Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE

IP/08/1483

Bruxelles, den 10. oktober 2008

Statsstøtte: Kommissionen har godkendt den danske hjælpepakke til bankerne

Europa-Kommissionen har efter EU's statsstøtteregler godkendt en dansk ordning, der tager sigte på at genoprette tilliden på de danske finansmarkeder for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af den danske økonomi. Ordningen går ud på at tilvejebringe likviditet i banker, der opererer i Danmark, og beskytte indskydere og simple kreditorer i tilfælde af bankens insolvens. De danske myndigheder anmeldte denne foranstaltning den 8. oktober, og den blev godkendt af Kommissionen på to dage efter en ny, forenklet procedure for særligt hastende redningsforanstaltninger. Kommissionen fandt ordningen forenelig med EU's statsstøtteregler, fordi den er det bedste middel til at afværge risikoen for alvorlig forstyrrelse af den danske økonomi, samtidig med at de garantier, den er forbundet med, vil sikre, at de potentielle konkurrencefordrejninger holdes på et minimum. Kommissionen lagde især vægt på, at garantiordningen kun dækker fundamentalt sunde pengeinstitutter, hvorimod insolvente banker skal afvikles omgående, at den gælder for alle banker etableret i Danmark, men kræver et betydeligt finansielt bidrag, således at det sikres, at der betales et rimeligt vederlag for garantien. Desuden sikrer ordningen, at de deltagende banker hverken hver for sig eller tilsammen kan ekspandere i større omfang, hvilket måles i forhold til fastlagte benchmarks. Ordningen skal gælde i to år.

Konkurrencekommissær Neelie Kroes udtalte, at "med de ændringer, jeg har foreslået, er den danske ordning et godt eksempel på den type indgreb, der kan styrke finansmarkederne uden at forværre situationen i andre lande. Det var takket være det udmærkede samarbejde med Danmark, vor nye, forenklede procedure for godkendelse af redningsforanstaltninger og en masse hårdt arbejde, at vi har været i stand til at bidrage til og godkende et godt eksempel på, hvordan man på rekordtid kan gå ind og støtte bankerne i disse urolige tider."

De danske myndigheder anmeldte den 8. oktober denne støtteordning, der tager sigte på at få stabiliseret de danske finansmarkeder gennem to forskellige foranstaltninger:

  • et sikkerhedsnet for indskyderes og simple kreditorers tilgodehavender (usikrede og ikke-efterstillede fordringer)
  • et ved lov etableret afviklingsselskab, der skal afvikle banker, som ikke opfylder lovens solvenskrav, og for hvilke det ikke er muligt at finde en holdbar privat løsning.

Disse foranstaltninger skal finansieres af private bidrag fra Det Private Beredskab (DPB). DPB skal over de to år betale en årlig garantiprovision på i alt 15 mia. DKK (ca. 2 mia. EUR). Derudover skal Det Private Beredskab stille en kaution på 10 mia. DKK (ca. 1,3 mia. EUR) til dækning af tab i afviklingsselskabet og derudover dække yderligere tab på op til 10 mia. DKK, når de første 25 mia. DKK er opbrugt. Ethvert tab, der overstiger disse bidrag, vil blive dækket af staten.

Kommissionen drog den konklusion, at foranstaltningerne stemte overens med EU's statsstøtteregler (EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b)), fordi de var en hensigtsmæssig, nødvendig og proportional måde at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af den danske økonomi på.

Et særligt træk ved ordningen er, at den kun gælder for fundamentalt sunde pengeinstitutter, der er ramt af den aktuelle likviditetskrise. Den har til formål at afhjælpe det aktuelle internationale markedssvigt, hvor selv fundamentalt sunde pengeinstitutter har vanskeligt ved at finde likviditet. Det drejer sig om at genoprette tilliden på interbankmarkedet ved at give långivere sikkerhed for, at de vil få deres penge igen.

Desuden er ordningen åben for alle banker etableret i Danmark. Bankerne kommer til at betale en passende garantiprovision. Statsstøtten bliver holdt nede på et minimum i kraft af det store bidrag fra den private sektor, og ordningen vil endda kunne blive helt selvfinansierende, eftersom staten kun går ind og dækker tab ud over det store bidrag fra DPB, som svarer til 2 % af Danmarks BNP. Desuden vil de deltagende banker ikke kunne foretage nogen væsentlig udvidelse af deres aktiviteter, men vil være nødt til at anlægge en forsigtig strategi og konsolidere deres balancer, under Finanstilsynets tilsyn. Dette vil blive sikret ikke blot på den enkelte banks niveau, men for alle banker som helhed, og vil blive målt i forhold til konkrete, veletablerede benchmarks. Disse garantier skaber sikkerhed for, at risikoen for konkurrencefordrejninger holdes på et minimum, og at bankerne kun modtager den støtte, der er strengt nødvendig for at løse problemerne.

Ordningen indebærer endvidere, at hvis en bank først er blevet insolvent, så skal den afvikles. Det er i den situation, at sikkerhedsnettet for kreditorerne træder i kraft. Hvis en bank skal afvikles, skal man først søge at finde frem til en privat løsning, før staten træder til med yderligere midler. Er det ikke muligt, skal banken likvideres, men dele af den kan afhændes på en åben, ubetinget og ikke-diskriminerende måde. Er der tale om en større bank, vil der skulle indgives individuel anmeldelse til Kommissionen.

Endelig har de danske myndigheder afgivet tilsagn om i rette tid at indgive anmeldelse til Kommissionen, hvis de vil forlænge ordningen. De vil desuden tage den op til fornyet overvejelse to gange årligt og indsende halvårsrapporter til Kommissionen om, hvordan ordningen fungerer.

En ikke-fortrolig udgave af den beslutning, der er truffet i denne sag, vil blive gjort tilgængelig på GD COMP's hjemmeside (rubrikken State Aid Register) under sagsnummer NN 51/2008), så snart alle spørgsmål omkring fortrolighed er afklaret. I rubrikken State Aid Weekly e-News findes en oversigt over alle statsstøttebeslutninger offentliggjort på internet og i EU-Tidende.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website