Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/08/1335

Bruxelles, den 17. september 2008

Kommissionen foreslår at udvide fødevareprogrammet for de mest udsatte EU-borgere

Europa-Kommissionen foreslog i dag at forbedre det nuværende fødevaredistributionsprogram til de mest udsatte borgere i EU ved at øge dets budget med to tredjedele til ca. 500 mio. EUR fra 2009 og udvide rækken af varer, der kan distribueres. Ordningen, som oprindelig var udformet til at fordele landbrugets overskudsproduktion til trængende mennesker, blev ændret midt i 1990'erne for at gøre det muligt under visse omstændigheder at supplere interventionslagrene med markedsindkøb. Da overskudslagrene i mellemtiden er ekstremt lave og ikke forventes at vokse i en overskuelig fremtid, bør ordningen åbne mulighed for markedsindkøb på et varigt grundlag for at supplere de tilbageværende interventionslagre. Valget af fødevarer overlades til medlemsstaterne, og der vil blive udarbejdet fødevaredistributionsplaner for treårsperioder. Fødevarer distribueres fortsat i samarbejde med velgørende organisationer og lokale sociale tjenester. Fra planen for 2010/12 samfinansieres ordningen (75 procent fra EU's budget, og 85 procent i områder, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden). Fra planen for 2013/15 deles samfinansieringen 50/50, hvor EU's budget dog bidrager med 75 procent i områder, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. Kommissionen er overbevist om, at en forhøjelse af budgettet er nødvendig, fordi de stigende fødevarepriser forringer de mest udsatte menneskers fødevaresikkerhed, og fordi omkostningerne til distribution af fødevarehjælp stiger. I 2006 fik mere end 13 mio. EU-borgere gavn af denne støtteordning. Det reviderede program forventes at stå til rådighed fra 2010.

”På denne måde kan EU konkret hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker i vort samfund”, udtalte Mariann Fischer Boel, kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter. “Den nylige stigning i fødevarepriserne ramte nogle befolkningsgrupper meget hårdt. Vi må udvide denne meget vellykkede ordning og forhøje budgettet, så vi kan hjælpe så mange mennesker som muligt. Da interventionslagrene nu stort set er afviklet, må vi åbne mulighed for at købe fødevarer fra markedet i overensstemmelse med nationale kostvaner.”

Ordningen blev oprettet i 1987, og den gav medlemsstaterne mulighed for at frigive offentlige fødevareoverskudslagre til fødevarehjælp. Situationen har ændret sig siden da. Lagrene er historisk lave, antallet af trængende mennesker er steget, og fødevarepriserne er også steget voldsomt. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at det er afgørende at afsætte flere midler til ordningen og åbne mulighed for fødevareindkøb på det frie marked på et varigt grundlag.

Indførelsen af samfinansiering vil bidrage til en bedre planlægning og forvaltning af fondene og give medlemsstaterne mulighed for at tage et større ansvar for programmet. For yderligere at øge effektiviteten og sikre kontinuiteten bør der udarbejdes en treårsdistributionsplan. Fremover vil varetyperne ikke være begrænset til interventionsvarer. Programmet omfatter f.eks. for første gang frugt og grøntsager og madolie.

De nationale myndigheder udvælger fødevarer på grundlag af ernæringsmæssige kriterier, og de distribueres som tidligere i samarbejde med partnere i civilsamfundet. Fødevarer stammer enten fra interventionslagre eller fra markedet, idet der først og fremmest tages fra interventionslagre, hvis sådanne findes. Fødevarerne uddeles gratis eller til en pris, som ikke overstiger de udpegede organisationers omkostninger til distributionen.

Medlemsstaterne kan frit vælge, om de ønsker at deltage i programmet. Hjælpen gives typisk til en lang række mennesker, der lever i fattigdom, herunder vanskeligt stillede familier, ældre mennesker med utilstrækkelige midler, hjemløse, handicappede, udsatte børn, fattige med arbejde, vandrende arbejdstagere og asylansøgere.

Medlemsstater, der ønsker at deltage i programmet, udvælger organisationer, normalt velgørende organisationer eller lokale sociale tjenester, til at uddele fødevarerne. Dernæst finder de ud af, hvilke behov de har for en treårig programperiode og fremsætter deres anmodning til Kommissionen, som tildeler de fornødne midler. Dette vil blive gjort hvert år, for at der kan foretages justeringer, hvis forholdene skulle ændre sig i løbet af programperioden.

Selv om EU gennemsnitligt set har en af verdens højeste levestandarder, har nogle mennesker svært ved at skaffe sig nok at spise. Det skønnes, at ca. 43 millioner mennesker i EU trues af fødevarefattigdom, dvs. at de ikke har råd til et måltid med kød, kylling eller fisk hver anden dag. Hen ved 19 medlemsstater deltager for øjeblikket i programmet.

Yderligere oplysninger og dokumentation findes på adressen:

http://ec.europa.eu/agriculture/markets/freefood/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website