Navigation path

Left navigation

Additional tools

Landbrug: Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik gør landbrugerne bedre rustet til at klare nye udfordringer

European Commission - IP/08/1749   20/11/2008

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

IP/08/1749

Bruxelles, den 20. november 2008

Landbrug: Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik gør landbrugerne bedre rustet til at klare nye udfordringer

Europa-Kommissionen hilser den politiske aftale, som EU's landbrugsministre har indgået om et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik, velkommen. Formålet med sundhedstjekket er at modernisere, forenkle og strømline den fælles landbrugspolitik og fjerne restriktioner for landbrugere, så landbrugerne bedre kan reagere på markedssignaler og klare de nye udfordringer. Aftalen indeholder en hel række foranstaltninger, hvoraf kan nævnes afskaffelse af udtagning af agerjord og gradvis forøgelse af mælkekvoterne, indtil de afskaffes i 2015, ligesom den laver markedsintervention om til et ægte sikkerhedsnet. Ministrene blev også enige om at øge gradueringen, hvilket betyder, at de direkte betalinger til landbrugerne sættes ned, og pengene overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Det gør det europæiske landbrug bedre rustet til at udnytte de nye muligheder og klare de nye udfordringer, herunder klimaændringer, krav om bedre vandforvaltning, beskyttelse af artsrigdom og produktion af grøn energi. Medlemsstaterne vil også kunne bistå mælkeproducenter i følsomme områder med at tilpasse sig den nye markedssituation.

"Jeg er glad for, at det lykkedes os at finde et kompromis, der ikke rokker ved principperne i vort oprindelige forslag," sagde Mariann Fischer Boel, kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter. "Sundhedstjekket går ene og alene ud på at ruste vore landbrugere til at kunne klare de udfordringer, de kommer til at stå over for i de kommende år, såsom klimaændringer, og give dem mulighed for at følge markedssignalerne. Ved at overføre penge til udvikling af landdistrikterne får vi mulighed for at finde frem til skræddersyede løsninger på specifikke regionale problemer. De aftalte ændringer er et stort skridt fremad for den fælles landbrugspolitik."

Udfasning af mælkekvoter: Eftersom mælkekvoterne afskaffes i april 2015, sikrer man en "blød landing" ved at forhøje kvoterne med 1 % hvert år i perioden 2009/10 - 2013/14. For Italiens vedkommende forhøjes kvoterne allerede i 2009/10 med de 5 %. I 2009/10 og 2010/11 skal landbrugere, der overskrider deres mælkekvoter med over 6 %, betale en afgift, der er 50 % højere end den normale afgift.

Afkobling af støtten: Ved reformen af landbrugspolitikken blev den direkte støtte til landbrugerne "afkoblet", dvs. at betalinger ikke længere var knyttet til produktionen af et specifikt produkt. Nogle medlemsstater valgte imidlertid at beholde visse produktionskoblede betalinger. Kommissionen foreslår nu, at de resterende koblede betalinger afkobles og flyttes ind under enkeltbetalingsordningen, med undtagelse af ammekopræmien, gedepræmien og fårepræmien, hvor medlemsstaterne kan bibeholde koblet støtte på uændret niveau.

Hjælp til sektorer med særlige problemer (såkaldte artikel 68-foranstaltninger): I dag kan medlemsstaterne i hver sektor holde 10 % af det nationale støttebudget for direkte betalinger tilbage og bruge pengene til miljøforanstaltninger eller til forbedring af landbrugsprodukters kvalitet og afsætning. Denne mulighed bliver gjort mere smidig. Pengene skal ikke længere nødvendigvis anvendes i den samme sektor. De kan anvendes til at hjælpe landbrugere, der producerer mælk, oksekød, gedekød, fårekød og ris i ugunstigt stillede områder eller i sårbare driftsformer. De kan også anvendes til at støtte risikostyringsforanstaltninger såsom forsikringer mod naturkatastrofer og gensidige fonde for dyresygdomme. Også medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, skal kunne omfattes af ordningen.

Forlængelse af den generelle arealbetalingsordning: EU-medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, skal fortsat kunne anvende denne indtil 2013 i stedet for at blive tvunget til at anvende enkeltbetalingsordningen senest fra 2010.

Supplerende støtte til EU-12-landbrugere: Der bevilges 90 mio. EUR til EU-12, så disse lande lettere kan gøre brug af artikel 68, indtil de direkte betalinger til deres landbrugere er helt på plads.

Anvendelse af ubrugte penge: Medlemsstater, der anvender enkeltbetalingsordningen, får lov til enten at anvende endnu ubrugte penge inden for deres nationale rammebeløb til artikel 68-foranstaltninger eller til at overføre dem til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Penge flyttes fra direkte støtte over til udvikling af landdistrikterne: I dag får alle landbrugere, der modtager mere end 5 000 EUR i direkte støtte, deres betalinger beskåret med 5 %, som overføres til budgettet for udvikling af landdistrikterne. Satsen forhøjes til 10 % i 2012. Betalinger på over 300 000 EUR om året beskæres med yderligere 4 %. Medlemsstaterne kan anvende de penge, der tilvejebringes på denne måde, til at styrke programmer for klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og artsrigdom og til innovation i forbindelse hermed samt til ledsageforanstaltninger i mælkesektoren. De overførte midler medfinansieres af EU generelt med 75 %, men dog med 90 % i konvergensområder, hvor det gennemsnitlige BNP er lavere.

Investeringsstøtte til unge landbrugere: Investeringsstøtten til unge landbrugere som led i udviklingen af landdistrikterne forhøjes fra 55 000 EUR til 70 000 EUR.

Afskaffelse af jordudtagning: Kravet om, at producenter af markafgrøder skal lade 10 % af deres jord ligge brak, ophæves. Disse producenter vil så kunne maksimere deres produktionspotentiale.

Krydsoverensstemmelse: Støtte til landbrugere er betinget af, at miljø-, dyrevelfærds- og fødevarekvalitetskrav overholdes. Landbrugere, der ikke overholder reglerne, får deres støtte beskåret. Denne såkaldte krydsoverensstemmelse skal forenkles ved, at krav, der ikke er relevante eller ligger uden for landbrugerens ansvar, udgår. Der skal tilføjes nye krav, så miljøfordelene ved udtagning bevares og vandforvaltningen forbedres.

Interventionsmekanismer: Markedsforsyningsforanstaltningerne bør ikke hindre landbrugerne i at reagere på markedssignalerne. Intervention afskaffes for svinekød og fastsættes til nul for byg og sorghum. For hvede vil der kunne foretages interventionsopkøb i interventionsperioden til en pris af 101,31 EUR pr. ton for op til 3 mio. tons. Intervention derudover sker ved licitation. For smør og skummetmælkspulver bliver grænserne på henholdsvis 30 000 tons og 109 000 tons. For mængder derudover sker intervention ved licitation.

Andre foranstaltninger: En række mindre støtteordninger skal afkobles og lægges ind under enkeltbetalingsordningen fra 2012. Energiafgrødepræmien afskaffes.

http://ec.europa.eu/agriculture/healthcheck/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website