Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/07/721

Bruxelles, den 30. maj 2007

Kommissionen vurderer virkningen af støtten til regionerne og åbner debatten om næste runde i samhørighedspolitikken

Samhørighedspolitikken har bevisligt bidraget til udviklingen i Den Europæiske Unions regioner, men den vil komme til at stå over for en række nye udfordringer i de kommende år. Dette fremgår af Europa-Kommissionens seneste rapport - den fjerde i rækken - om den økonomiske og sociale samhørighed[1]. I rapporten, der offentliggøres i dag, gøres der for første gang rede for den økonomiske, sociale og territoriale situation i det udvidede EU, der nu omfatter 27 medlemsstater og 268 regioner. Rapporten indeholder en detaljeret analyse af regionernes BNP, produktivitet og beskæftigelse. Den peger på en række udfordringer, som medlemsstaterne og regionerne vil komme til at stå over for de kommende år. Der foretages en foreløbig vurdering af virkningen af den europæiske samhørighedspolitik i programmeringsperioden 2000-2006 og af forberedelserne til den nye periode 2007-2013. Rapporten indeholder 10 spørgsmål som start på debatten inden for og uden for EU-institutionerne om, hvordan denne vigtige politik kommer til at se ud i fremtiden.

Da Danuta Hübner, der er kommissær for regionalpolitikken, præsenterede rapporten, udtalte hun: "Erfaringerne har vist, at det har været muligt at tilpasse samhørighedspolitikken til de ændrede vilkår. Der har været lagt vægt på at fremme de tiltrængte investeringer i infrastruktur, menneskelige ressourcer og modernisering og diversificering af de regionale økonomier. Samhørighedspolitikken har bidraget til at bevæge medlemsstaternes offentlige investeringer i retning af EU's prioriterede mål."

Hun tilføjede: "Samhørighedspolitik handler om at skabe lige muligheder for alle EU-borgere, uanset hvor de bor, ved at udjævne forskellene mellem regionerne, ved at mobilisere uudnyttet potentiale, ved fortrinsvis at anvende ressourcerne til vækstfremmende investeringer. EU vil komme til at stå over for mange udfordringer i den kommende periode: et befolkningstal, som vil begynde at falde fra ca. 2020 - i mange regioner er faldet allerede begyndt - øget økonomisk pres fra globale konkurrenter, højere energipriser, klimaforandring og social polarisering. Europa må imødegå disse udfordringer. Det kræver, at alle regioner og befolkninger er med til at skabe velstand, job og vækst."

Vladimír Špidla, der er kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, udtalte: "Politikken har medvirket til at reducere social udstødelse og fattigdom og til at forbedre offentlig forvaltning og styring, navnlig på regionalt og lokalt niveau. På denne måde har samhørighedspolitikken bidraget til væksten i BNP og udjævningen af forskellene i EU".

Han tilføjede: "Den Europæiske Socialfond (ESF) vil hvert år i de næste syv år afsætte over 10 mia. EUR til forbedring af arbejdstagernes kvalifikationer og beskæftigelsesevne. De udfordringer, der følger af den teknologiske udvikling og globaliseringen, gør det særlig vigtigt at sikre, at arbejdstagerne har kvalifikationer til at håndtere ændringerne - de skal kunne tilpasse sig." Han tilføjede: "ESF er en værdifuld foranstaltning til at hjælpe medlemsstaterne med at anvende "flexicurity" - en kombination af aktiv arbejdsmarkedspolitik, fleksible aftalesystemer og livslang læring - i praksis. ESF spiller også en vigtig rolle, når det drejer sig om at fremme og gennemføre politikker, der forener arbejds- og familieliv, hvilket er af særlig betydning for EU's bestræbelser for at øge antallet af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet".

Danuta Hübner lagde op til en debat om, hvad der kan gøres inden for denne politik i perioden (2007-2013) efter indeværende støtteperiode. "Vi kan gøre det endnu bedre – jeg foreslår 10 spørgsmål som optakt til en debat om den fremtidige samhørighedspolitik - en debat, som jeg håber vil blive bred og vidtfavnende. Jeg vil til næste år berette om resultaterne af debatten".

RAPPORTENS KONKLUSIONER

Rapporten består af fire dele:

1. Status og tendenser i den økonomiske, sociale og territoriale situation i de 27 medlemsstater og deres regioner: Analysen viser, at forskellene i indkomst og beskæftigelse i Den Europæiske Union er blevet mindre inden for det seneste årti. Mellem de dårligst stillede og de øvrige er der dog stadig store forskelle, som det vil tage lang tid at udligne.

2. Samhørighedspolitikkens virkning: De europæiske samhørighedsprogrammer har direkte bidraget til at forbedre den regionale konvergens og beskæftigelsen. I perioden 2000-2006 har politikken eksempelvis medvirket til at forbedre BNP med 2,8 % i Grækenland og 2,0 % i Portugal. Foreløbige skøn peger på, at politikken i perioden 2007-2013 vil være med til at øge BNP i Litauen, Letland og Tjekkiet med ca. 8,5 %, med ca. 5,5 % i Polen og i Grækenland med ca. 3,5 %. Samhørighedspolitikken har også bidraget til at reducere social udstødelse og fattigdom. Den medfinansierer således hvert år 9 mio. menneskers uddannelse - heraf over halvdelen kvinder - som giver dem bedre jobmuligheder og højere indkomst. I årene 2000-2005 blev der oprettet 450 000 nye arbejdspladser i seks lande, og støtten hertil udgjorde 2/3 af EU's mål 2-midler.

