Navigation path

Left navigation

Additional tools

Østpartnerskabet – et ambitiøst nyt kapitel i EU's forbindelser med sine østlige naboer

European Commission - IP/08/1858   03/12/2008

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/08/1858

Bruxelles, den 3. december 2008

Østpartnerskabet – et ambitiøst nyt kapitel i EU's forbindelser med sine østlige naboer

Kommissionens forslag om et nyt østpartnerskab udgør et vendepunkt i EU's forbindelser med Armenien, Aserbajdsjan, Belarus[1], Georgien, Moldova og Ukraine. Dette ambitiøse partnerskab forudser en betydelig opgradering af de politiske forbindelser, herunder udsigterne til en ny generation af associeringsaftaler, vidtgående integration i EU's økonomi, lempeligere betingelser for borgerne for at rejse ind i EU, forudsat at sikkerhedskravene er opfyldt, energisikkerhedsordninger til fordel for alle parter og øget finansiel bistand. EU foreslår en meget mere intensiv løbende støtte til partnernes reformbestræbelser i form af et nyt omfattende program for institutionsopbygning og en ny multilateral dimension, som vil bringe parterne sammen i løsningen af fælles udfordringer. Det nye partnerskab omfatter nye foranstaltninger til at støtte den sociale og økonomiske udvikling i de seks lande og fem såkaldte flagskibsinitiativer, som vil være et konkret bevis på EU's støtte.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Kun stærk politisk vilje og engagement fra begge sider vil kunne sikre, at østpartnerskabet når sine mål med hensyn til politisk associering og økonomisk integration. Vi er nødt til at foretage en endnu større investering i gensidig stabilitet og velstand. Dette vil hurtigt give udbytte i form af vigtige politiske og økonomiske fordele og vil føre til mere stabilitet og sikkerhed for både EU og for vores østlige partnere."

"Tiden er moden til at åbne et nyt kapitel i vores forbindelser med vores østlige naboer" – tilføjede kommissæren for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik, Benito Ferrero-Waldner. "Ved at bygge på de sidste års fremskridt har vi forberedt et ambitiøst og på samme tid afbalanceret tilbud. EU's sikkerhed og stabilitet påvirkes af de begivenheder, der finder sted i Østeuropa og i det sydlige Kaukasus. Vores politik over for disse lande bør være stærk, proaktiv og utvetydig. EU vil fortsætte den succesrige strategi med skræddersyede programmer i ny og større skala og tilføje en stærk multilateral dimension. Det er imidlertid vores princip, at fremskridtene skal være ledsaget af reformbestræbelser fra vores partneres side, men denne nye pakke tilbyder også mere intensiv bistand til at hjælpe dem med at opfylde deres mål."

Østpartnerskabet imødekommer ønsket fra EU's østlige naboer om at komme tættere på EU. Det er imidlertid også i EU's vitale interesse at bidrage til udviklingen med hensyn til stabilitet, bedre regeringsførelse og økonomiske udvikling ved sine østgrænser."

Siden 1989 er der sket omfattende ændringer ved EU's østlige flanke. Successive udvidelser har indsnævret den geografiske afstand til vores østlige naboer, mens de reformer, der har fået fra den europæiske naboskabspolitik, har bragt disse lande tættere på EU politisk og økonomisk. EU har et stadig større ansvar for at hjælpe disse partnere med at imødegå de politiske og økonomiske udfordringer, de står over for, og støtte dem i deres forventninger om tættere forbindelser, ikke mindst i lyset af konflikten i Georgien sidste sommer. Efter konflikten i Kaukasus opfordrede Det Europæiske Råd på mødet den 1. september Kommissionen til at forelægge sit forslag tidligere end forudset.

Efter konsultationer med de østlige partnere foreslår Kommissionen at gå ind i mere vidtgående bilaterale forbindelser med de østlige partnere og opstille nye multilaterale rammer for samarbejde. De vigtigste nye punkter i initiativet er:

  • Nye associeringsaftaler, herunder vidtgående og omfattende frihandelsaftaler for dem, der er villige og rede til at påtage sig de vidtgående forpligtelser i forhold til EU, som disse indebærer
  • omfattende programmer, der finansieres af EU for at forbedre partnernes administrative kapacitet
  • gradvis integration i EU's økonomi (med den asymmetri, der passer til partnernes økonomi), herunder retligt bindende tilsagn om regulatorisk tilnærmelse
  • at opmuntre partnerne til at skabe et indbyrdes frihandelsnetværk, som på længere sigt kunne udvikle sig til et økonomisk nabofællesskab
  • indgåelse af "mobilitets- og sikkerhedspagter", der lemper betingelserne for at rejse ind i EU, samtidig med at man optrapper bestræbelserne på at bekæmpe korruption, organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring; disse pagter kunne også omfatte en opgradering af asylsystemerne, så de når op på EU-standard, og etablering af integrerede strukturer for grænseforvaltning osv., idet endemålet er at sikre visumfri rejseaktivitet mellem EU og alle samarbejdspartnerne
  • Kommissionen vil undersøge mulighederne for arbejdsmobilitet med det formål at åbne EU's arbejdsmarked yderligere
  • øget energisikkerhed for EU og dets østlige partnere
  • programmer, der fremmer den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, navnlig med henblik på at mindske de økonomiske og sociale uligheder i de lande
  • skabelse af fire multilaterale politiske platforme: vedrørende demokrati, god regeringsførelse og stabilitet; vedrørende økonomisk integration og konvergens med EU's politikker; energisikkerhed; og vedrørende kontakter mellem folk for yderligere at støtte partnernes individuelle reformbestræbelser
  • flagskibsinitiativer: integrerede programmer for grænseforvaltning; SMV-facilitet; fremme af regionale elmarkeder, energieffektivitet og vedvarende energikilder; udvikling af den sydlige energikorridor; og samarbejde og forebyggelse, beredskab med henblik på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og reaktion herpå
  • flere mellemfolkelige kontakter og større inddragelse af civilsamfundet og andre interessenter, herunder Europa-Parlamentet
  • yderligere finansiel bistand - en betydelig stigning (fra 450 mio. EUR i 2008 til 785 mio. EUR i 2013). Dette betyder en supplerende bevillingsramme på 350 mio. EUR ud over de planlagte midler for 2010-2013. Desuden vil vi omfordele 250 mio. EUR, der allerede var bevilget til ENP-regionalprogrammer.

Kommissionen foreslår at lancere dette initiativ i foråret 2009 på et særligt "topmøde for østpartnerskabet".

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/external_relations/eastern/docs/index_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/index_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/partners/enp_armenia_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/partners/enp_azerbaijan_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/partners/enp_belarus_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/partners/enp_georgia_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/partners/enp_moldova_en.htm

http://ec.europa.eu/world/enp/partners/enp_ukraine_en.htm


[1] Omfanget af Belarus' deltagelse i østpartnerskabet vil afhænge af den generelle udvikling i forholdet mellem EU og Belarus.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website