Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/09/ 1508

Bruxelles, den 14. oktober 2009

Kommissionen foreslår, at afviklingen af internationale arvesager forenkles, og at det gøres mere forudsigeligt, hvilke arveregler der gælder

Kommissionen har i dag vedtaget et forslag, der markant skal forenkle behandlingen af internationale arvesager i EU. Det drejer sig om at gøre livet lettere for borgerne ved at fastlægge fælles regler, så det uden vanskeligheder kan fastslås, hvilken myndighed der er kompetent, og hvilken lov der skal anvendes på hele boet, uanset hvor de enkelte ejendele befinder sig. Ud over at arvingers, legatarers og alle andre berørte personers rettigheder i højere grad sikres, giver den foreslåede forordning arveladere mulighed for på mere afklaret vis at planlægge arven efter sig, idet de kan vælge, hvilken lov der skal anvendes på overdragelsen af samtlige ejendele. Kommissionen foreslår også, at der indføres et europæisk arvebevis, så enhver i forbindelse med en arvesag overalt i EU let kan dokumentere, at de er arving eller kurator.

Næstformand Jacques Barrot, kommissionsmedlem med ansvar for retfærdighed, frihed og sikkerhed, gav udtryk for tilfredshed med, at forslaget var blevet vedtaget, og udtalte: ”Det er af afgørende betydning, at borgerne og de retlige aktører forstår og i et vist omfang har mulighed for at vælge, hvilke regler der skal gælde for hele boet, uanset hvor de enkelte ejendele befinder sig. Ved at foreslå, at det sædvanlige opholdssted afgør den kompetente myndighed og den lov, der skal anvendes, medmindre der er truffet bestemmelser om noget andet, samtidig med at det står arvelader frit for at vælge, at arven efter vedkommende skal behandles efter loven i landet, hvor vedkommende er statsborger, tilbyder vi på samme tid større retssikkerhed og større fleksibilitet, og dermed større afklarethed. Det europæiske arvebevis skal på sin side gøre det muligt uden yderligere formaliteter at gøre sine rettigheder som arving eller beføjelser som kurator i en arvesag gældende overalt i EU. Vi lægger her endnu en sten til opbygningen af et egentligt europæisk civilretligt område”.

Der indledes hvert år i EU 450 000 internationale arvesager, hvilket repræsenterer en betydelig formue, som kan anslås til mere end 120 mia. EUR. De regler, der gælder for disse arvesager, er imidlertid meget komplekse og kan vanskeligt forudsiges. Reglerne om retternes kompetence, men også om lovvalg, er meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden. Det medfører en stor retlig usikkerhed, ofte med en dårlig oplevelse til følge: for arvingerne, der udsættes for et retligt og administrativt virvar, når det, de har arvet, befinder sig i en anden medlemsstat, men også for personer, som ønsker at tilrettelægge arven efter sig i levende live.

Forslaget har derfor tre formål: at øge retssikkerheden ved at sikre forudsigelige og sammenhængende regler, at give arveladere større fleksibilitet i valg af den lov, der skal anvendes på arven efter dem, og sluttelig at sikre arvingers og/eller legatarers rettigheder, men også andre berørte personers rettigheder (kreditorers f.eks.).

Dette initiativ ændrer dog ikke ved de materielle nationale arveladere for arveregler. Spørgsmål som "hvem arver?" og "hvor stor en del af min arv tilkommer mine børn og min ægtefælle?" afgøres derfor fortsat af de nationale retsregler. De enkelte medlemsstaters formueret og familieret berøres heller ikke på nogen måde. Endelig ændres regler om beskatning af arv heller ikke med forslaget, og de vil fortsat være fastlagt i national ret.

Hvordan kommer den fremtidige forordning til at fungere?

Forslaget bestemmer, at der skal anvendes et enkelt kriterium til afgrænsning af såvel myndighedernes kompetence som den lov, der som udgangspunkt skal anvendes i en grænseoverskridende arvesag, nemlig stedet, hvor afdøde havde sit sædvanlige opholdssted. Borgere, der bor i udlandet, kan dog vælge, at hele arven efter dem skal behandles efter loven i det land, hvor de er statsborgere. Alle boets aktiver behandles således efter en og samme lov, hvilket mindsker risikoen for modstridende retsafgørelser fra den ene medlemsstat til den anden. På samme måde bliver kun én myndighed kompetent til at behandle arven, nemlig myndigheden på det sædvanlige opholdssted, men den kan dog henvise sagen til den medlemsstat, hvor afdøde var statsborger, hvis den medlemsstat bedre er i stand til at behandle sagen. Endelig skal afgørelser og officielt bekræftede dokumenter i tilknytning til arvesager være fuldt omfattet af gensidig anerkendelse.

Der indføres tillige et europæisk arvebevis , så man uden yderligere formaliteter kan dokumentere, at man er arving eller har beføjelser som bobestyrer eller kurator i en arvesag. Det vil være et markant fremskridt i forhold til den gældende situation, hvor det nogle gange kan være meget vanskeligt at gøre sine rettigheder gældende. Sagerne vil kunne behandles hurtigere, og sagsomkostningerne vil blive mindre.

For yderligere oplysninger om næstformand Jacques Barrots aktiviteter henvises til:

http://www.ec.europa.eu/commission_barroso/barrot/index_da.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website