Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/09/625

Bruxelles, den 23. april 2009

EU styrker bånd til naboerne og fortsætter reformstøtten

Europa-Kommission gør i sin årlige statusrapport rede for de konkrete reformresultater, som landene i den europæiske naboskabspolitik har nået i 2008, og kortlægger de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats. I et politisk oplæg om gennemførelsen af ENP fremlagt i dag giver Kommissionen en oversigt over udviklingen i 12 ENP-lande. Endvidere beskrives virkningerne af finanskrisen for dem, og der stilles forslag til, hvordan EU på forskellig måde kan bidrage til genopretningsprocessen. På trods af den vanskelige situation i 2008 præget af politiske og økonomiske udfordringer og et generelt langsommere tempo i reformbestræbelserne, navnlig for god regeringsskik, er der opnået mange resultater i partnerlandene på centrale samarbejdsområder, såsom meget tættere politiske kontakter, øget samhandel, større samarbejde inden for forskning og innovation, større mobilitet for de unge osv. Båndene er også blevet styrket gennem to nye regionale rammetiltag, som supplerer de differentierede bilaterale forbindelser: Middelhavsunionen og Østpartnerskabet. Det politiske oplæg er ledsaget af individuelle landerapporter for lande med en ENP-handlingsplan[1] og en sektorspecifik statusrapport.

”2008 viste klart, hvor stor betydning Den Europæiske Naboskabspolitik har. Den økonomiske og finansielle krise, voldelige konflikter i naboskabet og politisk ustabilitet er alle elementer, der indvirker på EU-borgernes sikkerhed og velfærd. Det er derfor fortsat af afgørende betydning for EU at yde håndgribelig, målrettet og troværdig støtte til vore naboer for at skabe større afkast i form af gensidig sikkerhed og velfærd”, udtalte Benita Ferrero-Waldner, Kommissær med ansvar for eksterne forbindelser og EU’s naboskabspolitik.

På trods af en generelt vanskelig kontekst (global økonomisk og finansiel krise, konflikt mellem Rusland og Georgien i august 2008, Israels angreb på Gaza i december 2008/januar 2009) blev EU’s forbindelser med nabolandene yderligere intensiveret i 2008. EU's partnerlande har vist fremskridt i reformen af deres økonomier og moderniseringsbestræbelserne, der skal skabe bedre muligheder for deres samfund.

Benita Ferrero-Waldner tilføjede: ”På trods af den vanskelige internationale situation i 2008 har naboskabspolitikken fortsat ført til resultater og er sågar blevet udbygget med to nye tiltag: Middelhavsunionen og Østpartnerskabet. Vore partnere har gjort store fremskridt på centrale områder, så som samhandel, beskatning og bedre erhvervsmiljø, men bør gøre væsentligt mere ved navnlig de politiske reformer, god regeringsskik og menneskerettigheder. ENP vil derfor fortsat tjene som EU’s instrument til fremme af reformer i de nærmeste nabolande.

Styrket politisk samarbejde

  • Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine tilsluttede sig langt de fleste af de FUSP-erklæringer, som de blev opfordret til at tilslutte sig, hvormed de sammen med EU talte med én stemme i internationale anliggender.
  • Europa-Kommissionen deltog i tilrettelæggelsen af en donorkonference for palæstinenserne (med tilsagn om 440 mio. EUR i 2008) og støtter den politiske stabilisering og nationale genforening (valgreform) i Libanon.
  • EU spillede en afgørende rolle i indgåelsen af våbenhvilen i Georgien under den væbnede konflikt med Rusland, støttede landets territoriale integritet, sendte hurtigt EU-observatører i felten, ydede øjeblikkelig humanitær bistand til internt fordrevne personer og sponsorerede Genève-forhandlingerne med henblik på en løsning af konflikten. EU deltog i tilrettelæggelsen af en international donorkonference for Georgien og gav tilsagn for indtil 500 mio. EUR for perioden 2008-2010).

