Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Kommissionen glæder sig over producenters tilsagn om at udvikle en universal mobiloplader

Commission Européenne - IP/09/1049   29/06/2009

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/09/1049

Bruxelles, den 29. juni 200 9

Kommissionen glæder sig over producenters tilsagn om at udvikle en universal mobiloplader

Manglende kompatibilitet for mobilopladere er en stor ulempe for brugere og medfører også unødigt affald. Derfor har Kommissionen anmodet sektoren om frivilligt at løse problemet og dermed undgå lovgivning på området. Nogle af de store mobilproducenter er derfor blevet enige om at standardisere mobilopladere i EU. I et aftalememorandum, der blev forelagt for Kommissionen i dag, forpligter industrien sig til at fremstille en kompatibel oplader, baseret på mikro USB-stik. Endvidere vil der blive udviklet nye EU-standarder til at sikre forsat sikker brug af opladere med henblik på at lette gennemførelsen af aftalememorandummet. Den første generation af nye mobiltelefoner, der kan bruge den samme oplader på tværs af mobilmærker, skulle være at finde på EU-markedet fra 2010.

Næstformand Günter Verheugen, ansvarlig for EU's erhvervspolitik, udtalte: "Jeg er yderst tilfreds med, at sektoren er nået til enighed, da dette vil gøre livet meget lettere for forbrugerne. De vil kunne oplade deres mobiltelefon med den nye universale oplader, uanset hvor de befinder sig. Det betyder også betydeligt mindre elektronisk affald, fordi det ikke længere er nødvendigt at smide den gamle oplader væk, når man køber en ny telefon. Det glæder mig også, at denne løsning blev fundet på grundlag af selvregulering. Derfor mener Kommissionen ikke, at det er nødvendigt at indføre lovgivning."

I dag findes der et utal af mobilopladere i EU. Mange af dem kan kun oplade én bestemt mobiltelefon. Næsten enhver husstand har en samling af opladere, der med tiden er blevet overflødige. For tiden skaber gamle opladere skaber mange tusind ton affald om året.

Under intensive og konstruktive forhandlinger med Europa-Kommissionen er mobilproducenterne blevet enige om at løse problemet. I et aftalememorandum, der blev forelagt for Kommissionen, har industrien frivilligt forpligtet sig til at sikre, at nye mobiltelefoner, der kan håndtere data, er kompatible og kan oplades via mikro USB-stik. Det forventes at medføre god og effektiv opladning. I fremtiden:

  • vil det være lettere for brugere at anvende deres mobiltelefoner

  • vil antallet af opladere falde

  • vil have en positiv indvirkning på miljøet.

Aftalememorandummet bliver ledsaget af en ny EU-standard. En ny standard vil garantere sikker anvendelse af mobiltelefoner, og man vil undgå radiointerferens. Europa-Kommissionen arbejder fortsat tæt sammen med sektoren for at sikre, at aftalememorandummet kan anvendes så hurtigt som muligt. Det forventes, at den første generation af nye mobiltelefoner, der kan bruge den samme oplader på tværs af mobilmærker, kan findes på EU-markedet fra 2010. De følgende producenter har underskrevet aftalememorandummet: Apple, LG, Motorola, NEC, Nokia, Qualcomm, Research In Motion (RIM), Samsung, Sony Ericsson og Texas Instruments.

Det glæder Kommissionen, at aftalememorandummet ikke udelukker innovation på et mobiltelefonmarked i rivende udvikling ved at lægge sig fast på én bestemt teknologi for fremtiden. Når det er nødvendigt, skal aftalememorandummet derfor tilpasses fremtidig opladningsteknologi.

Se også MEMO/09/301 .

Yderligere oplysninger

http://ec.europa.eu/enterprise/rtte/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site