Navigation path

Left navigation

Additional tools

Reform af den fælles landbrugspolitik: vinreformen vil øge europæiske vines konkurrenceevne

European Commission - IP/07/1966   19/12/2007

Other available languages: EN FR DE ES IT PT EL CS HU MT SK SL BG RO

IP/07/1966

Bruxelles, den 19. december 2007

Reform af den fælles landbrugspolitik: vinreformen vil øge europæiske vines konkurrenceevne

Europa-Kommissionen har med tilfredshed noteret sig, at landbrugsministrene i dag er nået til enighed om at reformere den fælles markedsordning for vin. Ændringerne vil skabe balance på vinmarkedet, gradvis fjerne uøkonomiske og bekostelige markedsinterventioner og tillade, at budgettet anvendes til mere positive og proaktive foranstaltninger, som vil øge europæiske vines konkurrenceevne. Reformen lægger op til en snarlig omstrukturering af vinsektoren, som omfatter en frivillig, treårig rydningsordning, der skal fjerne ukonkurrencedygtig overskudsvin fra markedet. Tilskuddene til krisedestillation og konsumalkoholdestillation vil gradvis bortfalde, og midlerne fra de nationale budgetrammer vil kunne anvendes til markedsfremstød på tredjelandemarkeder, til innovation, omstrukturering og modernisering af vinmarker og vinkældre. Reformen vil skabe bedre miljøbeskyttelse i de vinproducerende regioner, sikre traditionelle og etablerede kvalitetsmetoder og forenkle reglerne for vinetiketter til gavn for producenter såvel som forbrugere. Reformen vil træde i kraft den 1. august.

Mariann Fischer Boel, der er kommissær med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter, udtaler: "Jeg er glad for, at vi har været i stand til at finde et kompromis, og jeg vil gerne takke landbrugsministrene for deres vilje til at løse de vanskelige problemer. I stedet for at bruge en stor del af budgettet til at skaffe os af med overskuddene, kan vi nu koncentrere os om at imødegå konkurrencen og genvinde markedsandele. Vi har ikke opnået alt, hvad vi ønskede, men vi er endt med at få en aftale med god balance. Jeg håber, at medlemsstaterne vil gøre brug af de nye instrumenter på en hensigtsmæssig måde."

Hovedpunkterne i reformen af den fælles markedsordning for vin

De nationale budgetrammer: de vil gøre det muligt for medlemsstaterne at tilpasse foranstaltningerne til deres særlige situation. Foranstaltningerne vil kunne omfatte: markedsfremstød i tredjelande, omstrukturering/omstilling af vinmarker, modernisering af produktionskæden, innovation, støtte til høst af umodne druer og nye krisestyringsforanstaltninger.

Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne: der vil blive overført ressourcer til F&U, som vil være øremærket til vinregionerne. Foranstaltningerne vil kunne omfatte etablering af yngre vinproducenter, bedre markedsføring, erhvervsuddannelse, støtte til producentorganisationer, støtte som kompensation for ekstraomkostninger og tabt indtjening i forbindelse med vedligeholdelse af kulturlandskaber samt førtidspensionering.

Plantningsrettigheder: de skal være bortfaldet i 2015, dog med mulighed for videreførelse nationalt indtil 2018.

Bortfald af destilleringsordningerne: krisedestillation vil højst kunne fortsætte i fire år og skal bringes til ophør i 2011 eller 2012 efter medlemsstatens eget valg, og udgifterne hertil må højst andrage 20 % af den nationale budgetramme i det første år, faldende til 15 % i år 2, 10 % i år 3 og 5 % i år 4. Konsumalkoholdestillation vil blive udfaset over en periode på fire år, med koblede betalinger i overgangsperioden, som vil blive afløst af afkoblede betalinger pr. vinbrug. Medlemsstaterne vil have mulighed for at stille krav om destillation af biprodukter, der vil blive finansieret over den nationale budgetramme og på et betydelig lavere niveau end i dag, til dækning af omkostningerne til indsamling og forarbejdning af biprodukterne.

Indførelse af enkeltbetalinger: medlemsstaterne vil kunne yde enkeltbetalinger til vindyrkere efter regler, de selv fastsætter, og til alle vinavlere, som rydder vinstokke.

Rydning: en treårig, frivillig rydningsordning gældende for et samlet areal på 175 000 ha med en faldende præmie over de tre år. En medlemsstat kan indstille rydning, hvis arealet vil overstige 8 % af dets samlede vindyrkningsareal eller 10 % af en regions samlede areal. Kommission kan standse rydning, hvis arealet kommer op over 15 % af en medlemsstats samlede vinareal. Medlemsstaterne kan også forbyde rydning i bjergområder og på skråninger af miljømæssige årsager.

Produktionsmetoder: ansvaret for godkendelse af nye eller ændring af eksisterende ønologiske metoder overgår til Kommissionen, som vil vurdere ønologiske metoder, der er godkendt af Den Internationale Vinorganisation og opføre dem på listen over EU-godkendte metoder.

Bedre regler for etikettering: definitionen af kvalitetsvine vil blive baseret på vine med beskyttede geografiske betegnelser og vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Etablerede nationale kvalitetsregler vil kunne videreføres. Reglerne for etiketteringen vil blive forenklet og f.eks. tillade, at druesort og årgang angives på EU-vine uden geografisk betegnelse. Visse traditionelle udtryk og flaskeformer vil fortsat være beskyttede.

Sukkertilsætning: denne praksis vil fortsat være tilladt, men maksimalgrænserne for tilsætning af sukker eller druemost vil blive sænket. I tilfælde af usædvanlige klimatiske forhold kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om tilladelse til at øge tilsætningen.

Støtte til anvendelse af most: støtten til most vil kunne fortsætte som hidtil i fire år. Efter denne overgangsperiode vil udgifterne til støtte til most blive afløst af afkoblede betalinger til vinproducenterne.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website