Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kommissionen beskriver i korte træk EU's reaktion på de stigende fødevarepriser i verden

European Commission - IP/08/763   20/05/2008

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/08/763

Bruxelles, den 20. maj 2008

Kommissionen beskriver i korte træk EU's reaktion på de stigende fødevarepriser i verden

Europa-Kommissionen vedtog i dag en meddelelse, som beskriver mulige politiske løsninger på, hvordan man kan begrænse konsekvenserne af stigningen i de internationale fødevarepriser. Meddelelsen vil blive drøftet på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni. I meddelelsen analyseres de strukturelle og konjunkturmæssige faktorer, og der stilles forslag om en trestrenget politisk løsning, herunder kortsigtede foranstaltninger i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik (jf. IP/08/762) og overvågningen af detailsektoren, foranstaltninger, der skal øge forsyningen af landbrugsvarer og garantere fødevaresikkerhed, herunder fremme af fremtidige generationer af bæredygtige biobrændstoffer, og foranstaltninger, der skal træffes som led i den internationale indsats for at håndtere følgerne af prisstigninger for fattige befolkninger.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Den Europæiske Union har reageret hurtigt på den pludselige stigning i fødevarepriser. EU står over for et problem, der har mange årsager og får mange konsekvenser. EU må sætte ind på flere fronter samtidig for at finde en løsning. De politiske løsninger, EU lægger på bordet i dag, skal supplere de foranstaltninger, der allerede er truffet. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at stå sammen om at finde et fælles europæisk svar på en global udfordring. EU's reaktion vil blive koordineret med reaktionen fra internationale partnere i FN- og G8-regi".

Hvorfor er fødevarepriserne steget?

I meddelelsen ser man på de årsager, der ligger til grund for den seneste stigning i fødevarepriser både i EU og på verdensplan. Stigningen kommer efter, at der i de seneste 30 år har været en tendens til faldende landbrugspriser. De seneste tegn tyder på, at priserne for de fleste varers vedkommende er faldet en smule i forhold til rekordniveauet i starten af 2008. Strukturelt set har en af årsagerne til stigende fødevarepriser været en jævn stigning i efterspørgslen på både stabelvarer og forarbejdede fødevarer, navnlig i store vækstlande og som følge af en generel befolkningstilvækst. De stigende energiomkostninger har markedskonsekvenser for fødevarepriserne, især de stigende omkostninger til hjælpestoffer såsom kvælstofgødning, hvis pris er steget med 350 % siden 1999, og øgede transportomkostninger. Væksten i dyrkningsudbyttet er faldet, og der er kommet nye markeder for landbrugsprodukter. Blandt faktorer af mere midlertidig karakter kan nævnes ringe høst i en række regioner i verden, et historisk lavt lager, den svækkede US-dollar, og eksportrestriktioner i en række af de lande, der sædvanligvis leverer til verdensmarkedet. Spekulationer har forstærket den underliggende manglende prisstabilitet.

Konsekvenser på EU-plan

Stigende råvarepriser har medvirket til inflation både i fødevarepriser og helt generelt i EU, selv om virkningen på detailpriserne er blevet begrænset af den styrkede euro, den faldende andel af råvarer i fødevareproduktionsomkostningerne i forhold til energi og arbejdskraft samt den forholdsvis lave andel af fødevarer i den gennemsnitlige husstands udgifter. Konsekvenserne har dog været mere mærkbare i nogle medlemsstater end andre og har især ramt familier med lav indkomst. Mens producenter af markafgrøder har draget fordel, er husdyrsproducenter blevet ramt af højere foderpriser.

Konsekvenser på verdensplan

Udviklingslande, som er nettoimportører af fødevarer, er blevet ramt hårdest, mens nettoeksportører generelt har draget fordel af situationen. Selv om de stigende priser ikke har ført til fødevaremangel, har de skabt større fattigdom, fejlernæring og gjort de fattigste befolkningsgrupper i verden endnu mere sårbare over for eksterne påvirkninger. På mellemlang til kort sigt giver stigende priser dog landbrugerne i udviklingslandene nye muligheder for at skabe indtægter, og de kan øge landbrugets bidrag til økonomisk vækst.

Fremtidsudsigter

Priserne er begyndt at falde fra de seneste rekordniveauer, og Kommissionen forventer at denne udvikling fortsætter, og at markedet bliver mere stabilt. Kommissionen forventer dog ikke, at man når ned på det lave prisniveau, man tidligere har haft.

Den politiske løsning

Den trestrengede politiske løsning, som Kommissionen foreslår i dag, består af følgende foranstaltninger:

  • 1) på kort sigt: sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik (jf. IP/08/762) og overvågning af detailsektoren som led i undersøgelsen af det indre marked i overensstemmelse med principperne for konkurrence og det indre marked.
  • 2) på længere sigt: foranstaltninger, der kan øge forsyningen af landbrugsvarer og garantere fødevaresikkerhed, herunder fremme af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og udvikling af fremtidige generationer af biobrændstoffer i Europa og på internationalt plan, samt foranstaltninger, som kan styrke landbrugsforskningen og videndelingen, navnlig i udviklingslandene.
  • 3) foranstaltninger, der bidrager til den overordnede indsats for at håndtere følgerne af prisstigninger for fattige befolkninger, herunder en mere koordineret international reaktion på fødevarekriser, navnlig i FN- og G8-regi, en fortsat frihandelspolitik, som giver verdens fattigste lande præferenceadgang til EU-markedet, en hurtig reaktion på umiddelbare menneskelige behov, og en udviklingshjælp, der sigter på langsigtede projekter om genopretning af landbruget i udviklingslandene.

Generelt vil Kommissionen fortsat følge udviklingen og tilpasse sin politik til nye omstændigheder.

Bør EU opgive målene for biobrændstoffer på grund af stigende fødevarepriser?

I 2007 fastsatte Det Europæiske Råd mål for biobrændstoffer til transport, og i januar 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til gennemførelsen af det. Det har aldrig været tanken, at biobrændstoffer skulle udgøre 10 % for enhver pris. Det skal ske på meget strenge betingelser. Disse betingelser omfatter krav om en praktisk anvendelig og solid bæredygtighedsordning og krav om, at andengenerationsbrændstoffer skal være økonomisk rentable. EU's bæredygtighedsordning drøftes i øjeblikket i Rådet og Europa-Parlamentet. Det bliver den første af slagsen i verden. Den skal sikre, at produktionen ikke får negative bivirkninger, og skal være stabil og praktisk anvendelig. Selv uden EU's mål om 10 % vil man se en stigning i verdensproduktionen af biobrændstoffer. Det bedste Europa kan gøre, er at sætte alt ind på at bevise, at en bæredygtighedsordning rent faktisk kan fungere, og at sikre en hurtig overgang til den nye generation af biobrændstoffer. Biobrændstof er i transportsektoren i dag det eneste alternativ, man har til fossilt brændstof, som ikke er bæredygtigt. EU's mål for bæredygtig biobrændstof er afgørende for, om EU kan reducere CO2-udledningen med 20 % inden 2020.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website