Økonomisk integration og samhandel blev fremmet

  • Ukraine tiltrådte Verdenshandelsesorganisationen og forhandler nu med EU om en bred og global frihandelsaftale inden for rammerne af den nye associeringsaftale (den første af sin art med de østlige naboer).
  • Undersøgelser af muligheden for fremtidige brede og globale frihandelsaftaler med Georgien og Armenien er tilendebragt.
  • Handelsforhandlinger om landbrugs- og fiskerivarer blev tilendebragt med Egypten, Israel og er i gang med Marokko og Tunesien. Der blev indledt forhandlinger om liberalisering af handelen med tjenesteydelser og etableringsret med Egypten, Marokko og Tunesien.
  • EU er ENP-landenes vigtigste samhandelspartner. Eksporten til EU steg i 2008 med tocifrede beløb for så vidt angår Egypten, Jordan, Libanon og Ukraine.

Lempelse af visumregler og bekæmpelse af ulovlig indvandring

  • Aftaler om lempelse af visumregler og tilbagetagelse indgået med Ukraine og Moldova trådte i kraft den 1. januar 2008.
  • I oktober 2008 indledtes en dialog med Ukraine om indførelse af visumfrihed som et langsigtet perspektiv. Dialogen med Georgien blev styrket med henblik på at indgå aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse samt indlede et mobilitetspartnerskab for at lette lovlig indvandring og samtidig bekæmpe ulovlig indvandring. Et sådant mobilitetspartnerskab blev indledt med Moldova medio 2008.
  • Den politiske dialog og det sikkerhedspolitiske samarbejde om bekæmpelse af ulovlig indvandring med Marokko blev udbygget.
  • Tunesien forbedrede sit udstyr og sin infrastruktur for at styrke grænsekontrollen og landet indførte nye biometriske pas, men den ulovlige indvandring fra Tunesien steg dog betydeligt i 2008.

Retligt samarbejde

  • Betingelserne for uddannelsen af palæstinensiske dommere og anklagere blev forbedret gennem oprettelsen af det EU-finansierede palæstinensiske institut for retsuddannelse. I Libanon blev der udarbejdet særlig uddannelse for dommere, advokater og retsfuldmægtige.
  • Kommissionen forsynede det palæstinensiske civile politi med køretøjer, hvilket bidrog til større effektivitet.
  • Georgien fremviste betydelige fremskridt i bekæmpelsen af korruption, forbedrede detentionsforhold og bekæmpelsen af tortur og dårlig behandling.
  • Ny lovgivning i Armenien om flygtning og asyl sigter på en tilnærmelse til EU’s og internationale standarder.

Energisamarbejdet trådte ind i en ny fase

  • Der blev indledt forhandlinger om Moldovas og Ukraines tiltrædelse til energifællesskabstraktaten, som omfatter tilsagn om gradvis konvergens med EU’s regler for det indre marked for energi.
  • EU’s finansiering er af afgørende betydning for Ukraines atomenergisikkerhed, da den bidrager til forbedring af reaktorerne af den sovjetiske type. EU støtter fortsat Armenien finansielt ved at sikre overholdelse af minimumsstandarderne for sikkerheden på atomkraftværket i Medzamor.
  • EU undertegnede et aftalememorandum om samarbejde inden for energisektoren med Egypten – en stor energiproducent. Aserbajdsjan er en strategisk partner for EU vedrørende olie- og gasressourcer fra det kaspiske område, både som producent og som transitland.
  • Israel og Den Palæstinensiske Myndighed og Europa-Kommissionen genoptog det trilaterale energisamarbejde ”Solar for Peace” og Den Palæstinensiske Myndighed udviklede planer for et solenergianlæg i Jericho.
  • Middelhavsunionen tilsluttede sig på topmødet den 13. juli 2008 solenergiplanen for Middelhavet som et prioriteret initiativ inden for rammerne af Barcelonaprocessen.

