Navigation path

Left navigation

Additional tools

Efterårsprognose for 2009-2011: gradvis opsving i EU's økonomi i sigte

European Commission - IP/09/1663   03/11/2009

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/09/ 1663

Bruxelles, den 3. november 2009

Efterårsprognose for 2009-2011: gradvis opsving i EU's økonomi i sigte

Ifølge Kommissionens efterårsprognose kommer EU's økonomi ud af recessionen i andet halvår af 2009, selv om BNP for året som helhed fortsat forventes at falde med ca. 4 %. Der forventes et gradvis opsving, idet prognoserne viser, at BNP vil stige med ¾ % i 2010 og med ca. 1½ % i 2011. Den stigende økonomiske aktivitet, der forventes på kort sigt, skyldes, at de ydre forhold og finansielle vilkår er blevet bedre, og at der er truffet betydelige finans- og pengepolitiske foranstaltninger. På længere sigt er der dog en række faktorer, som forventes at få en dæmpende virkning på den private efterspørgsel og dermed også at bremse opsvinget noget. Situationen på arbejdsmarkedet vil fortsat være vanskelig, idet arbejdsløsheden forventes at vokse til 10¼ % i EU. Det offentlige underskud forventes også at stige – til 7½ % af BNP i 2010 – inden det igen vil falde lidt i 2011 i takt med, at der kommer gang i økonomien igen og overgangsforanstaltningerne gradvis udfases.

" EU's økonomi er på vej ud af recessionen. Det skyldes i høj grad de ambitiøse foranstaltninger, som regeringer, centralbanker og EU har truffet, og som ikke blot har forhindret en systemisk nedsmeltning, men også kickstartet opsvinget. Der venter dog fortsat mange udfordringer forude. For at fastholde dynamikken og støtte et bæredygtigt opsving er det bydende nødvendigt, at vi gennemfører de annoncerede foranstaltninger fuldt ud og bliver helt færdige med at sanere banksektoren. Vi skal også begynde at rette blikket lidt mere mod økonomien på mellemlang sigt og overveje, hvordan vi bedst kan afhjælpe de negative virkninger, som krisen har haft på arbejdsmarkeder, offentlige finanser og potentiel vækst," sagde Joaquín Almunia, kommissær for økonomiske og monetære anliggender.

Efter den dybeste, længste og mest omfattende recession i EU's økonomiske historie er vendepunktet nu kommet. I de seneste måneder er den økonomiske situation og de finansielle vilkår blevet markant forbedret, hvilket især skyldes, at der er blevet truffet hidtil usete skatte- og pengepolitiske foranstaltninger. En række finansielle indikatorer er nu tilbage på det niveau, de havde før krisen, og tilliden til økonomien er voksende. Udsigterne for global vækst og handel er også bedre, især i økonomierne på vækstmarkederne. På baggrund af denne udvikling og med en gunstig lagerjustering forventes væksten i BNP i EU og euroområdet igen at blive positiv i årets sidste seks måneder.

Gradvis opsving i sigte

De forbedrede udsigter i EU og andre steder på kort sigt skyldes i et vist omfang midlertidige faktorer. Efterhånden som virkningen af disse tager af i løbet af 2010, vil der ske en afmatning i den globale økonomiske aktivitet. Derfor forventes der i prognoseperioden kun en gradvis stigning i EU's eksport. Den indenlandske efterspørgsel vil også komme til at opleve en række begrænsninger. På grund af ringe kapacitetsudnyttelse, relativt dårlige efterspørgselsudsigter, afdæmpet rentabilitetsstigning og fortsat moderat kreditvækst forventes investeringerne først at komme i gang igen i 2011. Selv om privatforbruget viste sig at være en stabiliserende faktor under recessionen, vil husholdningerne begrænse deres udgifter i den kommende tid, fordi de igen skal have skabt balance i regnskabet, og fordi arbejdsmarkedsudsigterne ikke er særligt gode. En yderligere dæmpende faktor er finanskrisens forventede negative indvirkning på det potentielle output. Efter det første opsving forventes væksten i BNP i EU og euroområdet således at tage noget af, inden den igen begynder at tage til fra anden halvdel af 2010 og frem.

Arbejdsmarkedet og de offentlige finanser under pres

Selv om arbejdsmarkedet i EU har været mere modstandsdygtigt over for recessionen end forventet (hovedsageligt på grund af kortsigtede politiske foranstaltninger, tidligere reformer og uudnyttet arbejdskraft i visse lande), forventes det, at antallet af arbejdspladser, der nedlægges de kommende kvartaler, vil stige. Beskæftigelsen forventes at falde med ca. 2¼ % i år og med yderligere ca. 1¼ % i 2010. Der kan forventes en gradvis stabilisering mod slutningen af 2010 og ind i 2011 i takt med, at opsvinget slår igennem.

De offentlige finanser er også blevet hårdt ramt. Det offentlige underskud i EU forventes at blive tredoblet i år (så det stiger til næsten 7 % af BNP fra 2¼ % af BNP i 2008), og i 2010 forventes det at stige yderligere, så det kommer op ca. 7½ % af BNP. Denne forværring skyldes i et vist omfang virkningen af de automatiske stabilisatorer og de diskretionære foranstaltninger, der er truffet for at støtte økonomien, men afspejler samtidigt også et større fald end sædvanligt i indtægterne som følge af tilbageslaget. Det forventes, at underskuddet falder en anelse til lige under 7 % af BNP i 2011 i takt med, at den økonomiske aktivitet tager til, og de midlertidige foranstaltninger udløber. Gældskvoten må dog forventes fortsat at stige.

Fortsat moderat inflation

Det forventes, at inflationen i EU og euroområdet vil stige lidt fra det nuværende lave niveau, men at den dog fortsat forbliver afdæmpet i prognoseperioden. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) forventes at stige lige godt 1 % i 2010 og ca. 1½ % i 2011 i begge områder. Samtidig med, at stigende varepriser sandsynligvis vil presse inflationen i vejret, burde den markante svækkelse af økonomien og den langsomme stigning i lønningerne have en dæmpende virkning.

Fortsat stor usikkerhed

Udsigterne for EU's økonomi nu, hvor den er på vej ud af recessionen, er yderst usikre, og der er en række ikke ubetydelige risici, som dog generelt opvejer hinanden. Opsvinget kan blive større end forventet, hvis de politiske foranstaltninger viser sig at være mere effektive end beregnet til at genskabe et sundt grundlag for den finansielle sektor og skabe større tillid, eller hvis der indtræffer en mere markant stigning i den globale efterspørgsel. På den anden side kan det ikke udelukkes, at virkningerne af det svage arbejdsmarked og den ringe investeringslyst bliver større end forventet. Hvis banksektoren ikke bliver saneret til bunds, risikerer man desuden, at den ikke vil være i stand til at støtte opsvinget i tilstrækkeligt omfang. Risiciene i forbindelse med inflationsudsigterne er også stort set i balance.

Tabellerne kan ses nedenfor, og hele prognosedokumentet kan ses her:

http://ec.europa.eu/economy_finance/thematic_articles/article16051_en.htm

Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED


Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED


Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED


Figures and graphics available in PDF and WORD PROCESSED



Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website