Navigation path

Left navigation

Additional tools

Koordinatorerne for de transeuropæiske transportnet fremlægger deres årsrapport og et fælles oplæg til fremtidige handlinger

European Commission - IP/09/1435   07/10/2009

Other available languages: EN FR DE ES NL IT PT EL LV MT SL RO

IP/09 /1435

Bruxelles, den 7 . oktober 2009

Koordinatorerne for de transeuropæiske transportnet fremlægger deres år srapport og et fælles oplæg til fremtidige handlinger

Koordinatorerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) har forelagt næstformand Antonio Tajani deres fjerde og endelige rapport i deres første mandat med en detaljeret redegørelse om de prioriterede projekter, de er ansvarlige for.

Antonio Tajani, der er ansvarlig for transport, udtalte: "Jeg takker de europæiske koordinatorer. Som det var tilfældet i de foregående år, giver deres rapport Europa-Kommissionen og de andre EU-institutioner en detaljeret analyse af ni vigtige europæiske projekter. Jeg er ikke kun tilfreds med de fremskridt, der er gjort. Jeg kan også ved afslutningen af det første mandat konstatere, at det politiske forsøg med at gøre brug af erfarne europæiske politikere, der har vist deres færdigheder og talenter i rollerne som forhandlere, kontaktled og ambassadører for vigtige projekter inden for de transeuropæiske transportnet, har været en succes. Vi ser nu frem til, at arbejdet kan afsluttes inden for de næste fire år, navnlig på baggrund af nyvurderingen af politikkerne vedrørende de transeuropæiske transportnet." Næstformanden konkluderede: "Men jeg mindes med sorg, at Karel Van Miert afgik ved døden i juni dette år. Vi har ikke kun lidt tabet af en koordinator, men også af en kilde til inspiration for alle, der arbejder med transport i Europa."

Årsrapporten for 2009 omhandler ikke kun det arbejde, der er udført i perioden 2008-2009, men resumerer også hele den første mandatperiode (2005-2009). Som i de foregående år er rapporterne et billede af koordinatorernes egne visioner og analyser, og de indeholder en række forslag og anbefalinger, der gør det muligt for alle parter at spille en aktiv rolle i virkeliggørelsen af projekterne.

Ved slutningen af det første mandat har koordinatorerne gjort sig fælles overvejelser , og de overrakte næstformanden et fælles oplæg til fremtidige handlinger. I betragtning af den nyvurdering af de transeuropæiske transportnet, som Europa-Kommissionen indledte ved begyndelsen af deres anden periode, ønsker koordinatorerne at bidrage til debatten ved at give vurderinger og anbefalinger baseret på deres erfaring.

Antonio Tajani lykønskede de europæiske koordinatorer og fremhævede, hvor vigtigt deres arbejde er. "Jeg er opmærksom på de store resultater, som de europæiske koordinatorer har opnået med hensyn til disse vanskelige internationale og grænseoverskridende projekter. Disse projekter er igen skredet betragtelig frem på grund af koordinatorernes store personlige indsats. Det har været særligt vigtigt, når man tager i betragtning de svære betingelser, som medlemsstaterne har stået over for i det sidste år med den økonomiske situation i verden og finanskrisen. Jeg sætter navnlig pris på det oplæg, som koordinatorerne har overrakt mig. Det bliver af stor betydning inden for rammerne af de fortsatte diskussioner om den fremtidige strategi for de transeuropæiske transportnet."

Den igangværende nyvurdering af de europæiske transportnet vil fastlægge de kommende udfordringer i programmet om de transporteuropæiske transportnet, og koordinatorernes rolle vil blive styrket. På dette års TEN-T-dage i Napoli den 21. og 22. oktober vil der blive afholdt et vigtigt møde med en dybdegående diskussion mellem parterne om målsætningerne for den fremtidige europæiske transportpolitik og den retning, der bør tages. Konferencen følges op af offentliggørelsen i februar 2009 af en grønbog om denne politiks fremtid. Grønbogen vil fremhæve de politiske muligheder for det næste årti og vil navnlig tage højde for de teknologiske fremskridt på transport- og energiområdet og målsætningerne i kampen mod klimaforandringerne. Hensigten er også at styrke de transeuropæiske transportnets bidrag til gennemførelsen af målsætningerne i et udvidet EU, navnlig i en tid med særlig store økonomiske vanskeligheder.

Koordinatorernes aktivitetsrapport og oplægget er tilgængelig her:

http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/european_coordinators/2009_en.htm

Karel Van Miert: Jernbanestrækningen Berlin - Palermo

Etienne Davignon: Jernbanekorridoren til højhastighedstog i Sydvesteuropa

Laurens Jan Brinkhorst: Jernbanestrækningen Lyon – den ukrainske grænse

Péter Balázs: Jernbanestrækningen Paris - Bratislava

Karla Peijs: Vandvejskorridoren Rhinen/Meuse-Main-Donau. Kanalen Seine - Schelde

Luis Valente de Oliveira: Motorveje til søs

Pavel Telicka: "Rail Baltica"

Karel Vinck: ERTMS


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website