Navigation path

Left navigation

Additional tools

IP/07/29

Bruxelles, den 10. januar 2007

Kommissionen foreslår en integreret energi- og klimapakke for at reducere emissionerne i det 21. århundrede

Europa-Kommissionen fremlægger i dag en omfattende pakke af foranstaltninger med det formål at formulere en ny energipolitik for Europa med henblik på at bekæmpe klimaændringerne og forbedre EU's energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Pakken af forslag fastsætter en række ambitiøse mål for drivhusgasemissionerne og vedvarende energi og sigter mod at skabe et ægte indre energimarked og effektivisere reguleringen. Kommissionen mener, at når der er indgået en international aftale om regelrammerne for perioden efter 2012, bør dette føre til en 30 % reduktion af emissionerne fra de udviklede lande senest i 2020. For yderligere at understrege sit engagement foreslår Kommissionen, at EU nu forpligter sig til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 % senest i 2020, navnlig via energiforanstaltninger.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtalte: "Dagen i dag er en milepæl for EU. Energipolitikken var et kerneområde for EU-projektet fra dets start. Vi må nu bringe den tilbage i fokus. Alle EU-medlemsstaterne står ansigt til ansigt med de udfordringer, som klimaændringerne, den øgede importafhængighed og de stigende energipriser udgør. Et fælles EU-svar er nødvendigt for at sikre en bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig energiforsyning. De forslag, Kommissionen fremlægger i dag, viser, at vi er fast besluttet på at vise lederskab og præsentere en langsigtet vision for en ny energipolitik for Europa, som giver et svar på klimaændringerne. Vi må handle nu, hvis vi skal forme morgendagens verden".

Kommissæren for energipolitik, Andris Piebalgs, udtalte: "Hvis vi træffer de rigtige beslutninger nu, kan Europa føre verden hen imod en ny industriel revolution: udviklingen af en kulstoffattig økonomi. Vores ambition om at skabe et velfungerende indre marked, fremme et renligt og effektivt energimix og foretage de rette valg inden for forskning og udvikling vil være afgørende for, om vi tager teten i dette nye scenario, eller om vi blot følger andre."

Stavros Dimas, kommissæren for miljø, udtalte, at "klimaændringerne er en af de alvorligste trusler mod vores planet. Det er afgørende at gribe ind over for klimaændringerne. I dag er vi nået til enighed om et sæt ambitiøse, men realistiske mål, som understøtter vores globale indsats for at holde klimaændringerne og deres værste følgevirkninger i ave. Jeg opfordrer kraftigt resten af den udviklede verden til at følge vores eksempel og foretage reduktioner af samme størrelsesorden som vores og sætte skub i fremskridtet hen imod en international aftale om globale emissionsreduktioner".

Europa står over for reelle udfordringer. Der er mere end 50 % sandsynlighed for, at temperaturerne på verdensplan vil stige med mere end 5° C i dette århundrede. Fremskrivninger baseret på den aktuelle energi- og transportpolitik viser, at EU-emissionerne i stedet for at falde snarere vil stige med omkring 5 % inden 2030. Med den nuværende tendens og politik vil EU's energiimportafhængighed stige fra 50 % af det samlede EU-energiforbrug i dag til 65 % i 2030. Desuden er det indre energimarked stadig ufærdigt, hvilket bevirker, at EU-borgerne og EU-økonomien ikke får fuld fordel af liberaliseringen på energiområdet.

Den pakke, Kommissionen fremlægger i dag, søger at give svar på disse udfordringer med udgangspunkt i tre centrale søjler:

1. Et ægte indre energimarked

Formålet er at give EU's energibrugere, såvel borgerne som virksomhederne, et reelt valg og udløse de kæmpemæssige investeringer, der er behov for på energiområdet. Det indre marked er ikke kun godt for konkurrenceevnen, men også for bæredygtigheden og forsyningssikkerheden.

Sektorundersøgelsen om konkurrencesituationen og meddelelsen om det indre marked viser, at det er nødvendigt med yderligere handling for at opfylde disse mål gennem en klarere adskillelse af energiproduktionen og energidistributionen (see IP/07/26). Der er også behov for en stærkere uafhængig reguleringsmæssig kontrol, som tager hensyn til det europæiske marked, og for nationale foranstaltninger, som sætter EU i stand til at opfylde målet om at sammenkoble mindst 10 % af den installerede produktionskapacitet i medlemsstaternes elforsyningsnet ved at identificere centrale flaskehalse og udpege koordinatorer.

