Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/08/1800

Bruxelles, den 27. november 2008

Kollektivt søgsmål: Kommissionens høring om behandling af omfattende forbrugerklager

Europa-Kommissionen har offentliggjort en grønbog om kollektivt søgsmål for forbrugere og om, hvordan der lettere kan anlægges sag i situationer, hvor et stort antal forbrugere har lidt skade gennem en enkelt erhvervsdrivendes praksis, der er i strid med forbrugerlovgivningen. En overtrædelse af forbrugerreglerne kunne f.eks. være at kræve for mange penge af kunden – gennem skjulte gebyrer eller overfakturering – vildledende reklame på internettet eller undladelse af at give obligatoriske oplysninger om finansielle produkter. Denne type illegal praksis kan, hvis et stort antal forbrugere kommer ud for den, påføre dem væsentlig skade, udgøre illoyal konkurrence og forvride markederne. I grønbogen påvises det, at forbrugerne støder på hindringer med hensyn til adgang, effektivitet og økonomisk overkommelighed, når de ønsker at udnytte klagemulighederne, ligesom der i grønbogen angives forskellige muligheder for at fjerne de påviste huller. De løsninger, der beskrives i grønbogen, har til formål at sikre, at forbrugere, der er ofre for ulovlig handelspraksis, kan få erstatning for deres tab og samtidig undgå ubegrundede krav. Bemærkninger til grønbogen kan indsendes indtil den 1. marts 2009.

Meglena Kuneva, EU-kommissær for forbrugere, udtalte: “Forbrugere, der er ofre for ulovlig praksis, f.eks. for høje gebyrer, vildledende reklame eller ren og skær svindel, har ret til erstatning. Denne ret vil for øjeblikket, især hvis der er tale om små spredte krav, ofte være teoretisk på grund af hindringerne for i praksis at udøve den. Der er et hul i lovgivningen, et hul i velfærden og sorte huller i vort søgsmålssystem, der gør, at forbrugerne ikke ved, hvor de skal henvende sig. Den nuværende situation er helt klart utilfredsstillende. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan flere forbrugere reelt kan udøve deres grundlæggende ret til erstatning".

Den nuværende situation

Markederne for masseforbrug bliver stadig større og udvikler sig tilmed på tværs af grænser, og derfor kan et meget stort antal forbrugere komme til at lide skade som følge af en og samme eller næsten samme praksis fra en given erhvervsdrivendes side. Uredelig handelspraksis kan få så vidtrækkende konsekvenser, at hele markedet fordrejes. Britiske banker er f.eks. ved at blive undersøgt, fordi de systematisk havde opkrævet alt for høje afgifter af hundredtusindvis af forbrugere, som havde overtrukket deres konti[1]. En gruppe forbrugere i Portugal anlagde sag mod et telekommunikationsselskab, som havde afkrævet sine 3 millioner kunder et "startgebyr". På grundlag af den fælles klage afgjorde domstolen i Lissabon, at gebyret var ulovligt og skulle betales tilbage til kunderne. Erstatningen til forbrugerne udgjorde omkring 70 millioner EUR.

Problemet

Forbrugerne kan altid gå rettens vej for at opnå individuel erstatning. Massekrav kunne derfor i princippet klares ved hjælp af en lang række individuelle krav. Undersøgelser, som Kommissionen har gennemført, viser imidlertid, at forbrugere, der lider skade som følge af uredelig praksis og derfor ønsker at anlægge sag, for øjeblikket støder på enorme hindringer[2] med hensyn til adgang, effektivitet og økonomisk overkommelighed.

Da kollektive søgsmålsordninger, når de forefindes, muligvis kan udgøre et nyttigt supplerende middel til at reducere den skade, forbrugerne påføres, fokuserer grønbogen på kollektivt søgsmål som et redskab, der kan medvirke til at løse de problemer, forbrugerne står over for, når de søger at opnå erstatning for massekrav både i national og tværnational kontekst. 76 % af alle forbrugere ville i højere grad være villige til at forsvare deres rettigheder ved retten, hvis de kunne slutte sig sammen med andre forbrugere.

En styrkelse af forbrugernes mulighed for at få reel klageadgang har mange fordele:

  • det sikrer, at forbrugere, der har lidt skade som følge af ulovlig og uredelig handelspraksis kan få erstatning for deres tab
  • det øger den almindelige respekt for EU-ret ved at få virksomheder til at afholde sig fra ulovlige aktiviteter, der giver dem illoyale konkurrencefordele over for andre erhvervsdrivende.

I grønbogen sættes der en række løsningsmuligheder til debat. 1) ingen umiddelbare tiltag, 2) samarbejde medlemsstaterne imellem om at udvide nationale kollektive søgsmålsordninger til at omfatte forbrugere i andre medlemsstater uden kollektive søgsmålsordninger, 3) en blanding af politiske instrumenter for at forbedre forbrugernes klagemuligheder (herunder alternative kollektive tvistbilæggelsesordninger for forbrugere, nationale håndhævelsesmyndigheder, som har beføjelse til at kræve af erhvervsdrivende, at de betaler erstatning til forbrugere, samt udvidelse af småkravsproceduren til at omfatte massekrav), 4) bindende eller ikke-bindende foranstaltninger med henblik på at sikre, at der findes en retlig kollektiv søgsmålsordning i alle medlemsstater. En kombination af forskellige aspekter ved disse løsninger kan også komme på tale.

Baggrund

Forskellige undersøgelser, som Kommissionen har fået foretaget, viser, at hindringerne for forbrugerne, herunder især høje omkostninger, risikoen ved sagsanlæg samt den indviklede og langvarige sagsbehandling, gør, at hver femte EU-forbruger ikke vil gå til retten for at få erstatning i forbindelse med krav på under 1 000 EUR. Halvdelen siger, at de ikke vil gå til retten for at få erstatning i forbindelse med krav på under 200 EUR. Kun 13 medlemsstater har nu forskellige nationale systemer, der giver forbrugerne mulighed for kollektivt søgsmål. Det viser sig, at disse nationale ordninger kun er blevet anvendt i nogle enkelte tilfælde i de senere år. Eksempelvis deltager kun 4 ud af 10 millioner forbrugere i Tyskland om året i søgsmål, mens den kollektive søgsmålsordning i Portugal har fået flest konsekvenser for forbrugerne i forbindelse med en enkelt sag.

Grønbogen findes på:

http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/collective_redress_en.htm

Bemærkninger indsendes senest den 1. marts 2009 til:

mailto:Sanco-consumer-collective-redress@ec.europa.eu

Jf. MEMO/08/741; MEMO/05/489


[1] http://www.oft.gov.uk/advice_and_resources/resource_base/market-studies/current/personal/personal-test-case.

[2] Jf. undersøgelse af forbrugernes problemer med at opnå erstatning for overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og de økonomiske konsekvenser heraf (Problem Study), s. 42, http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/collective_redress_en.htm.


Side Bar