomiske krise, og hvis vi vil løfte de udfordringer, der følger med klimaændringerne og globaliseringen. EU har mange aktiver, først og fremmest et europæisk forskningsrum med stigende tiltrækningskraft og resultater på innovationsfronten, der bliver bedre og bedre. Men der er stadig områder, hvor vi halter bagefter, især det lave investeringsniveau i private sektor. Kommissionens tiltag for at effektivisere forskningen i EU, stimulere innovationen og udvikle højteknologimarkederne vil bringe EU på rette spor".

De vigtigste konklusioner af 2008-rapporten om videnskab, teknologi og konkurrenceevne:

1. Forskning er et afgørende aktiv i konkurrencen i en globaliseret verden.

Der er vokset nye vigtige aktører frem inden for videnskab og teknologi (V&T), især i Asien. Viden bliver mere og mere lige fordelt på verdensplan, og EU tegner sig nu for en andel på mindre end 25 %. Det europæiske forskningsrum skal være mere attraktivt, åbent og konkurrencedygtigt på verdensplan.

2. Den samlede F&U-intensitet i EU er stagnerende, men dette dækker over forskelle mellem de enkelte lande.

Samtlige EU-medlemsstater har øget udgifterne til F&U i perioden 2000-2006, hvilket viser deres engagement i Lissabonstrategien. Men bruttonationalproduktet oplevede samme vækstrate i denne periode, og det betyder, at F&U-intensiteten har holdt sig uændret på ca.1,84 % siden 2005[1]. Mellem 2000 og 2006 har 17 medlemsstater – især dem, der haltede bagefter gennemsnittet – øget deres F&U-intensitet, mens 10 medlemsstater, der repræsenterer 47 % af EU's BNP, har oplevet en faldende F&U-intensitet. I Japan er F&U-intensiteten steget fra 3,04 % til 3,39 % og i Korea fra 2,39 % til 3,23 %, mens Kina haler hurtigt ind på resten med et fremskridt fra 0,90 % til 1,42 %.

3. Investeringsniveauet i den private sektor er stadig for lavt.

Hovedårsagen til kløften mellem EU's og dets konkurrenters F&U-intensitet er at finde i den private sektors F&U-finansiering. I EU faldt denne del af investeringerne i perioden 2000-2005, mens den steg væsentligt i USA, Japan og Kina. Dette skyldes hovedsagelig, at den forskningskrævende højteknologisektor er mindre i EU. For at vi kan få opbygget en videnintensiv økonomi, skal der strukturelle ændringer til i form af højere F&U-intensitet i de enkelte sektorer og en udvidelse af højteknologisektorens andel af EU-økonomien. Dette kræver rammebetingelser, der fremmer udviklingen af hurtigtvoksende højteknologiske små og mellemstore virksomheder, udviklingen af innovationsvenlige markeder i Europa og billigere adgang til EU-dækkende patentering.

4. Topforskning: et stigende antal forskere, men fortsat ringere udnyttelse af forskningsresultaterne end konkurrenterne.

Antallet af forskere er vokset dobbelt så hurtigt i EU som i USA og Japan siden 2000. Dog udgør forskerne stadig en lavere andel af arbejdsstyrken end i disse lande. Hvad angår forskningens gennemslagskraft, er EU fortsat verdens største producent af videnskabelig viden (målt i publikationer), men bidrager mindre end USA til publikationer med stor gennemslagskraft.

5. Øget tiltrækningskraft for udenlandske investeringer og V&T-medarbejdere.

EU har tiltrukket en stigende andel af de private F&U-investeringer fra USA trods Asiens voksende rolle som ny F&U-lokalitet. I 2005 anbragte amerikanske virksomheder 62,5 % af deres F&U-investeringer i EU og kun 3,3 % i Kina. EU har også tiltrukket et stigende antal V&T-medarbejdere fra tredjelande.

Yderligere oplysninger:

Rapporten med nøgletal om videnskab, teknologi og konkurrenceevne for 2008:

http://ec.europa.eu/research/era/

Rapporten om resultattavlen for innovation, 2008:

http://www.proinno-europe.eu/metrics

Se også MEMO/09/19 + IP/09/112 + MEMO/09/18


[1] Foreløbigt tal for 2007: 1,83 %


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website