2. Fremskyndelse af omstillingen til kulstoffattig energi

Kommissionen foreslår at fastholde EU's stilling som verdens førende inden for vedvarende energi ved at foreslå et bindende mål om, at 20 % af det samlede energimix skal hidrøre fra vedvarende energi i 2020. Dette forudsætter en massiv vækst inden for alle tre vedvarende energisektorer: elektricitet, biobrændstoffer og opvarmning og køling. Dette mål for de vedvarende energikilder vil blive suppleret med et minimumsmål for biobrændstoffer på 10 %. Derudover vil der i 2007 blive fremlagt en lovgivningspakke om vedvarende energi, som vil omfatte konkrete foranstaltninger til at øge markedsandelen af både biobrændstoffer og af vedvarende energi til opvarmning og køling.

Forskning er også af afgørende betydning for at nedbringe udgifterne til ren energi og sætte EU's industri i stand til at gå i front inden for den hastigt voksende sektor for kulstoffattig teknologi. For at nå disse målsætninger vil Kommissionen fremlægge forslag til en strategisk europæisk energiteknologiplan. EU vil også gennem de næste syv år forøge sine årlige udgifter til energiforskning med mindst 50 %.

På nuværende tidspunkt udgør elproduktionen fra kernekraft 14 % af EU's energiforbrug og 30 % af EU's elproduktion. Kommissionens forslag understreger, at det er op til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om den ønsker at producere el fra kernekraft. Kommissionen anbefaler, at hvis omfanget af kernekraft falder i EU, skal dette opvejes ved at indføre andre kulstoffattige energikilder, idet ellers målet om at reducere drivhusgasemissionerne vil blive en endnu større udfordring.

3. Energieffektivitet

Kommissionen gentager målsætningen om at spare 20 % på det samlede primære energiforbrug inden 2020. Hvis dette lykkes, vil det betyde, at EU i 2020 vil bruge omtrent 13 % mindre energi end i dag, hvilket svarer til en besparelse på 100 mia. EUR og en mindre udledning af CO2 på ca. 780 tons pr. år.

Kommissionen foreslår, at der sættes skub i brugen af brændstofeffektive køretøjer til transport, opstilles skrappere standarder for og bedre mærkning af apparater, sikres en bedre energimæssig ydeevne i EU's eksisterende bygninger og opnås større effektivitet i varme- og elproduktionen, -transmissionen og -distributionen. Kommissionen foreslår også, at der indgås en ny international aftale om energieffektivitet.

Forslagene med udgangspunkt i disse tre søjler skal understøttes af en sammenhængende og troværdig ekstern politik.

En international energipolitik, hvor EU taler med én stemme

EU kan ikke opfylde sine energi- og klimamålsætninger på egen hånd. EU må samarbejde med både de udviklede lande og udviklingslandene og med energiforbrugerne og energiproducenterne. EU vil udvikle effektive solidaritetsmekanismer til at håndtere eventuelle energiforsyningskriser og aktivt udforme en fælles ekstern energipolitik, så EU i stigende grad "taler med én stemme" i forhold til tredjelande. EU vil søge at opbygge reelle energipartnerskaber med energileverandørerne baseret på gennemsigtighed, forudsigelighed og gensidighed.

Ved at trække på erfaringerne fra høringen i forbindelse med grønbogen, der blev udsendt i 2006, har Kommissionen allerede gjort fremskridt hen imod en mere sammenhængende ekstern energipolitik, hvilket oprettelsen af netværket af energikorrespondenter vidner om. Kommissionen foreslår en række konkrete foranstaltninger for at styrke de internationale aftaler, bl.a. energichartertraktaten, klimaordningen efter Kyoto og en udvidelse af handelen med emissionskvoter til at gælde globale partnere, og for at udbygge de bilaterale aftaler med tredjelande, således at energi bliver en integreret del af alle eksterne EU-relationer og især den europæiske naboskabspolitik. Som større nye initiativer foreslår Kommissionen at opbygge et bredtfavnende Afrika-Europa-partnerskab og udforme en international aftale om energieffektivitet.

Der er et presserende behov for konkret handling. Set under ét udgør sektorundersøgelsen, den strategiske revision og handlingsplanen kerneelementerne i en foreslået ny EU-energipolitik. Denne proces søger at omsætte principper til konkrete lovgivningsforslag. Kommissionen vil søge opbakning til sine energi- og klimaforslag fra Det Europæiske Råd i foråret og vil fremlægge lovgivning i lyset af disse drøftelser.

Alle dokumenterne kan findes på følgende adresser:

http://europa.eu/press_room/presspacks/energy/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website