Navigation path

Left navigation

Additional tools

EU's kampagne for sunde spisevaner, "Smagsbanden", fortsætter

European Commission - IP/09/1878   04/12/2009

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/09/ 1878

Bruxelles, den 4. december 2009

EU's kampagne for sunde spisevaner, "Smagsbanden", fortsætter

EU's kampagnebus for sunde spisevaner, "Smagsbanden", har besøgt 173 europæiske skoler og medbragt spørgelege og spil for at lære børnene om vigtigheden af at spise sundt. Cirka 17 000 børn deltog i kampagnen, som foregik til slutningen af november, og de lærte noget om de sundhedsmæssige fordele ved frugt, grøntsager og mejeriprodukter. Tusindvis af andre kan lære fra Smagsbandens interaktive websted, som nu er midtpunktet for kampagnen "Spis det, drik det, rør dig".

Kampagnen, som blev indledt af kommiss ær Mariann Fischer Boel den 28. september (se IP/09/1366), har besøgt Belgien, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Irland, Estland, Litauen og Polen. Aktiviteterne var målrettet de 8-12-årige og omfattede en indføring i vigtigheden af sunde spisevaner efterfulgt af lege og en præsentation af Smagsbandens websted. Tilbagemeldingerne har været meget positive, og skolerne har kaldt begivenheden interessant, lærerig og interaktiv.

Selvom kampagnen og legene er slut for i år, er der fuld fart over webstedet. Smagsbandens figurer i form af animerede oprørske frugter, grøntsager og mejeriprodukter fortæller historier for at nå ud til et ungt publikum med budskabet: spis sundt og ha' det godt senere. Samtidig foregår der en skattejagt, som udlover præmier til de heldige vindere.

Yderligere oplysninger:

Smagsbande-kampagnen:

http://ec.europa.eu/agriculture/tasty-bunch/

Skattejagt:

http://ec.europa.eu/agriculture/tasty-bunch/treasure-hunt/index_da.htm

Ajourført pressemateriale offentliggøres på:

http://ec.europa.eu/agriculture/tasty-bunch/press-corner/index_da.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website