Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/09/1903

Bruxelles, den 10. december 2009

Internetdomænet ".eu" kan nu bruges på alle EU-sprog

Fra og med i dag kan EU's borgere, erhvervsliv og organisationer registrere .eu-webstednavne med skrifttegn fra alle EU's 23 officielle sprog. Det betyder, at man ved registrering af navne f.eks. kan bruge græske eller kyrilliske navne som www. διαδίκτυο.eu eller www.роуминг.eu . Dette er muligt takket være de nye EU-regler, som Kommissionen vedtog i juni 2009 ( IP/09/1044).

"Internationaliserede domænenavne under .eu, som er vores topdomæneniveau for EU, er et stort skridt hen imod et virkeligt globalt og samtidig lokalt internet. Mange internetbrugere vil komme fra lande, hvor de fleste sprog ikke bygger på det latinske "a" til "z"-alfabet, og de vil naturligt nok gerne bruge deres egne skrifttegn," sagde Viviane Reding, der er EU-kommissær for informationssamfundet. "Lanceringen af internationale domænenavne under .eu vil i endnu højere grad opfylde behovene i et flersproget og multikulturelt Europa."

Internationaliserede domænenavne (IDN) er  internetdomænenavne, som indeholder andre tegn end de 26 bogstaver i det latinske "a" til "z"-alfabet, tallene "0" til "9" og tegnet "-". Hidtil kunne man ved registrering af domænenavne under .eu kun bruge dette begrænsede tegnsæt, men nu kan der bruges en lang række forskellige tegn, som benyttes i de forskellige officielle EU-sprog.

Kommissionen besluttede, at EU-topdomæneniveauet .eu skulle kunne indeholde skrifttegn fra alle de officielle EU-sprog ( IP/09/1044 ). Dette gøres muligt ved hjælp af internationaliserede domænenavne. Det vil nu være muligt at registrere navne under ".eu" med brug af skrifttegn som f.eks. "à", "ą", "ä", "ψ" eller "д". Borgere, virksomheder og organisationer i EU vil kunne registrere domænenavne skrevet med andre skrifttegn end de latinske, hvilket er meget vigtigt for sprog såsom græsk og bulgarsk. Også de, som taler spansk og baskisk, kan registrere navne med "ñ", mens fransk-, portugisisk- og katalansktalende mennesker kan bruge "ç".

Flersprogetheden har været et meget vigtigt aspekt af .eu, siden der i 2006 blev åbnet for registreringer. I forskrifterne er det f.eks. fastsat, at registreringen af .eu-domænenavne og meddelelse af beslutninger om registrering bør kunne foretages på alle EU's officielle sprog. Det fastlægges også, at der skal kunne registreres domænenavne med alle de officielle sprogs alfabetiske skrifttegn.

Næste skridt

Fra og med i dag vil navne, der registreres under .eu-topdomæneniveauet, nyde fordel af internationaliserede domænenavne. I navnet europa.eu er ".eu" f.eks. topdomæneniveauet, mens "europa" er det navn, der er registreret under topdomæneniveauet.


Kommissionen arbejder også på hurtigst muligt at få indført varianter af det internationaliserede topdomænenavn for .eu (f.eks. "eu" med græske eller kyrilliske skrifttegn). Kommissær Viviane Reding underrettede den administrerende direktør for ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), Rod Beckstrom, om Kommissionens planer på Internet Governance Forum i november ( IP/09/1717 ). Når ICANN godkender internationale topdomænenavne for .eu, vil de personer i EU, som ønsker at registrere et navn, kunne registrere en hel webadresse med deres egne skrifttegn (dvs. både "europa" og ".eu").

Baggrund

.eu er EU's topdomæneniveau, der er oprettet af EU, men drives af den private nonprofitorganisation EURid . Dette konsortium af belgiske, tjekkiske, italienske, svenske og slovenske registreringskontorer startede driften af .eu i 2005.

Hidtil er der registreret mere end 3 millioner .eu-domænenavne ( IP/09/536 ).

Flere oplysninger:

MEMO/08/218

 


Annex

Ten largest top level domains by number of registered domain names (as of 30 September 2009)

TLD

Number of
registered domains

.com

82 467 859

.de

13 077 091

.cn

12 545 589

.net

12 477 730

.org

7 840 201

.uk

7 826 095

.info

5 282 857

.nl

3 523 290

.eu (*)

2 991 205

.biz

2 370 874

Source: EURid

 

Number of .eu domains by country (as of 30 September 2009)

Country

Number of .eu domains

Austria

76 846

Belgium

91 334

Bulgaria

10 420

Cyprus

52 795

Czech Republic

87 382

Denmark

38 166

Estonia

8 146

Finland

15 389

France

267 678

Germany

922 344

Greece

26 231

Hungary

29 822

Ireland

50 311

Italy

164 049

Latvia

5 599

Lithuania

9 499

Luxembourg

26 929

Malta

3 759

Netherlands

417 892

Poland

163 465

Portugal

11 986

Romania

20 003

Slovakia

19 849

Slovenia

6 605

Spain

71 529

Sweden

75 452

United Kingdom

309 766

Source: EURid

 

 

Growth of .eu domains 2007-2009 by country of residence of registrants

Country

Growth of .eu domains
2007-2009*

Austria

+ 17 %

Belgium

+  9 %

Bulgaria

+ 87 %

Cyprus

- 42 %

Czech Republic

+ 49 %

Denmark

-  8 %

Estonia

+ 35 %

Finland

+ 20 %

France

+ 39 %

Germany

+ 7 %

Greece

+ 28 %

Hungary

+ 36 %

Ireland

+ 82 %

Italy

+ 20 %

Latvia

- 23 %

Lithuania

+ 73 %

Luxembourg

+ 87 %

Malta

- 81 %

Netherlands

+ 15 %

Poland

+ 60 %

Portugal

+  9 %

Romania

+ 41%

Slovakia

+ 56 %

Slovenia

+ 44 %

Spain

+ 17 %

Sweden

- 21 %

United Kingdom

- 18 %

EU

+ 10 %

 

*from 31.12.2007 to 30.09.2009.

Source: EURid

 


Side Bar