IP/08/774

Bruxelles, den 20. maj 2008

"Barcelonaprocessen:Middelhavsunionen". Kommissionen vedtager en række forslag, der skal styrke partnerskabet mellem EU og dets naboer i Middelhavsområdet

Kommissionen har i dag, den 20. maj, vedtaget sine forslag om opgradering af forbindelserne med EU's Middelhavspartnere gennem Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen. På grundlag af den beslutning, som blev truffet på Det Europæiske Råds forårsmøde, fremlagde kommissær Benita Ferrero-Waldner et forslag til strukturerne for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen, som skal sikre EU's forbindelser med partnerne i Middelhavsområdet større vitalitet og synlighed. Disse strukturer omfatter oprettelse af et sekretariat og nedsættelse af et stående udvalg bestående af repræsentanter for EU og landene i Middelhavsområdet. Policy-dokumentet indeholder også idéer til forskellige former for projekter, som vil udgøre synlige og konkrete bestræbelser på at give borgerne i regionen et bedre liv og bedre indtjeningsmuligheder. Dette seneste initiativ understreger EU's fortsatte engagement over for Middelhavsområdet, et område, som har vital strategisk betydning i både politisk og økonomisk henseende. De forslag, som indgår i meddelelsen, vil blive fremlagt på det indledende topmøde for Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen i Paris den 13. juli 2008.

Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, udtalte: "Dette er et afgørende tidspunkt for EU og vores Middelhavspartnere. Barcelonaprocessen har bevist, at den er i stand til at bygge broer mellem Middelhavspartnerne. Impulsen fra det kommende franske formandskab for EU er en mulighed for at styrke og supplere dette samarbejde. Men der kræves en stærkere politisk vilje på begge sider af Middelhavet, hvis vi skal kunne udnytte denne mulighed for at øge forståelsen, freden og velstanden i alle vores nationer, kulturer og religioner til gavn for borgerne."

Kommissæren for eksterne forbindelser og EU's naboskabspolitik, Benita Ferrero-Waldner, tilføjede: "Barcelonaprocessen har både fortalere og modstandere. Vi anerkender, at der er blevet gjort meget i de næsten 13 år, siden partnerskabet blev etableret, men vi er også klar over, at der stadig er meget, der skal gøres, hvis de fremtidige resultater skal leve op til forventningerne. Vi har et stort engagement i Middelhavsområdet. De forslag, som er blevet fremsat i dag, understreger dette engagement og vores ønske om et mere sammenhængende partnerskab, som er baseret på medejerskab til processen."

Den meddelelse, som er blevet offentliggjort i dag, gør status over Barcelonaprocessen og beskriver det nye initiativ, som vil bygge videre på og styrke disse succeser, samtidig med at der peges på en række mangler, som har umuliggjort en hurtigere udvikling.

Den europæiske naboskabspolitik takler allerede behovene i regionen ved hjælp af en differentieret metode inden for de bilaterale forbindelser med Middelhavspartnerne, og Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen vil supplere dette ved at bygge videre på naboskabspolitikkens stærke sider, såsom muligheden for at give udtryk for regionalpolitisk engagement.

Policy-dokumentet imødekommer den anmodning, som Det Europæiske Råd fremsatte på sit møde den 13. og 14. marts, hvori det tilsluttede sig princippet om en Middelhavsunion og anmodede Kommissionen om at fremlægge forslag til fastlæggelse af de nærmere detaljer. Barcelonaerklæringen og de opnåede resultater er fortsat hjørnestenen i det nye initiativ, og dens mål og samarbejdsområder er stadig gyldige.

De opgraderede politiske forbindelser udvider og styrker imidlertid det politiske niveau og den politiske ramme for samarbejdet. Hvert andet år skal der afholdes topmøder for regeringscheferne, og der skal oprettes et fælles formandskab, som skal forvalte disse topmøder og årlige udenrigsministermøder, fagministermøder, møder for højtstående embedsmænd og møder i Euromed-udvalget. Der vil blive oprettet et fælles sekretariat, som skal fremme og følge op på projekter, og Kommissionen foreslår også, at der nedsættes et stående udvalg bestående af repræsentanter for EU og landene i Middelhavsområdet.

Projekter er en central del af det nye initiativ. Kommissionen har peget på en række områder, hvor der kan iværksættes projekter, der skal fremme vækst, beskæftigelse, regional samhørighed og økonomisk integration. Der er bl.a. tale om energisikkerhed, miljø, civilbeskyttelse og transport.

Gennemførelsen af sådanne projekter vil afhænge af, at der kan tilvejebringes yderligere midler uden for de traditionelle eksisterende budgetbevillinger. De finansielle ressourcer forventes at komme fra den private sektor, internationale finansielle institutioner og bidrag fra EU-medlemsstaterne og Middelhavspartnerne.

Baggrund

Siden Barcelonaprocessen blev iværksat i 1995, har den været det centrale instrument for Euro-Middelhavsforbindelserne og repræsenterer et partnerskab mellem 39 regeringer og 750 millioner mennesker. Den har været med til at skabe fred, sikkerhed og øget velstand i en region, hvor langvarige konflikter og beskedne reformbestræbelser ofte har hindret fremskridt. På denne baggrund udgør partnerskabet en ramme for fortsat dialog, engagement og udvikling. Europa-Kommissionen har støttet Barcelonaprocessen ved at yde over 16 mia. EUR i støtte fra fællesskabsbudgettet siden 1995.
Flere oplysninger kan findes på:
http://ec.europa.eu/external_relations/euromed/index.htm