Transportforbindelser styrket

  • Lufttransportaftalen med Marokko har siden 2007 ført til en stigning i trafikken på 17 % hidtil med oprettelsen af 52 nye tilslutningspunkter og 12 nye luftfartsselskaber på markedet. Hermed er billetpriserne blevet billigere og turister har fået et større udvalg, hvilket bidrager til at udbygge turismeerhvervene og forbedre beskæftigelsen. Forhandlinger om en lignende aftale blev indledt med Ukraine og forventes snarligt indledt med Georgien.
  • Der blev undertegnet horisontale luftfartsaftaler med Armenien, Israel og Jordan og indledt forhandlinger om Euro-Middelhavsluftfartsaftaler med de sidste to lande.
  • I det sydlige Kaukasien blev renoveringen af jernbanen mellem Yerevan og Tblisi (Armenien-Georgien) iværksat.
  • Finansielle bidrag fra investeringsfaciliteten under naboskabspolitikken støtter projekter som: et sporvognsprojekt i Rabat og vejbyggeri i landdistrikter i Marokko, modernisering af Chisinaus lufthavn og et landevejsrenoveringsprojekt i Moldova.

og derudover...

  • EU-støtte til NGO og lokale myndigheder i Egypten, Georgien, Jordan, det besatte palæstinensiske område, Tunesien og Ukraine.
  • Finansiel støtte til reformen af uddannelsessystemet i Marokko sigter på at mindske graden af analfabetisme (for at nå ned på 38 % af befolkningen, hovedsageligt for kvinder).
  • Kvinders forhold og deres rettigheder blev forbedret i Jordan, Tunesien og Egypten.
  • EU's støtte gjorde det muligt at indføre obligatorisk sygesikring i Marokko, hvilket også er et afgørende element i reformen af sundhedssektoren i Moldova.
  • Forbedringen af vandforsyningen i Jordan finansieret af EU sigter på at hjælpe de irakiske flygtninge i Zarqaregionen.
  • EU's civilbeskyttelsesordning blev mobiliseret i 2008 for at hjælpe Georgien som følge af krigen med Rusland og for at hjælpe Ukraine og Moldova i forbindelse med de tragiske oversvømmelser.
  • Israel (associeret medlem), Egypten, Jordan og Marokko især deltog med stor succes i de første indkaldelser af bud under det 7. rammeprogram for forskning.
  • Der var en betydelig stigning i antallet af frivillige unge fra ENP-landene i tjeneste under EU-programmet "Aktive unge" (+87,5 %) samt en markant stigning i udvekslingen af unge og ungdomsarbejdere (+23 %).

På grundlag af Barcelonaprocessen har Middelhavsunionen pustet nyt liv i Europas forbindelser til naboerne i syd. Europa-Kommissionen har ligeledes foreslået et ambitiøst østpartnerskab med Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine, med en omfattende og vidtrækkende dagsorden for en udbygning af EU's bånd til disse lande.

EU's støtte til ENP-partnerlandene blev ligeledes forøget i 2008. Der blev givet tilsagn om 1,71 mia. EUR sammenholdt med 1,67 mia. EUR i 2007.

Tilgængelige dokumenter:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik i 2008 (Bruxelles den 23. april 2009) og individuelle landerapporter for Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Moldova, det besatte palæstinensiske område, Tunesien og Ukraine samt sektorspecifikke statusrapporter findes på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/world/enp/documents_en.htm

Memo med en oversigt over situationen i hvert enkelt land findes på følgende adresse:
Armenien MEMO/09/182
Aserbajdsjan MEMO/09/183
Egypten MEMO/09/179
Georgien MEMO/09/184
Israel MEMO/09/185
Jordan MEMO/09/186
Libanon MEMO/09/187
Marokko MEMO/09/188
Moldova MEMO/09/180
Det besatte palæstinensiske område MEMO/09/181
Tunesien MEMO/09/178
Ukraine MEMO/09/189

Yderligere oplysninger om den europæiske naboskabspolitik finde på følgende adresse: http://ec.europa.eu/world/enp/index_en.htm


[1] Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Republikken Moldova, det besatte palæstinensiske område, Tunesien og Ukraine.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website