Navigation path

Left navigation

Additional tools

Indvandrerbørn og uddannelse: en udfordring for uddannelsessystemerne i EU

European Commission - IP/08/1092   03/07/2008

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

[Graphic in PDF & Word format]

IP/08/1092

Bruxelles, den 3. juli 2008

Indvandrerbørn og uddannelse: en udfordring for uddannelsessystemerne i EU

En grønbog, som Kommissionen vedtog i dag, åbner debatten om, hvordan de udfordringer, som immigration og mobilitet inden for EU indebærer, kan tages op ved hjælp af uddannelsespolitikker. Tilstedeværelsen af et betydeligt antal indvandrerbørn har omfattende konsekvenser for de europæiske uddannelsessystemer. Nogle af de vigtigste spørgsmål er: Hvordan forhindres det, at der skabes adskilte skolemiljøer, således at lige muligheder inden for uddannelse forbedres? Hvordan tages der hensyn til det øgede antal forskellige modersmål og kulturelle baggrunde? Hvordan etableres der tværkulturelle færdigheder? Hvordan tilpasses lærernes undervisningskvalifikationer? Hvordan bygges der bro til indvandrerfamilierne og –grupperne?

I henhold til både internationale og nationale data har mange indvandrerbørn i EU større uddannelsesmæssige vanskeligheder end jævnaldrende, som ikke har indvandrerbaggrund: Skolefrafaldet er større og deltagelsen i videregående uddannelser er lavere blandt dem. Endnu mere bekymrende er det, at andengenerationselever med indvandrerbaggrund i visse lande opnår ringere uddannelsesmæssige resultater end første generation. Dette tyder på, at de sociale forskelle kan blive større med tiden. Samtidig er der klare tegn på, at tendensen til adskillelse på grundlag af socioøkonomisk baggrund bliver mere markant, da forældre med en god social baggrund har tendens til at tage deres børn ud af skoler med et stort antal indvandrerelever. Forskellene mellem skolerne har tendens til at blive større med tiden.

"Denne situation kan underminere indvandrerelevers muligheder for en vellykket integration i samfundet og på arbejdsmarkedet senere i livet," sagde Ján Figel', EU-kommissær for uddannelse, kultur og ungdom. "Hvis indvandrerbørnene forlader skolen med en følelse af at have opnået dårlige resultater og at have være adskilt fra børn med oprindelse i værtslandet, som påvirker dem senere i livet, er der risiko for, at dette mønster også kan findes hos den næste generation". Kommissæren tilføjede: "Der er tydelige beviser for, at politikker kan gøre en forskel. Visse medlemsstater formår at tage udfordringen op. Udveksling af erfaringer og gensidig læring kan være nyttigt, og Europa-Kommissionen ønsker at støtte en sådan udveksling."

Forskerne har peget på en række forskellige årsager, der medvirker til, at mange indvandrere på nuværende tidspunkt har uddannelsesmæssige vanskeligheder. En række centrale faktorer vedrører den enkelte indvandrerelevs baggrund – lav socioøkonomisk status, sprog samt familiens og omgivelsernes forventninger. Dataene viser dog også betydningen af uddannelsessystemerne, og at visse lande er bedre end andre til at mindske forskellene mellem indvandrerelever og elever med oprindelse i værtslandet, hvilket viser, at politikkerne kan have stor betydning for de uddannelsesmæssige resultater. Adskillelse medfører f.eks. en ond cirkel, der påvirker børnenes motivation og resultater. Opdeling efter evner kan have tilsvarende virkninger. Lærernes forventninger og deres evne og vilje til at tage hensyn til forskelle kan også påvirke resultaterne.

I grønbogen findes en kort gennemgang af politikker og tilgange, som kan fremme vellykkede uddannelsesforløb for indvandrerbørn. Det fremgår af grønbogen, at de systemer, som prioriterer lige muligheder inden for uddannelse højt, også er bedst til at integrere indvandrerelever. Blandt de politiske foranstaltninger, som synes at være særligt nyttige til behandling af dette emne, findes førskoleundervisning, sprogundervisning, yderligere undervisningshjælp som f.eks. vejledning og rådgivning, tværkulturel undervisning samt partnerskaber med familier og indvandrersamfund. Forebyggelse af adskillelse og normalisering af "ghettoskoler" synes at være en forudsætning, hvis indvandrerelever reelt skal sikres lige muligheder. I den forbindelse er sikring af høje kvalitetsstandarder i alle skoler, navnlig hvad angår undervisning og lederskab, af afgørende betydning.

Strategierne skal fastlægges og gennemføres på nationalt eller regionalt plan, men "peer learning" på europæisk plan kan vise sig at være nyttigt. Grønbogen sigter mod at fremme drøftelser om, hvordan disse udfordringer tages op på alle niveauer, og at undersøge, hvordan EU i fremtiden kan støtte medlemsstaterne ved fastlæggelsen af deres uddannelsespolitikker på dette område. Derudover behandles fremtiden for direktiv 77/486/EØF fra 1977 om undervisning af børn af arbejdstagere fra andre medlemsstater, som har været genstand for en noget uensartet gennemførelse.

Berørte parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter om den politiske udfordring, politiske reaktioner og EU's muligheder for at støtte medlemsstaterne inden den 31. december 2008. Europa-Kommissionen vil analysere resultaterne af denne høring og offentliggøre sine konklusioner i begyndelsen af 2009.

Yderligere oplysninger:

MEMO/08/475, "FAQ: Migration and Mobility: Challenges and Opportunities for EU education systems".

http://ec.europa.eu/education/news/news490_en.htm

http://ec.europa.eu/education/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website