IP/07/1959

Bruxelles, den 19. december 2007

Kartelregler: Kommissionen forbyder MasterCards multilaterale interbankgebyr inden for EØS

Europa-Kommissionen har besluttet, at MasterCards multilaterale interbankgebyr (MIG) for betalingskorttransaktioner på tværs af landegrænserne med debet- og forbrugerkreditkort med MasterCard- og Maestro-logo i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er en overtrædelse af EF-traktatens regler om konkurrencebegrænsende forretningsmetoder (artikel 81). Kommissionen konkluderede, at MasterCards multilaterale interbankgebyr, som er et gebyr på enhver betaling i en detailforretning, når betalingen registreres, forøgede omkostningerne ved detailhandlernes accept af kortet uden at føre til bevislige effektivitetsfordele. MasterCard har seks måneder til at efterkomme Kommissionens pålæg om at trække gebyret tilbage. Hvis MasterCard ikke efterkommer pålægget, kan Kommissionen pålægge daglige tvangsbøder på 3,5 % af virksomhedens daglige samlede omsætning i det foregående regnskabsår. Multilaterale interbankgebyrer er ikke ulovlige som sådanne. Imidlertid er et interbankgebyr i en åben kortordning såsom MarsterCard kun forenelig med EU's konkurrenceregler, hvis det bidrager til det tekniske og økonomiske fremskridt og kommer forbrugerne til gode. I EU foretages der hvert år 23 mia. betalinger med betalingskort til en værdi af over 1350 mia.  €.

Konkurrencekommissær Neelie Kroes udtalte følgende: "Aftaler om multilaterale interbankgebyrer såsom MasterCards forøger detailhandlernes omkostninger ved kortaccept. Det er forbrugerne, der får regningen, da de risikerer at betale for betalingskortene to gange: Første gang, når de betaler det årlige gebyr til deres bank, og anden gang, når de betaler de oppustede detailpriser, som ikke kun betales af kortholdere, men også af kunder, der betaler kontant. Kommissionen vil kun acceptere disse gebyrer, hvis de klart skaber innovation til fordel for alle brugere."

Det multilaterale interbankgebyr

MasterCards forretningsmodel omfatter en mekanisme, der fastsætter den mindstepris, som de handlende skal betale for at acceptere organisationens betalingskort. Denne mekanisme er baseret på et kompleks net af multilateralt aftalte interbankgebyrer, som inden for branchen går under den engelske betegnelse "interchange fees." Emnet for beslutningen i dag er MasterCards interbankgebyrer (fallback interchange fees) inden for EØS ("MasterCards MIG"). MasterCards MIG er et gebyr på enhver betaling hos en handlende. Dette gebyr ligger på mellem 0,4 % af transaktionsværdien med tillæg af 0,05 € og 1,05 % med tillæg af 0,05 € for betalinger med Maestros debetkort og mellem 0,80 % og 1,20 % for transaktioner med MasterCards forbrugerkreditkort. Gebyret tilbageholdes af kundens bank (den "udstedende bank") og debiteres den handlendes bank (den "erhvervende bank"), som derefter indregner dette omkostningselement i sine priser over for de handlende.

MasterCards MIG gælder for næsten alle kortbetalinger på tværs af grænserne i EØS og for indenlandske betalinger i Belgien, Irland, Italien, Tjekkiet, Letland, Luxembourg, Malta og Grækenland. Omkring 45 % af alle betalingskort i EØS har enten et MasterCard- eller et Maestro-logo, og MasterCard accepteres i omkring 85 % af de forretninger, der accepter debetkort i EØS.

Kommissionen forbød MasterCards MIG, fordi det skaber et oppustet grundlag, ud fra hvilket de erhvervende banker beregner deres priser i forhold til de handlende for at acceptere betalingskort, da MIG tegner sig for en stor del af den endelige pris, som virksomhederne betaler for at acceptere MasterCards betalingskort. Denne begrænsning af priskonkurrencen skader virksomhederne og deres kunder.

MasterCard præsenterede sit MIG som et instrument til at "maksimere systemproduktiviteten". Imidlertid har MasterCard i de fire år, undersøgelsen har stået på, undladt at forelægge empiriske beviser, der kan påvise nogen positiv virkning for innovation og effektivitet, som ville gøre det muligt at videregive en rimelig del af MIG-fordelene til forbrugerne. Kommissionen har derfor konkluderet, at MasterCards MIG ikke fører til objektive effektivitetsfordele, der vil kunne opveje de negative virkninger på priskonkurrencen mellem dets medlemsbanker.

Undersøgelsen

Kommissionens undersøgelse blev oprindelig baseret på en række anmeldelser, som MasterCards retlige forgænger, Europay International S.A., forelagde mellem maj 1992 og juli 1995, og på en klage fra EuroCommerce fra maj 1997. Efter to klagepunktsmeddelelser (se MEMO/06/260) og en mundtlig høring i november 2006 verificerede Kommissionen yderligere MasterCards argumenter ved supplerende undersøgelser.

Praksis i tidligere sager

I 2002 fritog Kommissionen et lignende system foreslået af Visa (se IP/02/1138), efter at Visa tilbød væsentlige reformer af sit MIG. Visa tilbød især at mindske sine gebyrer gradvist fra gennemsnitlig 1,1 % til 0,7 % indtil udgangen af 2007 og til at sætte loft over sine gebyrer svarende til omkostningsniveauet for specifikke tjenester. Visa gjorde også gebyrerne mere gennemsigtige og tillod bankerne at give oplysninger om MIG til virksomhederne. Fritagelsen udløber imidlertid den 31. december 2007, og Visa vil fra det tidspunkt være ansvarlig for at sikre, at dets system er i fuld overensstemmelse med EU's konkurrenceregler.

SEPA

Beslutningen om MasterCards MIG følger Kommissionens sektorundersøgelse af detailbankvirksomhed i 2005 og 2006 (se IP/07/114 and MEMO/07/40), som fandt, at aftaler om interbankgebyrer kunne stå i vejen for en mere omkostningseffektiv betalingskortindustri og oprettelsen af et fælles eurobetalingsområde (SEPA). Undersøgelsen fandt, at betalingskortsystemet fungerer uden nogen form for MIG i fem EØS-lande (Danmark, Nederlandene, Norge, Finland, Luxembourg).

MasterCard-beslutningen vil støtte oprettelsen af SEPA ved at skabe større konkurrence på betalingskortmarkedet og forhindre en kunstig forøgelse af forhandlergebyrerne på grund af en ulovlig prisfastsættelsesmekanisme såsom MasterCards MIG.
Se også MEMO/07/590.