Navigation path

Left navigation

Additional tools

De offentlige finansers holbarhed: en udfordring for fremtiden og en forudsætning for vedvarende økonomisk genopretning

European Commission - IP/09/1510   14/10/2009

Other available languages: EN FR ES NL IT SV PT FI EL CS ET LT LV MT PL SK SL RO

IP/09/ 1510

Bruxelles , den 14. oktober 2009

De offentlige finansers holbarhed: en udfordring for fremtiden og en forudsætning for vedvarende økonomisk genopretning

I det seneste år har EU's finanspolitik med succes sat fokus på at løse hasteopgaven med at stoppe recessionen. Diskretionære foranstaltninger og indbyggede finanspolitiske stimuli har dæmpet faldet i den økonomiske aktivitet og bidraget til den seneste tids tegn på forbedring. De har dog også medført en forringelse af de offentlige finanser som – oven i den forventede demografiske udvikling med en aldrende befolkning – gør de offentlige finansers langsigtede holdbarhed til en akut udfordring, står der i en meddelelse fra Kommissionen om 'De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i forbindelse med økonomisk genopretning'. Regeringerne skal fortsat støtte økonomien og undgå at kvæle den begyndende forbedring. Men nu er det tid til at kortlægge regeringernes konsolideringsstrategier og vurdere, på hvilken måde krisen har påvirket deres forudsætninger for at skabe en holdbar økonomi.

"At rette op på den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser er en vigtig drivkraft i vores exitstrategi," udtaler Joaquín Almunia, kommissær for økonomiske og monetære anliggender. "Vi skal fortsætte med at støtte genopretningen, men på baggrund af kraftigt forringede offentlige finanser. Tiltag, der skal øge tilliden og støtte efterspørgslen, kan kun lykkes, hvis markederne og offentligheden opfatter dem som midlertidige og forenelige med langsigtet holdbarhed. Gennem klare strategier i kølvandet på krisen kan vi forstærke effektiviteten af støtteforanstaltningerne på kort sigt og skabe rammerne for en stabil og velafbalanceret økonomisk vækst i fremtiden."

I meddelelsen og ledsagerapporten 'holdbarhedsrapport 2009' vurderes EU's offentlige finansers holdbarhed på baggrund af krisens indvirkning.

De offentlige finansers langsig tede holdbarhed vedrører alle EU-landene, dog i varierende grad medlemsstaterne imellem. På baggrund af en række detaljerede indikatorer og følsomhedsanalyser giver meddelelsen og den tekniske rapport en overordnet vurdering af, hvilke risici for holdbarheden de forskellige medlemsstater står over for. Holdbarhedsgabene er vokset i de fleste lande som følge af den økonomiske krise, og adskillige lande er rykket op i en højere risikokategori på lang sigt.

Bag EU-regeringernes fremskridt i det sidste årti med hensyn til at imøde gå udfordringen med den aldrende befolkning ligger den strategi, der blev udarbejdet ved Det Europæiske Råds møde i Stockholm i 2001. I 2007 opnåedes den bedste samlede budgetsituation i 30 år med et underskud på 0,8 % for hele EU. Dette gav mange medlemsstater den nødvendige handlefrihed til at hjælpe deres økonomier under krisen. Beskæftigelsen steg, og for nogle kategorier – især ældre arbejdstagere og kvinder – nåede beskæftigelsen Lissabonstrategiens mål. I nogle lande har pensionsreformer også bidraget til at bevare pensionssystemerne til de fremtidige generationer, samtidig med at de er blevet mere holdbare.

Da krisen har modvirket dele af fremskridtene, er den trestrengede strategi, som består i at nedbringe underskud og gæld, øge beskæftigelsen og reformere de sociale sikringsordninger, fortsat gyldig. I begyndelsen var de tre komponenter muligheder, som landene kunne vælge imellem, men nu er de alle uundværlige for de fleste EU-lande.

Vi skal for en hver pris hindre arbejdsløsheden i at slå rod. Derfor er det altafgørende at videreføre flexicurity-konceptet og andre strukturreformer, som førhen har hjulpet til at øge beskæftigelsen.

Det er også nødvendigt at hæve den effektive pensionsalder i takt med, at leve tidsforventningen stiger. Flere lande overvejer at tage skridt i denne retning. Folk lever længere og har et bedre helbred end nogensinde før. Hvis de nuværende politikker ikke ændres, vil gennemsnitsalderen for folk, der forlader arbejdsmarkedet i EU, kun øges med et år – fra 62 til 63 - i 2060 (se effektive pensionsaldre på s. 60 i rapporten). Men levetidsforventningen ved en alder af 62 år forventes at stige med hele seks år i den samme periode – fra 20,2 til 26,2 år.

Kommissionens meddelelse understreger også behovet for at overveje reformer af sundhedssystemerne, idet en højnelse af kvaliteten af de offentlige finanser er helt nødvendig for at kunne reducere de ikke-produktive udgifter og flytte ressourcer til uddannelse og forskning og andre politiske målsætninger (sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige). Finanspolitisk konsolidering ved at skaffe yderligere indtægter – når dette er nødvendigt – bør tage hensyn til tilskyndelsesvirkninger, effektivitet og konkurrenceevne og fokusere på de foranstaltninger, der har mindst forvridende virkninger.

Meddelelsen viser, at vellykkede ekspansive finanspolitikker, der skal modvirke recessionen, og langsigtet holdbarhed ikke er uforenelige størrelser.

Finanspolitiske exitstrategier med henblik på at opnå ambitiøse og realistiske målsætninger på mellemlang sigt skal udarbejdes nu, og de skal gennemføres på koordineret vis, så snart genopretningen slår igennem under hensyntagen til de enkelte landes særlige situation. Hvis medlemsstaterne skal støtte de fornødne reformer og forstærke troværdigheden af den finanspolitiske tilpasning - som uundgåeligt vil strække sig over en række år – kan det vise sig nødvendigt for dem at udbygge deres budgetrammer. I forhold til stabilitets- og vækstpagten bør gældsholdbarheden få en fremtrædende og eksplicit plads i overvågningsprocedurerne.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website