3. Nationale politikker og samhørighed: Offentlige investeringer har i de seneste år vist en faldende tendens, da der i budgetterne har måttet tages hensyn til følgerne af en aldrende befolkning (pensionsreformer, mere kostbare uddannelses- og sundhedssystemer) og økonomiske reformer, som har ført til en konsolidering af de offentlige finanser. I 1993 udgjorde de offentlige investeringer ca. 2,9 % af BNP. Tolv år efter var de faldet til 2,4 % af BNP. Samtidig er vi inde i en proces, hvor beslutningerne omkring og forvaltningen af de offentlige investeringer langsomt men sikkert overgår til de regionale og lokale niveauer. Mellem 2000 og 2005 er de offentlige udgifter på disse niveauer årligt steget med 3,6 %, hvilket er mere end BNP (1,7 %) og de samlede offentlige udgifter (2,4 %).

4. EU-politikker og samhørighed: De forskellige EU-politikker – FoU og innovation, landbrug, konkurrence og statsstøtte - har potentiale til at forbedre effektiviteten af samhørighedspolitikken, f.eks. ved at tage højde for økonomiske, sociale og territoriale forhold. Det fremgår af rapporten, at det i stigende grad har været tilfældet, men også at der stadig er synergivirkninger at udnytte.

GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL

Rapporten indeholder følgende spørgsmål som optakt til en bred debat om den fremtidige samhørighedspolitik.

1. Hvad kan man lære af erfaringerne fra udarbejdelsen af programmerne for 2007/2013? På baggrund af analysen i denne rapport, i hvilket omfang vil samhørighedspolitikken kunne imødegå de nye udfordringer, som de europæiske regioner vil komme til at stå over for i de kommende år? Eksempelvis:

1.1. Hvilke modforholdsregler kan regionerne tage over for omstruktureringspresset fra dynamiske konkurrenter i de lav- og mellemteknologiske sektorer?

1.2. Hvilken rolle bør samhørighedspolitikken spille som reaktion på de demografiske ændringer i betragtning af de store forskelle, der er i fødselsrater, dødelighed og migrationsstrømme mellem regionerne?

1.3. I hvilket omfang er klimaændringen en udfordring for samhørighedspolitikken?

2. Hvordan kan samhørighedspolitikken videreudvikle en integreret og mere fleksibel tilgang til udvikling/vækst og beskæftigelse under disse ændrede forhold?

2.1. Hvordan kan samhørighedspolitikken bedre fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling under hensyntagen til EU-regionernes forskellighed, f.eks. de mindst begunstigede områder, øer og landområder og kystområder, men også byer, industriområder i tilbagegang, andre områder med særlige geografiske forhold?

2.2. Hvilke konsekvenser har de udfordringer, som rapporten peger på, for fundamentale elementer i den sociale samhørighed som inklusion, integrering og lige muligheder for alle? Er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at foregribe og imødegå sådanne konsekvenser?

2.3. Hvilke kvalifikationer skal vore borgere primært være i besiddelse af i fremtiden for at kunne imødegå nye udfordringer?

2.4. Hvilke nødvendige kompetencer bør udvikles på regionalt niveau for a gøre regionerne konkurrencedygtige på globalt niveau?

3. Med udgangspunkt i de foregående spørgsmål, hvordan vurderes da politikforvaltningssystemet for perioden 2007-2013?

3.1. Hvordan fordeles beføjelserne optimalt mellem EU, de nationale og regionale niveauer i et forvaltningssystem med flere niveauer, når man skal sikre en effektiv forvaltning af samhørighedspolitikkens programmer?

3.2. Hvordan kan samhørighedspolitikken blive mere effektiv som støtte for politikker i medlemsstaterne og regionerne? Hvilke gennemførelsesmekanismer kan gøre politikken mere resultatorienteret og mere brugervenlig?

3.3. Hvordan kan vi yderligere styrke forholdet mellem samhørighedspolitikken og andre nationale politikker og EU-politikker for at øge og forbedre synergivirkningerne og komplementariteten?

3.4. Hvilke nye muligheder for samarbejde mellem regionerne findes der både i og uden for EU?

Note til pressen

Den fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed indeholder grundelementerne og de centrale spørgsmål til en bred debat om samhørighedspolitikken efter 2013, som officielt vil blive åbnet ved det fjerde samhørighedsforum, der skal afholdes i Bruxelles den 27.-28. september.

Europa-Kommissionen skal udarbejde en rapport om den økonomiske og sociale samhørighed I henhold til bestemmelserne i artikel 159 i den konsoliderede udgave af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvori følgende fastsættes:

"Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske og sociale samhørighed, og om hvordan de forskellige midler efter denne artikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages i givet fald af passende forslag."
Angående yderligere oplysninger henvises til:

http://ec.europa.eu/regional_policy/index_en.htm


[1] Kommissionens meddelelse KOM/2007/273


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website